Første semifinale står for døren i Talent 2009. Spillerne har sat Betsafe.com på plads i de første to LIVE-shows, men spørger man spillefirmaets oddssætter bliver tredje gang lykkens gang for Betsafe.
Michael og Maria, Celine, og Nellie og Eva var ikke spået ret store chancer af Betsafe.com, da oddsene skulle sættes på de sidste 28 Talent 2009-deltagere. Spillerne delte dog ikke oddssætter Benjamin Leanders pessimisme, og trioens avancement har endt med at gøre dette års Talent-shows til en dyr forretning for spillefirmaet.
”Jeg må blankt erkende, at jeg mere eller mindre har skudt helt ved siden af indtil videre i Talent 2009. Jeg troede bl.a. at folk ville se noget andet end det show Robotdrengene vandt med sidste år, hvilket Nellie og Evas show minder meget om, men danskerne er jo vilde med det og spillede i stor stil Nellie og Eva til at gå videre til semifinalen til et alt for højt odds 5,00”, udtaler han i en pressemeddelelse. Dyrelyde-imitatoren Celines avancement kom også som et chok for Betsafes oddssætter, som dog føler sig overbevist om, at han har ramt rigtigt med oddsene til den første semifinale.
Det er uhyggeligt tæt, og hvor man tidligere har kunnet udelukke en enkelt artist eller to, så nærmer det sig det helt åbne denne gang. Jeg har mindst tiltro til Maria og Michael – de er oppe mod to meget store sangstemmer i form af Sebastian og Jes Holtsø, så selvom kærligheden overvinder meget, så overvinder den ikke den outsiderrolle, som det forelskede ægtepar må påtage sig”, siger Leander, som har oddset helt oppe i 3,50 gange indsatsen for en finaleplads til Maria og Michael. Sebastian med den store stemme er favorit (1,25 for at kvalificere sig til finalen) foran danserne Nellie og Eva (1,45). Herefter bliver det svært.
”Både Celine (1,80) og Maximum Risk (2,00) må ventes at trække mange stemmer fra det yngre publikum, mens den lidt ældre generation med garanti vil finde Jes Holtsø (2,25) charmerende, både for sit Blues-talent men i høj grad også for rollen som Olsen Banden-Børge. Det tegner til et uhyggelig tæt løb mellem de tre, hvilket oddsene også antyder”, afslutter Leander.
Odds for 1. Semifinale i Talent 2009
Kvalificerer sig til finalen:
Sebastian 1,25
Nellie og Eva 1,45
Celine 1,80
Maximum Risk 2,00
Jes Holtsø 2,25
Maria og Michael 3,50
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+