Vi har hevet brugertipperen Toke ind som ekspert i russisk fodbold. Se hans første eksperttips:
Toke er 24 og læser Internationale Udviklingsstudier og Geografi på Roskilde Universitet. Og så har han en stor interesse for Rusland, og det kommer BetXpert til gavn.
Jeg har fulgt russisk fodbold sporadisk siden CSKAs UEFA Cup sejr i 2005, og mere intensivt siden Laudrup tog til Spartak i 2008 - fortæller han.
Så intensivt at han er chefredaktør på Russianfootballnews.com samt skriver freelance om russisk og østeuropæisk fodbold for flere forskellige danske og udenlandske sider, heriblandt det danske Sport-Executive magasin om sport og politik.
Hans interesse for Rusland går nemlig ikke kun på fodbold, men men også russisk og sovjetisk kultur og historie.
Samt selvfølgelig de politiske, sociologiske og økonomiske aspekter af den russiske fodboldverden, altså ikke kun de ting, der foregår på banen.
Betting: Toke har været bruger af BetXpert siden 2011 og har en russisk tilbagebetaling på 107% for 48 brugertips (i 2015 siger hans tilbagebetaling 145% for 22 tips).
Jeg har bettet on-off siden omkring VM i 2006, men det er først inden for de sidste fem-seks år, at jeg har fået mig en mere seriøs tilgang til min betting.
Sprogkundskaber: Toke erkender blankt at han ikke er Dostojevski. Men han taler og forstår russisk til hus- og bettingbehov (og arbejder på at blive bedre).