Egentlig er det absurd at Ryan Giggs er valgt som sæsonens spiller i Premier League. Sølle 12 liga-starter er det blevet til for Manchester Uniteds berømte waliser i denne sæson...

Men man kan sådan set godt forstå de mange spillerkollegaer i Professional Footballers' Association der søndag aften stemte på den teknisk dygtige kantspiller/midtbanemand.

Det var nemlig ved at være sidste udkald hvis 35-årige Giggs skulle have en stor pris, og i fraværet af en pris der hædrer en hel karriere (en sådan burde man måske så have indstiftet, men ok...), må man jo bruge hvad man har.

En fantastisk karriere
Og det havde man så muligheden for i denne sæson hvor ingen andre fremstod som lysende vinderkandidat (i modsætning til sidste år hvor Ronaldo var selvskreven). Folk som Ronaldo og Gerrard har været gode, men ikke exceptionelle.

Samtidig HAR Giggs faktisk, de kun 12 ligastarter til trods, været en profil på sæsonens fremragende United-mandskab. Både i ligaen og i diverse pokalturneringer, herunder Champions League.

Men stadig: Mere end hans indsats i denne sæson, handler hæderen om hele hans karriere. Og sikke en karriere!

Ryan Giggs blev født d. 29. november 1973 i Cardiff i Wales. Siden flyttede familien til Manchester, og i foråret 1991 debuterede han i den bedste engelske række for Manchester United, i en alder af 17.

Tryllerier på White Hart Lane
Et kæmpetalent var han. Hvad denne skribent ved selvsyn måtte konstatere en efterårsaften i 1992, på White Hart Lane, hvor den unge Giggsy løb om hjørner med Spurs-forsvaret og scorede det enlige mål i Uniteds sejr. I øvrigt til stor jubel fra Peter Schmeichel i den anden ende af banen; den store målmand der ligesom Giggs for første gang tørnede ud for United i 1991.

Også Spurs-fans måtte overgive sig og klappe ad Giggs' tryllerier på venstrekanten.

Han fortsatte med at hekse, og sammen med blandt andre Schmeichel og Cantona, havde han en stor del af æren for at Manchester United i 1992/93-sæsonen kunne vinde sit første mesterskab siden 1966/67.

Smukt mål mod Arsenal
Et mesterskab der som bekendt blev til mange for Giggs og United.

I dag står Giggs noteret for 10 PL-mesterskaber, 4 FA Cup-titler, 3 liga cup-gevinster, 7 Community Shields (supercup-kampen mellem mester og pokalvinder), 2 Champions League-triumfer, 1 UEFA Super Cup, 1 Interkontinental Cup og 1 FIFA Club World Cup.

I seneste sæson blev det både til PL- og CL-titel. Men den helt store sæson i Giggs' karriere må nok siges at være 1999 - hvor det blev til både Premier League-titel, FA Cup og Champions League.

Og her er det vist på sin plads med et video-gensyn med et fabelagtigt mål af Giggs: Fra FA Cup-semifinalen mod Arsenal i 1999.

Nutidens Giggs
Og så skal man jo ikke glemme at Giggs og United også står med gode titel-chancer i denne sæson (ud over ligacuppen der allerede er vundet): Klubben står stærkt i kampen om mesterskabet, og i morgen venter Champions League-semifinalen mod Arsenal.

En kamp der - hvis han får spilletid - bliver Giggs' nr 800 for United.

Ryan Giggs spiller stadig en markant rolle for den nordengelske storklub - og er stadig højt elsket på Old Trafford. Han starter ikke altid inde, men han kommer ofte ind og er med til at afgøre kampene, med mål eller oplæg.

Hvor han i de første mange år var en lynhurtig venstrefløj, bruges han i dag mest som central midtbanespiller. Han er ikke så hurtig som da han var ung, men hans overblik og teknik er stadig guld værd. Bogstaveligt talt.

En sympatisk gentleman
Et væld af titler og pokaler. Så mon ikke mester Giggs kan leve med at han aldrig vandt noget med det walisiske landshold (64 kampe i perioden 1991-2007)...

Bemærkelsesværdigt - og sandsynligvis har det også spillet ind i kollegaernes valg af ham som årets spiller - er det at Giggs gennem årene har været en pryd for sporten. Uden for banen har han altid holdt benene på jorden. Og vel har der været hidsige undtagelser - som da han i 2003 bevidst gav russiske Evseev en albue i hovedet - men generelt har Giggs også været en gentleman på grønsværen.

Han er aldrig blevet udvist for Manchester United (og kun en enkelt gang for Wales) og har fået relativt få advarsler. Og det selv om han med sin udfordrende spillestil - hurtige driblinger - er blevet fældet groft masser af gange, så groft og så mange gange at man nærmest skal være Jesus (eller Michael Laudrup) for at kunne vende den anden kind (og ankel) til.

Hædersbevisninger har der også været et par stykker af for Giggs. Han blev PFAs Young Player of the Year i 1992 og 1993. Men den store titel, som Årets Spiller, måtte han altså vente til 2009 med at opnå.