Hvem kan true Djokovic, er Wozzy færdig, hvordan scanner man markedet og opdager nye spillere? Se sammendrag fra chatten med Asger Hess-Olesen, hvor han også kommer ind på sin tid hos Football Radar og en vis italiensk favorit

Opbakningen var stor blandt BetXperts brugere, da Asger Hess-Olesen torsdag aften stillede op til en times chat. Det væltede ind med spørgsmål til tenniseksperten, så vi kunne såmænd godt være fortsat noget længere.

Vi kom også vidt omkring med spørgsmål om hans tid hos analysebureauet Football Radarm og hvordan han holder sig opdateret med den uendelighed af spillere og turneringer, der efterhånden er.

Han kom også ind på, hvordan han scanner markedet for interessante kampe, hans største svaghed som bettor, hvem der kan true Djokovic, og om Caroline Wozniacki kommer tilbage igen.

Vi bringer herunder highlights fra chatten - og har for overskuelighedens skyld redigeret og skrevet nogle af svarene sammen.

Vi siger mange tak til Asger for at stille op. Vi er snart tilbage med flere live-sessions. Følg med på BetXpert, hvor det bliver annonceret.

Feed fuld af tennis

Hvilke sider bruger du til at finde nyheder omkring spillere? Form, skader, tweets etc.

Asger, BetXpert: Jeg bruger meget Twitter, Facebook og Instagram, og så vores god ven google, hvor der ofte er rigtig brugbar information, hvis man søger på andre sprog. Eksempelvis fandt jeg værdifuld information om Christian Garin og hans skadesproblemer, ved at søge på google på spansk.

Sætter du CV på dine kampe før du ser hvad oddsene er, eller leder du typisk efter gode odds blandt bookmakers, hvor du tænker linjen på enten handicap eller over/under er sat forkert?

Asger, BetXpert: Det varierer lidt. Jeg plejer gerne at skimme kampene igennem, inden der er odds på dem og har en relativt god ide om, hvem jeg tror der kunne blive interessante. Men skimmer også tennisexplorer igennem, når der er odds og ser, om der er noget, der springer i øjnene. Mht over/under, så kigger jeg ofte på de kampe hvor der er en relativt stor underdog, da linjerne, specielt på challengers og futures, til tider er sat voldsomt.

Det er imponerende så meget du ved om alle (tør jeg vist godt sige) prof. spillere. Jeg forstår at dette kendskab kommer gennem en årrække stor interesse og mange timers set tennis? Men hvordan holder du dig opdateret og skarp på de nye unge skud der bryder frem?  Det virker som om, at når en ung, ukendt spiller dukker op (for os andre), så ved du allerede en del om spillestil, niveau mm.

Asger, BetXpert: Jeg følger tennis så meget, at det ofte kommer helt af sig selv. Mine social media feeds er fyldt med tennis konstant, og derudover så har jeg en trang til at følge alle resultater fra alle turneringer, også Future. Og når man følger alle de kampe på lavere niveau, så begynder man at kende spillerne og følge lidt mere med i nogle af dem der leverer godt og konstant f.eks. og på den måde udvikler kendskabet sig hele tiden.

Tiden hos analysebureauet Football Radar

Jeg har lidt spørgsmål om din tid hos FootballRadar, hvis det er okay. Hvad gik dit arbejde helt nøjagtig ud på?

Asger, BetXpert: I første omgang var jeg det, der hedder Watcher. Dvs mit job bestod i at se kampe, mest live men også arkiverede og notere stats efter de modeller som de har. Primært chancevurderinger, men jeg ved modellerne siden er blevet meget mere avancerede.

Asger, BetXpert: Senere hen blev jeg så analytiker på Tippeligaen i Norge, hvor jeg stadig så alle kampe i hver runde og lavede de samme ting som watcher men derudover også lavede prematch analyser med team news og expected lineups.

Hvilke former for data var vigtige dengang? Altså hvilket input fik modellerne for at spytte CV's ud.

Asger, BetXpert: Modellerne fik primært chancevurderinger, men derudover har de et enormt ratingsystem, hvor alle spillere og hold er ratet og giver et ekstremt nuanceret billede af præcis, hvor stærke holdene er. Chancevurderinger forstået på den måde, at det er en vurdering af målchancerne.

Hvilken data indsamlede du eksempelvis?

Asger, BetXpert: Primært målchancer, hvor farlig situationen er og hvor god afslutningen er.

Okay. I kiggede ikke så meget på selve boldbesiddelsen? Altså om holdene havde bolden meget omkring og inde i feltet?

Asger, BetXpert: Jeg ved faktisk ikke hvordan modellerne ser ud i dag og hvilke data der bruges, men nej, da jeg var der, var det primært chancer og så den "offentlig" tilgængelige statistik, som er på de fleste kampe.

Var der nogle ting, som man som prematch ekspert altid skulle notere? Altså eksempelvis banens beskaffenhed, vejret, afstand mellem klubberne osv.

Asger, BetXpert: Banens beskaffenhed og vejr samt motivation spillede alle rimelig vigtige roller.

Disse kan true Djokovic

Hej Asger, Ser du nogen på ATP-touren der kan true Novak Djokovic de kommende år?

Asger, BetXpert: Vi havde faktisk snakken igår aftes. Jeg tror ikke rigtig på der er nogen der vælter Djokovic af pinden de kommende år, han har stadig nogle gode år i sig og virker ikke så fysisk slidt som eksempelvis Nadal. Men når vi når nogle år frem bliver det spændende at se hvordan spillere som Thiem, Kyrgios, Zverev og Coric ser ud.

Hvor ser du Novaks svagheder? Du har jo selv spillet tennis.

Asger, BetXpert: Lige nu er de svære at få øje på må jeg erkende. Det er vel manglede fokus, hvor generelt er han virkelig stabil, og selvom han ikke har de helt tunge slag i f.eks. serven, så server han så stabilt konstant, at det opvejer for det

Asger, når du ser mange kampe, også fra små futures mm. Hvor ser du dem så henne? Bestemte streamingsider, med abonnement, eller andet?

Asger, BetXpert: Futures er der sjældent stream på, så det er primært via livescore og statistik, som ITF efterhånden er blevet ret skarpe på, og de har også point by point på stort set alle kampe. Men ATP har selv en livestream side hvor de har alle Challenger turneriner hver uge, gratis. Alle de challenger kampe der streames ligger også som arkiverede, så man kan se dem allesammen relive.

Spiller du nogensinde liveodds på kampe? Og i så fald hvordan udvælger du odds og kampe, som spilles?

Asger, BetXpert: Spiller ikke live så ofte igen, men gør jeg det, er det mest på Futures. Jeg kan ofte godt lide underdogs i futures, hvor der kan spilles parti hc live eller spille favoritter live der f.eks.har tabt 1. sæt, mod svage modstandere

Følger du andre tenniseksperter?

Asger, BetXpert: Jeg sparer en del med nogle danske og nogle i udlandet også

Favoritspillere

Hvorfor er du så vild med Nalbandian?

Asger, BetXpert: Jamen jeg tror bare jeg godt kunne lide hans stil, hans personlighed og det faktum, at han var en af de eneste der kunne udfordre ALLE i verdenstoppen og også slå dem. Kulminationen var naturligvis da han vandt både Madrid og Paris Masters - næsten back to back - og i samme turnering slog både Federer, Nadal og Djokovic.

Hvor meget følger du WTA i forhold til ATP? Og hvor meget tid ligger du i at følge med i tennis?

Asger, BetXpert: Følger WTA noget mindre, men igen, min interesse er så stor at jeg helt automatisk følger med, så det er ikke noget jeg føler jeg sætter tid af til. Men jeg bruger vel nogle timer hver dag, primært om aftenen når resten af familien er gået i seng.

Hvordan kommer Caroline ud af sin krise og begynder at vinde turneringer igen?

Asger, BetXpert: Det tror jeg ikke rigtig hun gør. Hun har desværre peaket er jeg bange for, og med den bunke talenter der kommer frem nu, der alle spiller med mere power, så gør det ikke tingene lettere. Hun har haft sine chancer tror jeg.

Hvem kan du bedst lide på ATP-touren i dag?

Asger, BetXpert: Jeg savner Nalbandian. Del Potro har også været en af mine favoritter, men desværre har skader fyldt rigtig meget. Ellers en type som Simon, og så har jeg sammen med nogle andre en forkærlighed for Andrea Arnaboldi. Spørg mig ikke hvorfor, det har bare udviklet sig og han går oftest under navnet Kong Arne.

Det bedste væddemål

Hvilket væddemål vil du fremhæve som dit bedste?

Asger, BetXpert: Godt spørgsmål. Måske et outright spil på Wickmayer til at vinde Tokyo i sidste sæson. Men det er svært at huske voldsomt langt tilbage.

Hvordan kan det være, at kvinderne får råd under kampene, når det ikke er tilladt hos mændene?

Asger, BetXpert: Det er noget man har indført som testperiode i WTA, at man må få sin coach ind en gang pr. sæt. Jeg ved faktisk ikke, hvad status er på det ift, om det fortsætter næste år også.

Simon og Nalbandian er også to af mine yndlingspillere. Asger, er du gammel nok til at huske Crazy Dani eller for den sags skyld Tarango? Har vi eksempler på spillere måske lidt længere nede af ranglisten med seriøse mentale forstyrrelser?

Asger, BetXpert: Koellerer er jo en kæmpe klassiker, man kan brugere flere døgn på Youtube i træk med ham. Tjek bl.a. et klip fra hans yngre dage hvor han mødte OScar Hernandez i en Future. Ellers husker jeg ham faktisk tennismæssigt for en kamp mod Del Potro i USO. Hvor han spillede helt vanvittigt trods han tabte.

Hvilke unge (U20) tennisspillere forventer du det vil være smart at holde øje med i år/næste år, som kunne være ved at skabe sig et gennembrud?

Asger, BetXpert: Fritz, Zverev, Coric og Thiem er jo oplagte. Ellers er der spillere som Halys, Chung, Donalson, Nishioka. Lars Baes lavede sidste år en glimrende artikel om netop det.

Artiklerne er her, red.

Talenter 10 - 6

Talenter 5 - 1

I tennis, hvis en/flere spillere i en turnering står langt bag baglinjen når de skal returnere serv, er det så den individuelle stil der gør dette hos spilleren, eller kan man tage det som et tegn på at underlaget er hurtigere end normalt?

Asger, BetXpert: Der kan være mange faktorer. Det kan være underlaget, modstanderens serv, for at variere returspillet. Hvis de aggressive returer ikke sidder vil mange nok bakke lidt for at vinde lidt timing og vinde lidt tid. Det er dog ikke altid en fordel at stå længere tilbage mod de tunge servere eller dem der har gode kickserver, som fx Thiem.

Skal jeg ikke vinde den bajer. Kan du ikke lige beskrive Alexander Ovcharov for mig

Asger, BetXpert: Jeg skal blankt erkende at jeg ikke kender til spillestilen, men dog ved det er en ung russer, 98´er mener jeg. Har vist ikke ligget vildt højt på juniorranglisten. måske i top 100 et sted

Hvor ligger dine svagheder som gambler Asger?

Asger, BetXpert: At overanalysere og ikke følge intuitionen i første omgang.