"Spilmonopolet skal afskaffes til fordel for licenser". Sådan lyder overskriften på den pressemeddelelse Ny Alliance udsendte tirsdag.
Ny Alliance vil forsøge at få etableret et bredt forlig om, at spillemonopolet skal ophæves og erstattes af et licenssystem, hvor de godkendte spilleselskaber betaler en afgift til staten.
Ny Alliances politiske ordfører, Anders Samuelsen siger i pressemeddelelsen. "Der er ingen idé i længere at forsvare noget, der alligevel vil gå tabt, for det kan kun gå to veje. Enten kommer EU Kommissionen som en tyv om natten og snupper monopolet, eller også bliver monopolet løbende undermineret, fordi flere og flere spiller i udlandet".
Samuelsen siger endvidere "Et liberaliseret spillemarked vil fjerne en 'sort plet' i oplevelsesøkonomien herhjemme og gøre det muligt for pengespil at interagere mere med eliteidrætten, byggeri/udvikling af opvisningsfaciliteter og udviklere af spil."
Ladbrokes der i mange år har kæmpet en indædt kamp for at få brudt spillemonopolet, og som sammen med JP/Politikens hus og Berlingske til næste år skal kæmpe mod spillemonopolet i Højesteret, hilser Ny Alliances initiativ velkommen.
Ladbrokes danske manager, Richardt Funch udtaler "Det er første gang at et Folketingsparti konkret har udarbejdet et forslag til hvordan en alternativ model til monopolet kan se ud. Vi glæder os over, at politikerne nu langt om længe har set realiteterne i øjnene og begynder at tage ansvar for det danske spillemarkeds fremtid."
Funch fortsætter: "Og der findes heller ikke nogen anden udvej en at afskaffe monopolet. Faktum er at mange hundredetusinde danskere dagligt benytter sig af de udenlandske alternativer på Internettet, og det er på høje tid at lovgivningen moderniseres sådan at den tager højde for dagens globale verdens muligheder".
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+