I Middelalderen var der en teori om, at man med den rette formel og det rigtige apparat kunne producere guld. ”Videnskaben” hed alkymi - og de optimistiske sjæle som forsøgte sig udi kunsten at lave guld, blev kaldt alkymister...

Inden for bookmaking er der noget der minder om alkymi – nemlig tanken om, at man med det rette system kan være SIKKER på overskud.

Naturligvis noget vrøvl. Men lad os se nærmere på et af disse systemer.

Greenwood-systemet er et yndet redskab for bookie-alkymister. Kort sagt går det ud på, at man i sit bet sørger for at satse så meget, at hvis man vinder, så dækker man det tab, der er kommet ved tidligere bet. Et spændende, men også farligt system...

Denne artikel forklarer, hvad Greenwood er, hvordan man bruger det – og hvad man skal passe på!

Punkter:

- Det basale system
- Sådan spiller du Greenwood
- Kasino-systemets svaghed
- Men dette er bookmaking, ikke roulette!
- Greenwood-systemets svaghed
- Strategi


Det basale system

For at forstå det basale i systemet, kan man tænke på rouletten på et kasino, hvor der jo er odds 2 på rødt/sort (dvs. man får pengene igen to gange, hvis man vinder). Man sætter så 100 kr på sort. Hvis det bliver rødt, giver man ikke op, men sætter bare 200 på sort næste gang kuglen kastes i rouletten. Hvis man vinder, har man nemlig vundet det tabte ind OG fået det oprindeligt ønskede overskud på 100 kr. Alternativt satser man kun på at vinde det tabte hjem - hvis man har tabt 200, så satser man 200 - og vinder man, så starter man forfra med at forsøge at få en gevinst. Dette kaldes kasino-systemet (eller Martingale-systemet).

Greenwood-systemet er så at sige kasino-systemet tilpasset bookmakingen. For her kommer man jo ofte ud for, at man ikke lige kan finde odds 2, og Greenwood-systemet tager netop højde for, at odds kan være forskellige.

Sådan spiller du Greenwood

1. Først fastsætter du den ønskede gevinst – dvs det beløb, du ønsker at få i overskud per vundet væddemål. Fx 100 kr.
(Det kunne lige så vel være 10, 50, 500 – alt efter din pengepung, dine ambitioner og din dumdristighed).

2. Indsatsbeløbet findes ud fra den ønskede gevinst og oddset på det bet, du gerne vil spille.
Med følgende formel: (ØG/((OD-1)x10)) x 10

Sagt med ord:

Det lyder meget indviklet, men er faktisk vældig simpelt! "ØG" er den ønskede gevinst, og "OD" er oddset. Oddset skal fratrækkes 1 og ganges med 10. Odds 2,0 bliver så til 10, odds 1,7 bliver til 7.

Altså: Dividér den ønskede gevinst med oddset der er fratrukket 1 og ganget med 10. Og til sidst ganges divisions-resultatet med 10.

Eksempel: Ønsket gevinst er 100. Oddset er 1,7.
Du dividerer 100 med 7 (eftersom 1,7 minus 1 og ganget med 10 er: 7).
100/7 = 14,3.
Gang resultatet med 10: 14,3x10 = 143.
Indsatsbeløb: 143 kr.

Spille-eksempel:

Dit første bet går galt – altså har du tabt 143 kr.
I dit andet bet skal du så gå efter et overskud på 243 (100+143).
Du finder et bet med odds 2,3
243/13 = 18,7. 18,7x10 = 187.
Indsatsbeløbet er 187.

Etc.

Kasino-systemets svaghed

Man kan ikke løbe fra matematikken.

Problemet med roulette-spil er bl.a., er at sort rent statistisk IKKE vil komme ud 50% af gangene. Der er nemlig også tallet 0 – som jo er grønt. Og chancen for, at kuglen lander på det grønne 0-felt er på 2,7% (1 ud af 37). Den teoretiske tilbagebetaling er altså ikke 50 x 2 = 100%, men 48,65 x 2 = 97,3% (og så ser vi endda bort fra, at man jo normalt betaler drikkepenge til roulettens croupier ud af sin gevinst...). Og så kan man jo selv regne ud, at man i længden vil tabe på at spille på rouletten – nemlig 2,7 kr per 100 kr, man satser.

Den teoretiske tilbagebetaling er imidlertid ikke kasinosystem-spillerens primære problem. Det er snarere, at han, hvis han er uheldig, støder ind i en grænse. Nemlig den grænse, der består i, at hans pengepung er tom - han har ikke råd til flere indsatser (grænsen kunne også være kasinoets indsats-loft). Man kan være styrtende rig og dermed have råd til at blive ved og ved i lang tid. Men man kan ikke være UENDELIGT rig – før eller siden slipper pengene op. Og lige så vel som man kan være styrtende rig, kan man også være styrtende uheldig. Det er jo således muligt, at rødt kommer ud 100 gange i træk. Teoretisk set. Og så vil selv en meget rig person være gået fallit for længe siden.

Alt i alt kan roulette-spil – ud fra et strengt matematisk og dermed økonomisk synspunkt – ikke betale sig.

Men dette er bookmaking, ikke roulette!

Men nu handler dette jo ikke om roulette-spil, men om bookmaking. Og i modsætning til roulette, som er et rent held-spil, er bookmaking jo et videns-spil (ved siden af de held-elementer, der jo også er der).

Og selv om bookmakerne ofte opererer med teoretiske tilbagebetalinger, der er lavere end roulettens 97,3%, så kan man måske - med research/gode forbindelser – opnå en viden, der overgår bookiens oddssætter. I så fald kan man måske forvandle bettet til et valuebet , dvs et væddemål med en værdi der overgår de magiske 100%, der jo afgør, om det kan betale sig at spille på det eller ej.

HVIS man udelukkende spiller valuebets, så vil man (på lang sigt) vinde over bookmakeren, dvs have overskud. Dette gælder naturligvis også Greenwood-systemet. MEN...

Greenwood-systemets svaghed

Ganske som med rouletten, KAN man være uheldig i et stykke tid i Greenwood-systemet. Og her er det, man skal være meget opmærksom på faren. Hvis man taber 4-5 gange i træk – eller 7-8! – så er det pludselig mange penge, man skal have op af lommen for at forsøge at hente det tabte hjem...

Eksempel (som IKKE er et skrækscenarie – det kan sagtens ske): Du taber 5 spil i træk.
Ved ønsket gevinst på 100 og (for nemheds skyld) et odds, der hver gang er på 2,0:
Første indsats: 100 kr.
Anden indsats: 200 kr.
Tredje indsats: 400 kr.
Fjerde indsats: 800 kr.
Femte indsats: 1600 kr.

Efter 5 tabte spil i træk, har du altså tabt 3100 kr! Og skal i sjette spil satse yderligere 3200 for at fortsætte systemet...

Lad derfor være med at tro på folk, der siger at Greenwood - eller et andet system - er skudsikkert. Det er det ikke. Ja, hvis du har styrtende mange penge OG har is i maven OG spiller valuebets, så taber du næppe på Greenwood. Før eller siden vinder du nemlig - og får det tabte tilbage. Men det kan sagtens blive siden... Og så mange penge og så meget is i maven - er det vist de færreste der har...

Derfor er det en god idé at sætte en grænse for, hvor højt du vil gå i din indsats. Hvis loftet nås, nulstiller du, afskriver simpelthen det tabte og starter forfra.

Med en fornuftig indstilling er Greenwood-systemet ok (uden at være en sensationel pengemaskine). Men kun hvis det bruges med omtanke og forsigtighed. Ikke alt, der glitrer, er guld...

Strategi

Om man vælger at bruge singler eller doubler (eller endnu flere kampe) til sit Greenwood-system, er et temperamentsspørgsmål.

Spiller man singler, vil man vinde oftere - og altså sjældnere blive ramt af en lang tabsrække. Til gengæld tvinges man ofte til at sætte en højere indsats pga et lavere odds.

Man kan også vælge at skifte frem og tilbage, alt efter udvalget den pågældende dag. Man kan fx sigte efter et odds, der ligger inden for intervallet 1,7-2,3 - ikke for højt, ikke for lavt - og lade spiludbuddet bestemme, om man vil bruge en single eller en double.

Yderligere strategi: Valg af kampe


Alfa og omega i bookmaking, og naturligvis også i Greenwood-systemet, er at finde de rigtige kampe. Her beskrives to forskellige strategier:

Storfavorit-strategien:
Man udvælger sig en række hold, der NÆSTEN ALTID vinder på hjemmebane - hold som Rangers, Celtic, Chelsea, Bayern München, etc, etc - og bruger deres kampe til Greenwood-spillet. Som singler eller som doubler, når muligt.

Valuebet-strategien:
Problemet med storfavorit-strategien er naturligvis, at man dermed risikerer at falde i kasino-fælden... For hvis der ikke er tale om valuebets, hvis oddset er for lavt i forhold til sandsynligheden for, at kampen går hjem - så vil man tabe på det i længden. Også i Greenwood-systemet.

Derfor kan det anbefales, at man går efter valuebets.

Et valuebet er spil på et udfald, som bookien har givet et for højt odds. Skader, form eller andre forhold betyder, at chancen for udfaldet nok er større i virkeligheden end ifølge bookiens vurdering.

Man ganger simpelthen sin chancevurdering med odds: fx 50 (procent) gange 2,5. Resultatet – betvalue – er 125. Hvis betvalue er under 100, er det ikke et valuebet.

Valuebets finder man ved at bruge troværdige eksperter (fx fra BetXpert) eller ved selv at have indsigt i en liga/sportsgren.

Men husk: Selv ved brug af valuebets, kan man være uheldig så længe, at man kvæles af Greenwood-systemet: Pungen løber tør for penge eller maven løber tør for is...