Grand Slam of Darts 2016 i Wolverhampton starter i weekenden, og det er indledningen på en uge fyldt med topdart. Johnny Kirk har kigget på turneringen og spottet et par mulige overraskelser.  
 
Det tætpakkede dartprogram i efteråret fortsætter i den kommende uge, når den tiende udgave af Grand Slam of Darts løber over stablen i Civic Hall i Wolverhampton fra den 12. november til den 20. november.
 
Grand Slam of Darts er turneringen, hvor de bedste spillere fra de to dartforbund, PDC og BDO, mødes.   
 
De 32 spillere, der deltager i turneringen, har enten toppet ranglisterne eller været i væsentlige finaler i de to forbund i løbet af året, så der er en vis prestige i blot at kvalificere sig til turneringen.
 
Fem spillere har formået at være med i samtlige udgaver af Grand Slam of Darts. Det er Gary Anderson, Adrian Lewis, Phil Taylor, Raymond van Barneveld og James Wade.
 
Phil Taylor har vundet turneringen seks gange. Raymond van Barneveld vandt turneringen i 2012. En enkelt gang er turneringen vundet af en BDO-spiller, nemlig den nuværende BDO-verdensmester Scott Waites, der vandt i 2010. 
 
Den forsvarende mester, og dette års store favorit, er imidlertid en helt fjerde spiller - Michael van Gerwen. Hollænderen har vist forrygende form i løbet af efteråret og vandt senest Ladbrokes World Series Finals i sidste weekend. De skarpeste outsidere til van Gerwen er de øvrige topseedede spillere fra PDC.  
 

BDO-spillerne kan overraske

Det betyder dog ikke, at BDO-spillerne ikke har en chance for at overraske de større og mere kendte PDC-spillere. Faktisk giver jeg tre BDO-spillere en pæn chance for at gå videre fra deres gruppe. 
 
I gruppe A har Martin Adams pæne muligheder for at kvalificere sig til 1/8-finalen. Michael van Gerwen er naturligvis favorit i puljen, men Brendan Dolan og Max Hopp burde være overkommelige modstandere for dartlegenden Martin Adams.
 
'Wolfie', som han også bliver kaldt, er nummer 6 på BDO-rankingen og har vundet BDO's verdensmesterskab tre gange. Han var med i denne turnering sidste år og var en stor dartoplevelse, hvor han vandt sin pulje og tabte knebent 9-10 til Kim Huybrecthts i knockout-fasen.
 
I gruppe B bør Scott Waites have en pæn chance for at gå videre. Han er den nuværende BDO-verdensmester og nr. 7 på BDO-rankingen. Han vandt Grand Slam of Darts i 2010 og var i finalen året før. Han har således gode erfaringer fra denne turnering.
 
Og endeligt spår jeg i gruppe E Glen Durrant gode chancer. Glen Durrant er nummer ét på BDO-rankingen, og mit gæt er, at vi muligvis kommer til at se ham forsøge lykken i PDC i det nye år. Gary Anderson er topfavorit i gruppen, og så gætter jeg på en hård kamp mellem Durrant og Alan Norris om at komme videre fra puljen. 
 

Vinderodds på Grand Slam of Darts 2016

Udvalgte vinderodds for Grand Slam of Darts 2016 Bedste odds Bookmaker
Michael van Gerwen 1,85
Betsafe
Phil Taylor 6,50
Bet365
Gary Anderson 7,50
NordicBet
Peter Wright 26,00
Unibet
Adrian Lewis 29,00
Unibet
James Wade 34,00
Unibet
Dave Chisnall 29,00
Bet365
Raymond van Barneveld 41,00
Unibet
Mensur Suljovic 34,00
Bet365

Format

Gruppekampene: bedst af 9 legs
1/8-finaler: bedst af 19 legs
Kvartfinaler: bedst af 31 legs
Finale: bedst af 31 legs
 
Præmiesummen er 400.000 pund med 100.000 pund til vinderen, 50.000 pund til andenpladsen og 25.000 pund til de to tabende semifinalister.
 
TV3 Sport 2 sender fra turneringen.
 

Gruppeoversigt 

De 24 topspillere fra PDC og de 8 topspillere fra BDO er delt op i otte grupper, hvor alle møder alle. Top-2 i hver gruppe går videre til knockout-fasen. Ved lodtrækningen var top-8 fra PDC i 1. seedningslag og de otte spillere fra BDO i 4. seedningslag.
 
Gruppe A
Michael van Gerwen (1)
Brendan Dolan
Max Hopp
Martin Adams
 
De går videre: Michael van Gerwen, Martin Adams
 
Gruppe B
Robert Thonton (8)
Gerwyn Price
Dimitri Van den Bergh
Scott Waites
 
De går videre: Gerwyn Price, Scott Waites
 
Gruppe C
Peter Wright (5)
Simon Whitlock
Ted Evetts
Jeff Smith
 
De går videre: Peter Wright, Simon Whitlock
 
Gruppe D
Phil Taylor (4)
Ian White
Darren Webster
Darryl Fitton
 
De går videre: Phil Taylor, Ian White
 
Gruppe E
Gary Anderson (2)
Alan Norris
Nathan Derry
Glen Durrant
 
De går videre: Gary Anderson, Glen Durrant
 
Gruppe F
Mensur Suljovic (7)
Raymond van Barneveld
Nathan Aspinall
Danny Noppert
 
De går videre: Mensur Suljovic, Raymond van Barneveld
 
Gruppe G
James Wade (6)
Dave Chisnall
James Wilson
Jamie Hughes
 
De går videre: James Wade, Dave Chisnall
 
Gruppe H
Adrian Lewis (3)
Benito van de Pas
Chris Dobey
Scott Mitchell
 
De går videre: Adrian Lewis, Benito van de Pas

Følg med i denne artikels diskussionstråd, hvor Johnny Kirk vil komme med spil til de enkelte dage og runder.