Giro d'Italia 2017 - optakt: Quintana er storfavorit, men værdi på outsider

Favoritterne 

Der er vist ingen tvivl om hvem, der er den største favorit til løbet, og nok heller ikke hvem der er den umiddelbare rival.

Nairo Quintana, Movistar

Det er ikke meget, man har set til Nairo Quintana i dette forår, men man bør ikke for alvor frygte for ham: Han ved om nogen, hvordan man træner sig i form hjemme i Colombia.

Det er sådan hans fremgangsmåde er. Han er ikke én af de ryttere, der skal køre mange løb for at komme i form, så på den baggund er jeg slet ikke urolig.

Han er feltets klart bedste bjergrytter, og han kommer til start med et ret stærkt hold omkring sig, der burde være nok til at kunne kontrollere løbet, som Movistar gør bedst. 

Der er kun to ting, der bekymrer mig ved Quintana. Først og fremmest fungerede det ikke helt i Tour de France sidste år, og kommer han i samme blege udgave her, så kan han få svært ved at vinde løbet.

Dernæst er Tour de France vital, for Quintana har også ambitioner i det løb - og hvis formen er timet således, at Giro d'Italia skal køres i "opvarmningsform", så kan han få svært ved at stikke af med sejren. 

Når det så er sagt, så stiller Quintana ikke op i en grand tour uden ambitioner om at vinde løbet, og uden Chris Froome og Alberto Contador bør der ikke være tvivl om, at han er den bedste på papiret. 

Derudover er han en rytter, der er strålende i dårligt vejr. Det er efterhånden velkendt, at han har astma-problemer, og der passer Tour de France ikke altid optimalt. I Giro d'Italia er det ikke uvant at køre rundt i sneklædt landskab, og det er godt for eventuelle vejrtrækningsproblemer.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Nairo Quintana den store favorit, men det betyder ikke, at jeg smider mine mønter efter ham.

Vincenzo Nibali, Bahrain-Merida

Det er måske lidt for flinkt at kalde Nibali en rendyrket favorit fremfor en udfordrer, men jeg inkluderer ham her. 

Nibali vandt løbet sidste år, og han er Italiens eneste håb i den 100. udgave af løbet. Der er ingen tvivl om, at han vil være ekstremt motiveret. Ligeledes er han holdets helt store profil, og hvis han skuffer her, så står Bahrain Merida over for en meget skuffende sæson.

Sidste år vandt han som nævnt løbet, men hvad var der mon sket, hvis Steven Kruijswijk ikke var kørt ind i en bunke sne? Langt hen ad vejen var Nibali kun rigtig god på de sidste to etaper af løbet, men det var altså nok til at tage sejren. Lidt hjulpet på vej af Chaves' bronkitis. 

Ok, måske tilskriver jeg de andres uheld for meget værdi, men Nibali var heldig sidste år. Han var aldrig på højeste niveau, og i det hele taget har han ikke for alvor været hamrende skarp, siden han vandt Tour de France i 2014. Han bliver heller ikke hjulpet på vej her, da hans hold ser ret magert ud.

Nibali vil dog gøre alt for at vinde her. For sig selv. For Italien. For vennen Scarponi, der afgik ved døden før løbet, og som var én af de afgørende faktorer, da han vandt sidste år. 

Nibali har op til løbet vundet Kroatien Rundt, men han måtte arbejde lidt hårdt for at finde de nødvendige sekunder i et relativt svagt felt. Det var i al fald ikke fordi, man blev helt vildt imponeret over andet end hans iver.

Men Nibali må ikke undervurderes. Siden 2010 er han endt på podiet i mindst én grand tour hvert eneste år undtagen 2015, hvor han blev nummer fire i Tour de France. Faktisk har han siden 2013 vundet tre grand tours - det er der få ryttere, der kan påstå, at de har formået.

Jeg synes dog, at man kan påstå, at Nibali har set anderledes ud siden Tour-triumfen i 2014. Førhen var han offensiv og konkurrencedygtig i alle løb, han deltog i, men siden 2014 har han taget en mere rolig tilgang til tingene. Måske fordi det har været nødvendigt, hvis han ville nå sit topniveau i grand tours.

Outsidere

Feltet bag de to bedste er uhyre interessant. Nogle gange kan man sagtens afvise alle andre end de to favoritter, men ikke denne gang - jeg synes faktisk, at der er en håndfuld ryttere i denne kategori, der alle ser virkelig interessante ud. 

Steven Kruijswijk, LottoNL-Jumbo

Man må ikke afskrive Kruijswijk. Hollænderen er usynlig det meste af året, men de seneste par år har han bevist, at han er én af de allerstærkeste ryttere, når Giro d'Italia skal køres.

Sidste år førte han løbet med 3 minutter ned til nummer to efter 18. etape. Det så hamrende godt ud for hollænderen, der havde ramt sit livs form. Men på 19. etape tordnede han ind i en snedrive, og han var aldrig sig selv igen. Han endte på en fjerdeplads, næsten to minutter efter Nibali.

Det, der er så svært med Kruijswijk, er, at han 90 procent af året absolut ikke er en rytter, der kan vinde en grand tour. Han er en solid rytter, der måske kan håbe på en top 5-placering. Men i 2016 var han én af de stærkeste i løbet, ligesom han også i 2015 var dybt imponerende, da han i den afgørende fase nok var en af de tre stærkeste ryttere, og kun for alvor blev holdt tilbage af dumme tidstab i starten af løbet.

Rammer han den form igen, så er han afgjort med helt fremme. Det må være knusende klart for alle. Jeg tør bare ikke stole på, at han kan ramme den form igen, for vi ser den kun i maj. Derfor holder jeg mig også lidt afventede på Kruijswijk i forhold til oddset.

Det skal dog bemærkes, at han har forberedt sig minituiøst til løbet. I al fald har han brugt tre uger i Tenerife op til dette løb. Det er da seriøs forberedelse - så spændende er Tenerife heller ikke.

Thibaut Pinot, FDJ

Den rytter, jeg utvivlsomt glæder mig mest til at følge, er Thibaut Pinot.

Franskmanden har længe ønsket at køre Giro d'Italia, men som fransk klassementshåb på et fransk hold, er det svært at få lov til at satse anderledes end Tour de France.

Men det har Pinot altså fået lov til, og jeg har kæmpe store forventninger til ham.

Først og fremmest så han stærk ud i Tour of the Alps. Han var i al fald hurtig på stregen - noget hurtigere end normalt. Der var ikke de store udskilninger i løbet, men han så stærk ud på de bakker og bjerge, de passerede der. 

Men det er i Italien, Pinot altid har været stærkest. Han har i al fald altid udvist stor iver efter at køre i landet. Som U23-rytter vandt han det ekstremt svære etapeløb, Giro Valle d'Aosta tilbage i 2009, og ét af hans første store triumfer som professionel kom, da han vandt Settimana Ciclista Lombarda tilbage i 2011.

I 2015 blev han sågar også nummer tre i Lombardiet Rundt, så man kan ikke benægte, at franskmanden er motiveret, når løbene på italiensk jord skal køres. Tidligt på sæsonen udtalte han også, at han var blevet forelsket i Strade Bianche, som han kørte for første gang i år.

Kan han finde sit allerbedste niveau, så tror jeg sagtens, at vi kan se Thibaut Pinot få sit helt store gennembrud i en grand tour - altså lidt større end det han fik i Tour de France 2014. 

Geraint Thomas, Team Sky

Geraint Thomas vil uden tvivl være en af de mest omtalte ryttere indtil den første store udfordring. Efter flere år som klassikerrytter valgte han at fokusere på etapeløbene. Det tog ikke lang tid, og i år har han taget det helt store skridt op som etapeløbsprofil.

I Tirreno-Adriatico var han én af de allerstærkeste ryttere, men tabte meget tid på holdløbet på den indledende etape. I Catalonien Rundt skuffende han stort, men i Tour of the Alps havde han kontrol over hele løbet.

Det her er hans helt store test. Hvad kan han over 21 etaper? Han har været en fantastisk hjælperrytter for Chris Froome i Tour de France, men han har samtidigt også ofte haft offdays. Det er dog heller ikke så underligt, når man tænker på, at man dagligt arbejder meget hårdt som hjælper.

Jeg er spændt på Thomas og erkender gerne, at jeg ikke helt ved, hvor hans begrænsninger er. Jeg tror for eksempel, at han vil få problemer med stabiliteten og bundniveauet. Men hvor højt er hans topniveau? Det har vi vel heller ikke for alvor set, har vi? 

Mikel Landa, Team Sky

Mikel Landa er måske feltets mest interessante rytter. Når han rammer dagen, er han en af de allerbedste bjergryttere i hele feltet. Når han virkelig rammer dagen, så kan han rive feltet fuldstændig fra hinanden.

Men han er ikke stabil. I 2015 var han på toppen, og han burde måske have vundet Giro d'Italia, hvis Astana bare havde givet ham lov. Men i stedet satsede man på guldægget Fabio Aru, og Lande måtte tage til takke med en samlet tredjeplads.

Det niveau har han ikke kunne ramme stabilt lige siden. Han har vist glimt af sit høje niveau, men han har ikke formået at holde det kørende over 21 etaper. Han har dog også været uheldig i sin tid hos Team Sky, og måske er det britiske hold bare heller ikke et super match.

I Tour of the Alps var det i al fald tydeligt, at han var andenviolin efter Geraint Thomas. Det er også fair nok, for man kan bare stole mere på waliseren end baskeren, men når han for alvor finder kørehumøret frem, så er det Landa, der er den bedste af de to.

Men gør han det i dette løb? Jeg ved det ikke. Jeg tør ikke stole på det. Skal man være lidt fræk, så kan man pege på, at Landa har en udløbende kontrakt, og vi har set i denne sæson, hvordan det kan påvirke rytterne til at præstere stort.

Der er lagt op til, at det kan blive dramatisk. Landa har op til løbet udtalt, at hvis han havner i samme situation som i 2015, hvor holdet "tvinger" ham til at køre for en anden, på trods af at han har gode ben, så vil han ikke lytte.

Der er han dejlig. Landa siger, hvad han vil, og er ikke så påvirket af hvad han burde sige. Han er hudløs ærlig. 

Tom Dumoulin, Team Sunweb

Med to halv-lange enkeltstarter i årets Giro d'Italia, er det tosset at afskrive Tom Dumoulin, der i 2017 endelig satser helhjertet på at køre klassement i grand tours.

Tilbage i 2015 var han længe på vej til at vinde Vuelta a España, men i 2016 blev klassementsdrømmene sat lidt på standby til fordel for OL-ambitioner. Det lykkedes ikke helt af forskellige årsager.

I år har han fokuseret meget på at forbedre klatrebenene og øge sin udholdenhed. Det er svært at vurdere, om han er lykkedes med den mission, men jeg må erkende, at jeg overordnet set ikke har den vilde tro på Dumoulin.

Dels fordi Giro d'Italias stigninger ikke bør passe alt for godt til en tempohest som Dumoulin. Dels fordi konkurrencen er for stor. Dels fordi jeg ikke tror på projektet. 

Bauke Mollema, Trek-Segafredo

Baseret på Tour de France sidste år bør Bauke Mollema nok have større chancer for at vinde løbet her. Han var helt flyvende i de to første uger og matchede folk som Froome og Porte. 

Men 2017 har ikke været noget specielt pænt år for Mollema, der i mange løb er endt som Contadors håndlanger, og når han har fået chancen, har han ikke helt grebet den. Han vandt det første løb i Argentina, men det skal ikke tillægges for meget værdi.

Hvis han kan finde niveauet fra Tour de France sidste år, så er han afgjort med på de sjove etaper og kører om sjove placeringer - men det er ikke givet, at han kan det. Han er ret svingende. Jeg tror ikke vildt meget på ham i år. 

Adam Yates, Orica-Scott

Det bliver meget interessant at se Adam Yates. Den unge brite er en stjerne på vej frem og blev sidste år nummer fire i Tour de France. Kan man blive nummer fire i Tour de France, kan man også køre med om podiet i Giro d'Italia.

Han er en af de mest interessante ryttere i feltet. Passet siger blot 24 år gammel. I Liege-Bastogne-Liege - sidste løb før Giro d'Italia - blev han nummer otte uden den store optakt til løbet. Det vidner om et stort format.

Som ryttertype er han meget alsidig. Han har en god løbsnæse, han er god på bakkerne og i bjergene. Han kører en fornuftig enkeltstart, og hans afslutning er blandt de bedre hos klatrerne. Han mangler bare lidt et højere topniveau i bjergene, men det kommer måske med alderen.

Man kan dog spørge sig selv, om holdet er stærkt nok omkring Yates. Den midlertidige startliste nævner kun Verona som decideret hjælper i bjergene, efter at Simon Yates blev trukket væk fra Giro-holdet.

Vinder? Måske ikke, men han bør da godt kunne køre med om en top3-placering umiddelbart. Måske er der lidt værdi i et each/way-spil på briten til odds 19 hos Bet365, men den skal jeg nok tygge lidt på, før løbet starter. Det afhænger blandt andet af holdet.

Ilnur Zakarin, Katusha-Alpecin

Den sidste rytter, jeg vil nævne i denne kategori, er Ilnur Zakarin. Måske skal han i virkeligheden en kategori ned, men nu får han lige en lidt længere tekst.

Ilnur Zakarin er en af de få ryttere, der skal køre Romandiet Rundt, og hans odds kan blive påvirket af hans kørsel i det løb. Jeg vil dog være påpasselig med at tilægge lige netop det løb for meget værdi.

Han er en klatrestærk rytter, men han har skuffet lidt i årets få World Tour-løb, som han har kørt. Da han slog igennem var han en forrygende enkeltstartsrytter, men helt så skarp har han ikke set ud på det seneste. 

Han får svært ved at vinde løbet, og hvis han ikke opper sig niveau i forhold til tidligere på sæsonen, så får han også svært ved at konkurrere med alle de ovenstående ryttere. Men rammer han niveauet, så ved vi bare, at han kan være helt forrygende god.

Outsiderne