Livet som professionel golftrader går videre for Jesper Asbirk i det lille hjemmekontor. Et par hårde måneder hen over nytåret har sat tilværelsen som fuldtids sportsinvestor i et nyt og mere nuanceret lys. I denne blog fortæller han om op- og nedture, og om hvordan Jordan Spieth på et par sekunder kostede en halv månedsløn. 

Jeg ville lyve, hvis jeg fortalte, at jeg ikke overvejede fremtiden et par gange på de sorteste dage, men heldigvis er det her jo ”en maraton og ikke en sprint”, for at citere… Øhh, en hel masse mennesker, og jeg nægter at lade et lille sidestik stoppe mig. Muhammed Ali har også gloet lidt trodsigt på mig de sidste par måneder, som for at sige: ”Kom nu videre, tøs! Jeg tabte sgu også en runde hist og her, og se hvad jeg udrettede!”

Varians-kællingen er tilsyneladende også kun en sprinter og ikke så udholdende, og hun fandt andre at genere i løbet af februar, som blev vendepunktet for den første store nedtur. Der kommer helt sikkert flere af den slags, men jeg føler mig allerede meget bedre rustet til at håndtere den næste.

Hvis du som læser ikke er helt med på referencerne til Muhammed Ali og den mystiske Varians-kælling, bør du måske lige tage fat i de to første artikler i serien:

Golftrader på fuld tid: Her er min nye hverdag

Golftrader på fuld tid: "Kære varians. Du er en led kælling!"

Ikke langt fra succes til fiasko

Netop op- og nedture er nøgleordet for denne artikel, hvor jeg vil fortælle lidt om et par oplevelser, jeg har haft gennem tiden som golf-trader, der jo udgør størstedelen af min virksomhed. Med godt fire års erfaring med trading i almindelighed og specifikt golftrading, har jeg efterhånden oplevet et par episoder som må kategoriseres som ”interessante”.

Der er både held/uheld og skills/inkompetence involveret, men fælles for de tre historier er, at de i høj grad har lært mig nogle ting. Jeg må i høj grad sige, at jeg er, hvor jeg er i dag mere på grund af end på trods af disse oplevelser. Det her game handler om at tage beslutninger, om at være klar i hovedet, om at lære af sine fejl og udnytte sin erfaring. Frem for alt er historierne gode eksempler på, hvor kort der er mellem stor succes og komplet fiasko. 

Jordan Spieth er en dyr dreng

En af de mest ekstreme situationer, jeg har oplevet med min golftrading, fandt sted under US Masters 2015. Til de største turneringer trader jeg om muligt på Betfair* alle fire dage, og denne Masters var ingen undtagelse. Jeg havde haft en særdeles god dag på den første spilledag, torsdag, hvilket hører til sjældenhederne. Normalt er der kun begrænset ”action” tidligt i turneringerne, fordi der stadig er langt til afgørelsen og til de store hajer træder ind i markedet, men denne Masters var anderledes. Der var større uro end normalt, og det havde jeg profiteret af på en rigtig fin torsdag.

Fredag sad jeg igen klar. Jeg havde Masters live på fjernsynet, PGA Tourens radio-feed i det ene øre og min trading-software kørende på min primære monitor. Til Masters dette år var der desuden en live tracker, som viser, hvor udvalgte spillere ligger på det hul, de er i gang med, så på min anden skærm havde jeg denne sammen med et live leaderboard.

Jeg fulgte Jordan Spieth. Han var startet rigtig stærkt og førte tidligt på 2. runde med et par slag, og da han allerede, inden turneringen startede, var en af topfavoritterne, var hans odds allerede helt nede omkring 2,50.

På 8. hul (par 5) så jeg på trackeren, at han havde slået sit drive i højre fairwaybunker tæt på kanten af bunkeren. Fra radio-feed’en fik jeg bekræftet, at bolden ikke lå godt, og at han ikke ville kunne gå efter greenen i 2. slaget. Der var dog ikke nogen værdi at hente i markedet. Jeg ledte efter en mulighed for at laye (sælge) til højst 2,60, men jeg skulle helt op i 2,80 for at blive matchet, og han ville stadig sagtens kunne lave birdie.

Pludselig tikkede der et utroligt stort back (køb) ind på Spieth til odds 2,20, hvilket umiddelbart lignede massiv værdi. Det var i den høje ende af de seks cifre, og jeg har til dato endnu ikke set i nærheden af et sådan beløb så tidligt i en golfturnering. Markedet gik totalt i stå! Et så stort beløb lammer markedet, og alle tradere prøver at finde ud af, hvad der sker.

Belært af tidligere erfaringer om store back’s slog jeg koldt vand i blodet og modstod den indledende lyst til at begynde at investere min opsparing. Der var umiddelbart ikke nogen af de nærmeste konkurrenter, der var i position til at dumme sig, og endnu havde Spieth ikke slået sit 2. slag. Beløbet lå der stadig – hvad f…. skete der?

Jeg fulgte Spieth’s 2. slag på trackeren og så, at han kun kunne slå bolden ca. 30 meter frem. Han lå nu ca. 250 meter fra green til sit 3. slag. Birdie ville kræve et fantastisk slag, par var mest sandsynligt, men bogey var afgjort også en stor sandsynlighed.

Beløbet lå der stadig, men nu var andre tradere begyndt at ”spise af kagen”. Der var stadig massiv værdi med de informationer, jeg havde, og jeg hoppede på. Først med 1 unit, og i takt med at beløbet blev spist hurtigere og hurtigere hjalp jeg til med 2., 3. og 4. unit. I løbet af få sekunder blev de 6 cifre spist op, og odds begyndte at stige. Jeg overvejede at trade ud og tage en virkelig stærk profit til 2,70, men tøvede et sekund for længe…

Markedet imploderede! På få sekunder strømmede store back-beløb ind på først 2,30, derefter 2,20, så 2,10 og til sidst stabiliserede det hele sig omkring odds 2,00. Jeg så til min rædsel på trackeren, at Spieth havde slået sit 3. slag ind ½ meter fra hullet til en givet birdie, og 20 sekunder senere så jeg det fantastiske slag på fjernsynet.

Der var ikke andet at gøre end at acceptere tabet, og på de få øjeblikket havde jeg tabt, hvad der svarer til en halv månedsløn. Spieth fortsatte det fantastiske spil og vandt sikkert sin første major. Jeg kæmpede med mit store underskud resten af turneringen og endte heldigvis omtrent i 0, men blev naturligvis en erfaring rigere.

Så hvad skete der egentlig? Jeg har virkelig tænkt meget over det, og er stadig ikke sikker. Min eneste teori går på, at forholdene et øjeblik var helt optimale for en ”courtsider”, der scorede kassen på diverse informationskilders forsinkelse på et lidt dødt sted på banen. Eneste anden forklaring, jeg kan komme på er, at en lettere beruset rigmand blev lidt for glad for Jordan Spieth på et ikke så velovervejet tidspunkt… It could happen.

Mayday, Mayday!

Denne episode fandt sted tidligt i 2014 i en periode, hvor det gik kraftigt fremad med min succes på golfmarkederne. Efterfølgende har den givet anledning til flere nedskrevne forholdsregler, som jeg den dag i dag kigger på, når jeg skal forberede mig til de afsluttende faser af en turnering.

Det var en Europa Tour-turnering, og det gik rigtig godt. Jeg havde for længst passeret min indtjenings-rekord på en enkelt turnering, og da turneringen endte med et 3-mands omspil, så jeg for første gang muligheden for at runde en 5-cifret fortjeneste på en enkelt turnering. 

På første omspils-hul missede én af de tre spillere greenen med sit 2. slag (par 4). De to andre havde 3-5 meters birdiechancer, og det lignede en kamp mellem de to.

Som det jo sker med jævne mellemrum holede den tredje spiller mirakuløst sit chip, og markedet eksploderede med bevægelse som følge af den pludseligt forandrede situation. Jeg var midt i det hele, og tændt af den succes jeg havde haft i turneringen indtil da, var jeg fast besluttet på at udnytte dette.

Jeg opfattede at odds på én af de andre spillere pludselig faldt, og i min iver for at udnytte den åbenlyse fejl satte jeg tre store indsatser imod ham. Sekundet senere opdagede jeg min fejl!

Efter de tre spillere havde slået deres 2. slag, havde jeg sorteret dem i min software efter deres nye odds, hvilket er noget jeg ofte gør for bedre at kunne overskue favoritternes indbyrdes placering. Det vil sige, at spillerne på min skærm havde byttet plads. Det havde jeg bare misset, da jeg satte mine indsatser, hvilket betød, at jeg spillede tre store indsatser imod den spiller, der lige havde holet sit chip. 

Jeg så hele mit overskud forsvinde, og de flotte grønne overskuds-tal blev pludselig røde. Jeg er virkelig ikke stolt af, hvad der skete derefter: Jeg gik i panik, eller som man siger i poker-sprog: Jeg tiltede! I sekunderne der fulgte, lykkedes det mig at sætte 3-4 uovervejet store indsatser for at vinde lidt af det tabte. Heldigvis gik det godt, og jeg sluttede i et minimalt plus, men det var tilfældigheder, der holdt mig fra at tabe endnu en halv månedsløn. Og hvis der er noget, man ikke ønsker som trader, så er det at involvere tilfældigheder. 

Denne episode har nok været den vigtigste til dato. Som nævnt har den været grundlaget for retningslinjer og forholdsregler, som jeg bruger i dag. Derudover er episoden i høj grad årsag til, at jeg i dag er blevet meget bedre til at navigere i de afsluttende faser af en golfturnering, hvor det hele er høj-eksplosivt. Og vigtigst af alt: Ingen tilt. 

Fejl 40 eller 23

Er man vågen, kan man profitere af andres fejl. Det oplevede jeg i stor stil under Ryder Cup 2016, hvor jeg lørdag fulgte en fourball-match. Jeg husker ikke, hvem der spillede, men stillingen var A/S (uafgjort) tidligt på runden. Europæerne var favoritter og havde efter en dårlig start hentet det amerikanske hold og handledes på tidspunktet til ca. 1,90.

I Ryder Cup spiller man hulspil i forskellige formater. Det betyder, at det værste, der kan ske på et hul, er, at man taber hullet, uanset hvor mange slag man bruger. Det betyder derfor igen, at der (tidligt på en runde) typisk ikke er så voldsomme ændringer i odds ved et tabt/vundet hul. Hvis europæerne f.eks. skulle tabe et hul i førnævnte situation, vil deres odds typisk stige fra 1,90 til omkring 3,00-3,20.

I min tradingsoftware følger jeg golfmarkederne i et såkaldt ”ladder-view”. Det vil sige, at jeg har oddstrinene placeret lodret som på en stige med en blå kolonne, der viser back-beløb (altså andre der gerne vil købe til dette odds) til højre og en rød kolonne, der viser lay-beløb (andre der gerne vil sælge) til venstre. (se billede) I dette tilfælde kunne jeg se europæernes odds i intervallet fra ca. 1,60 til 4,00.

Situationen på det pågældende hul er lige. Begge har slået deres drives, og begge er fint i spil til at slå mod green. Pludselig ser jeg alle de blå beløb forsvinde, og lay-kolonnen bliver helt rød. Det indikerer, at der er lagt et lay-beløb højere oppe, end jeg kan se i mit setup. Altså at nogen er interesseret i at sælge europæerne højere end odds 4. Jeg reagerer instinktivt og klikker på back-kolonnen omkring odds 3,50, hvilket ”høster” alt, hvad der ligger i lay-kolonnen ned til 3,50.

Jeg har ingen idé om, hvor stort beløbet, som jeg lige har købt, er, eller til hvilket odds jeg har handlet, men da jeg kigger på historikken over gennemførte handler, kan jeg se, at det drejer sig om flere hundrede kroner, der (meget venligt) var placeret til odds 23!

Det er givet, at jeg vil lave en massiv profit på dette uanset hvad der sker pga. hulspils-formatet. Jeg kunne vælge at lade matchen udspille sig med mit massive valuebet, men som den trader jeg er, vælger jeg at lukke min trade til ca. odds 2,00 få sekunder senere. På få øjeblikket har jeg sikret at sønnike også kan komme i vuggestue næste måned.

Det var selvfølgelig en fejl fra en anden better/trader, som blev straffet hårdt. Nævnte eksempel er i den slemme kategori af fejl, men det sker en gang imellem på golfmarkederne (og på mindre markeder generelt), at man kan udnytte en fejl, hvis man er hurtig nok. Det svarer til at fange en bookmaker med et massivt fejlodds, men her er der bare ikke nogen, der kommer efter én med limits og udelukkelser.

Og hvad har jeg så lært?

De nævnte historier (primært de to første) er eksempler på oplevelser, der har brændt sig fast i min hukommelse. Der kunne nævnes mange flere, og jeg kommer helt sikker også til at lave flere fejl fremover. Men på grund af disse oplevelser, har jeg foretaget ændringer i min tilgang til tradingen, som mindsker risikoen for, at det sker igen. 

Ændringerne har dog helt sikkert også kostet mig penge, fordi det i høj grad også handler om risikovillighed. Jeg ville kunne have større succes og tjene flere penge på tradingen, hvis jeg havde modet til at tage alle de chancer, der byder sig. Prisen ville være langt større varians, og i forbindelse med overgangen til en pro-tilværelse - og fordi jeg samtidig er typen, der vælger "lav risiko", når bankrådgiveren spørger mig, hvordan jeg vil investere min mikroskopiske pensionsopsparing - ønsker jeg så lav varians som overhovedet muligt. Det er nu engang, sådan jeg fungerer bedst.

Måske det ændrer sig senere i min trading-karriere, men for nu er jeg tilfreds med at kunne betale for sønnike's vuggestueplads hver måned...