Dommerne er endnu en gang i fokus efter midtugens europæiske fodboldkampe hvor millioner af fans var vidne til grove fejlkendelser.

Var det dråben? Er sporten nødt til at bevæge sig ind i det 21. århundrede og tage teknologien til hjælp?

Vil brugen af TV-optagelser overhovedet gøre fodbolden fejlfri?

Hvad synes du?

Kloses offside og Portos indirekte frispark
”Jeg har aldrig set noget lignende. Det var pinligt,” sagde Fiorentina-præsident Diego Della Valle efter Miroslav Kloses 2-1-mål for Bayern München i kampen mod de violette italienere.

”Jeg forstår ikke hans beslutning. Du kan aldrig forsvare dig mod et indirekte frispark på den måde,” rasede Arsenal-manager Arsène Wenger efter 1-2-nederlaget til FC Porto.

De ovenstående reaktioner er blot to af mange oven på midtugens Champions League-kampe, som nok en gang kastede negativ fokus på dommerstanden.

Della Valle stod på tribunerne sammen med Michel Platini, og ifølge italieneren var UEFA-præsidenten enig med ham i, at Miroslav Kloses mål burde være underkendt for offside.

Efter kampen fik dommer Tom Henning Øvrebo mulighed for at gense situationen på tv, og han var heller ikke selv i tvivl om, at målet burde være annulleret.

Også i Porto ville en tv-granskning nok have medført en annullering af Falcaos scoring for hjemmeholdet, idet fodboldloven om indirekte frispark dikterer, at ”dommeren signalerer et indirekte frispark ved at strække en arm i vejret. Han skal holde armen i denne stilling, indtil sparket er taget, og bolden er rørt af en anden spiller eller er gået ud af spil.”

Dommer Martin Hanssons arm kom dog først i vejret efter, bolden var spillet hen til Falcao, så Arsène Wengers vrede var altså lige så berettiget som Diego Della Valles.

Tre argumenter mod tv-afgørelser
I en tid, hvor tempoet i fodboldkampene aldrig har været højere, mens den teknologiske udvikling aldrig har været længere fremme, virker det oplagt at foreslå netop tv-billeder som et værn mod lignende fejlskøn i fremtiden.

Min mening er dog, at tv-billeder som middel undervejs i kampene vil være et skridt i den forkerte retning.

For det første vil det underminere dommerens rolle og autoritet, som i forvejen er under stærkt pres.

Fodboldloven er nemlig langt fra så firkantet, at langsomme gengivelser alene kan afgøre situationerne. Tværtimod lægger loven i vid udstrækning op til, at dommerne i de pågældende situationer skal skønne, hvad der vil være korrekt at dømme.

Og foruden de blot 17 paragraffer, loven indeholder, henviser man ofte til den såkaldte § 18, som betyder, at dommerne i videst mulige udstrækning skal dømme efter deres sunde fornuft uden at hænge sig i detaljer eller regelrytteri.

Dette giver dommeren en naturlig autoritet, som det vil være farligt at underminere.

Flere afbræk vil skade
For det andet vil tv-afgørelserne medføre endnu flere afbræk i kampene, hvor bolden i forvejen kun ruller cirka to tredjedele af tiden.

I forvejen tager dødbolde efterhånden tager halve og hele minutter at få afviklet, mens selve spilletiden bliver stadig mindre. Faktisk mener jeg, at man bør overveje at indføre effektiv spilletid mod, at man korter kampene ned til 2x40 minutter, men det er en helt anden snak.

TV-afgørelser kan ophidse tilskuerne
Og for det tredje vil tv-kiggeriet uundgåeligt bidrage til en ophidset stemning på tilskuerpladserne, hvor den ene fangruppe hver gang vil føle sig bortdømt.

Argumenter om, at tv-billederne netop har bidraget til at nå den rette kendelse, vil næppe have den store indvirkning på ophidsede tilskuere, som utvivlsomt vil reagere negativt i mange af tilfældene.

Nuvel, voldelige fodboldfans skal ikke bestemme, hvordan reglerne skal udformes, men man er nødt til at forholde sig til realiteterne samt det faktum, at fodbold trods alt stadig er en sportsgren, der afvikles i nuet, og ikke en slags event eller begivenhed, som det næsten er tilfældet med den amerikanske navnebror, der har inspireret mange til forslagene om netop tv-afgørelser.

Fodbold skal ikke steriliseres
Men hvis tv-billeder ikke er en mulighed, hvad kan man så stille op for at komme fejlene til livs?

Her er det vigtigt at holde sig for øje, at vi aldrig slipper for fejl i fodbold – hverken fra spillere eller dommere. Ej heller med tv-afgørelser, som blot vil give en falsk følelse af en korrekt afvikling og reelt vil gøre frustrationerne over ”de uduelige dommeres” individuelle skøn større.

Og selv om fans af enten Arsenal eller Fiorentina nok synes, det er noget værre sludder lige nu, så er fejlene (eller dommernes individuelle skøn) altså også en del af spillets iboende charme på linje med blæsevejr, huller i banen eller andre jordbundne faktorer.

Spillet skal med andre ord ikke steriliseres totalt.

Ekstra dommere uden effekt
Under EM-slutrunden for U/19-landshold i efteråret 2008 indførte UEFA så en ordning med to ekstra dommere, der står placeret på hver sin mållinje, i tillæg til den nuværende dommertrio og fjerde official.

Ifølge UEFA selv var det så stor en succes, at man implementerede det i denne sæsons UEFA Europa League.

Spørgsmålet er så, hvilken effekt de to ekstra dommere har haft på denne sæsons UEFA Europa League?

Ikke rigtigt nogen, mener Troels Bager Thøgersen, der blandt andet dækker UEFA Europa League for Tipsbladet.

”Det ser ud som om, at de ekstra assistentdommere endnu ikke ved præcist, hvornår de skal blande sig, og omvendt virker der også til at være usikkerhed fra hoveddommeren omkring, i hvilke situationer han skal henvende sig til de ekstra dommere,” lyder hans vurdering over for BetXpert.com.

Ikke realistisk på lavere niveau
Forholdet mellem hoveddommeren og de ekstra dommere blev indskærpet i starten af februar, da 103 UEFA-dommere mødtes til et seminar i Malta.

Her blev det også pointeret, at de to ekstra dommere især skal have fokus på, hvad der sker i straffesparksfelterne.

Det er naturligvis umuligt at vurdere effekten af denne påmindelse på baggrund af de 16 UEFA Europa League-kampe, der blev afviklet i denne uge, men resultatet blev i hvert tilfælde seks dømte straffespark i tillæg til fem røde kort.

Ikke umiddelbart kontroversielt, men næppe heller brugbart som empirisk bevis for hverken det ene eller andet argument.

Og noget helt andet er, om det overhovedet er realistisk med et femdommer-system (som reelt inkluderer seks dommere inklusive en official uden for banen) i de nationale ligaer samt lavere rækker?

Lev med fejlene
Spørgsmålet er derfor, om vi ikke bare må indstille os på, at dommerfejlene også i fremtiden vil komme til at spille afgørende ind på fodboldkampenes afvikling – eller om det er mig og ligesindede, der er håbløst gammeldags i forhold til implementeringen af ny teknologi?

Jeg hører gerne argumenter for både det ene, andet og tredje fra alle jer derude!