Mandag d. 5. december lyder startskuddet til damernes håndbold-VM, der i år afvikles i Rusland. De 24 deltagende nationer skal frem til finalen søndag d. 18. december forsøde julemåneden med håndbold-lækkerier og - forhåbentlig - endnu et godt dansk internationalt resultat.

Håndbold-ekspert Ole Kusk har kigget i krystalkuglen, og disker herunder op med intet mindre end en fremragende optakt til hver de 4 indledende grupper og analyse af de 24 deltagere.

Turneringen kan bl.a. følges på TV2, og vi vil i vores TV-guide på http://www.betxpert.com/tv.asp naturligvis holde jer ajour med kamptider for alle live kampe.

Analyser og tip kan findes på BetXperts håndbold-side: http://www.betxpert.com/ekspert/hb/

VM-turneringens officielle hjemmeside: http://www.wwhc2005.ru/main_e.htm

Resultater: http://www.ihf.info/CDA/russia_2005%2C13935%2C0%2C%2Cen.html#

Turnerings-format

Den indledende runde består af fire puljer á seks hold. De tre bedste fra hver pulje går videre til mellemrunden, som udspilles i to grupper. Gruppe 1 er holdene fra pulje A og B, gruppe 2 er holdene fra C og D. I den indledende runde spiller et hold altså fem kampe, og i mellemrunden venter yderligere tre opgør (man har jo allerede mødt holdene fra den indledende pulje én gang).

De to bedste hold fra hver mellemrunde-gruppe går i semifinalerne. De to treere mødes i en kamp om femtepladsen og de to firere mødes om syvendepladsen.

Turnerings-kalender

5. – 7. december: Indledende runde
8.: Hviledag
5. – 7.: Indledende runde
11.: Hviledag
12. - 13.: Mellemrunde
14. Hviledag
15. Mellemrunde
16. Hviledag
17. Semifinaler og kamp om syvendepladsen
18. Finale, bronzekamp samt kamp om femtepladsen.

Danmarks kampe

5. december: Danmark-Brasilien
6.: Danmark-Elfenbenskysten
7.: Danmark-Tyskland
9. Danmark-Østrig
10. Danmark-Polen

Derefter venter (forhåbentligt) mellemrunden, hvor Danmark skal møde de tre bedste hold fra gruppe D, sandsynligvis Rumænien, Ukraine og Makedonien.

Gruppe A

Forventet slutstilling
1. Rusland
2. Kroatien
3. Holland
4. Kina
5. Japan
6. Uruguay

Uruguay

Et hold der formentlig allerede er på vej hjem fra VM før det rigtigt kommer igang. Der skal ske meget hvis holdet skal få point ved denne slutrunde og jeg tror heller ikke på det sker. Det tætteste Uruguay kommer på en profil er bagspilleren Jussara Yanes, men hun er ikke i nærheden af europæisk klasse. Holdet har været med 5 gange og har spillet 15 kampe og de har tabt alle!!!! Målscoren er ligeså imponerende 244-529.

Grunden til de kommer med er fordi det Pan-Amerikanske mesterskab er utroligt svagt, og holdet kvalificerede sig som nummer 3 med en sejr over USA på 35-21. Til sammenligning tabte de i semifinalen med hele 46-14 til Brasilien...

Kroatien

Har et ungt hold og hører til det store midterfelt ved dette VM. Ved sidste VM blev de nummer 14 og har ikke vundet noget som en selvstændig nation. Deres bedste VM resultat er en kvartfinaleplads i 1997, hvor de tabte til Danmark. De har vundet over både Ungarn (der dog spillede meget svagt), og Slovenien.

Kroatien skal nok klarer sig igennem gruppen, da kun Rusland og Holland er en reel trussel for dem. Bedste spiller er Nikica Pusic, der dog stadig er meget ung og stadig er i udvikling. Men holdets styrke er kollektivet og de spiller højt teknisk håndbold, men har en tendens til at falde ud i kampene, som så mange andre Balkanhold, men denne tendens ser dog ud til at blive mindre og mindre.

Holland

Et hold der formentlig går videre fra gruppen, men så heller ikke mere. Vigtigste spiller er Pearl van der Wissel fra GOG og det ser også ud til at hollænderne får Natsja Burgers, der formentlig ikke vil kunne spille fuld tid, men stadig gøre bagkæden hos Holland stærkere med hendes erfaring. Det spændende er bare om hendes knæ holder til en krævende slutrunde.

Ellers er det et lidt tamt hold de sender afsted grundet skader til flere bærende kræfter - bl.a. er både Olga Assink og Monica Feijnder skadede. Men i den overkommelige gruppe A, skal de nok komme videre alligevel.

Kina

Kina satser meget målrettet mod OL i 2008, da det jo er på hjemmebane. Men meget skal ændre sig hvis de skal kunne gøre noget seriøst. Tabte alle kampe i Møbelring cuppen og spillede elendigt håndbold. De tabte stort og især i kampen mod Danmark fik de store klø. De har ikke de store profiler, men satser mere på kollektivet og det hurtige håndboldspil. Skal kæmpe med Holland om at komme videre fra gruppen, men det bliver nok for stor en mundfuld.

Japan

Japan vandt de Asiasiske mesterskaber med en sejr over Kina i finalen, men har ikke gjort sig særligt bemærket ved VM, selvom de har deltaget mange gange. De spiller som Kina typisk asiasisk, dvs. med et offensivt forsvar, men mangler noget i det etablerede angreb. Samtidig lader forsvaret meget tilbage at ønske og man skal nok ikke regne med at se Japan markere sig ved dette VM.

Rusland

Helt klart den største favorit til titlen. De er på hjemmebane og de har et meget stærkt hold.

Holdet er bygget op om flere profiler fra den danske liga. Den største stjerne er stregspilleren Bodnieva, der nok i øjeblikket er verdens bedste streg. Men også Kareeva på backpladsen er efter sit skifte til den danske liga kommet op sit høje niveau, som hun viste da russerne blev verdensmestre i 2001. Spillere som Slagelsefløjen Emile Turey og playmakeren Postnova vil også helt sikkert være spillere vi vil se en masse til ved denne slutrunde.

Et dejligt gensyn ved denne slutrunde er tilbagekomsten af den tidligere verdensmester Irina Poltoratskaya fra Slagelse, der er ved at være klar efter en langvarig knæskade. Det bliver spændende at se hvad hun kan tilfører dette stærke russiske hold, der ikke har nogen svage punkter. Hvis man skulle nævne et enkelt svagt punkt er det at de til tider falder lidt i tempo og engagement og dette gør at til tider sikre føringer sættes over styr og bringer for meget spænding ind.

Holdet slog for nylig Norge i en rigtig god kamp, og spillede desuden uafgjort mod Danmark i Møbelringen Cup i en kamp hvor russerne førte med 3-4 mål, men alligevel satte føringen over styr til sidst.

Russerne står godt i forsvaret, der er bygget op om Bodnieva. Angrebet består i hurtige kombinationer og mange kryds, der ofte ender med indspil til stregen eller et skud fra de stærke bagspillere. Men også begge fløje er stærke og er utroligt træfsikre.

Gruppe B

Forventet slutstiling
1. Ungarn
2. Korea
3. Norge
4. Slovenien
5. Angola
6. Australien

Australien

Et hold der endnu ikke har smagt sejrens sødme ved VM, selvom de har deltaget 2 gange før. Deres målscore siger det hele 149-344. De har ingen profiler i noget der ligner 1. divisions-klasse, og de fleste af spillerne spiller i Australien.

Holdet kommer ikke videre fra denne gruppe og det ender formentlig med nogen meget store nederlag, og man får næsten ondt af de australske spillere, at de er havnet i så hård en pulje.

Korea

Et hold man ikke helt vidste hvor stod før dette VM, da det er en kendt sag at de satser mest på OL. Men ved World Cup så man et meget stærkt koreansk hold pille først Danmark og dernæst russerne i semifinalen, men tabte senere lidt uheldigt til Norge i finalen.

Man så i turneringen en ny stjerne i svøb, den kun 20-årige Hai Rim Song, der spillede fantastisk håndbold og formentlig vil føre koreanerne til sejr ved OL i 2008.

Korea spiller ufatteligt hurtigt og er stærke i både skud fra bagkæden og gennembrud. Især højrefløjen er stærk og scorer næsten hver gang hun får muligheden.

Angola

Angola har været Afrikas repræsentant siden 1990, men har ikke gjort meget væsen af sig. De har dog kvalificeret sig videre fra indledende i 3 slutrunder ud af de sidste 4. En profil på holdet er Ilda Bengue, der har et stærkt skud og godt overblik, men hun er i sin karrieres efterår og spiller formentlig sit sidste VM.

Slovenien

Et hold der næsten altid underpræsterer ved slutrunder, når man ser på materialet. Starter for det meste med at vinde et par kampe, men jo længere turneringen skrider frem, des dårligere bliver spillet. Derfor er deres bedste resultat også en 8. plads, som de fik ved det sidste VM i Kroatien.

Holdet er som altid bygget op af spillere fra Krim Ljubljana, hele 10 spillere kommer derfra. Holdets store profil er stadig Anja Freser, men også fløjen Tanja Oder er stadig farlig, da hun med sin hurtighed scorer en masse mål på kontra.

Ellers er styrken et stærkt forsvar, om end deres tilbageløb fra angrebet ikke er optimalt, og angrebsspillet bliver over en lang turnering for forudsigeligt.

Ungarn

Man har ikke set så meget til holdet her i optakten til VM. De har holdt sig væk fra de sidste 2 turneringer og man ved ikke helt hvad de pt står for. Holdet har sagt farvel til Radulovic på højre back og det betyder at det ungarske angrebsspil skal bygges op på en helt anden måde. Men det er formentlig ikke nogen ulempe, da Ungarn råder over et kæmpe arsenal af bagspillere, der alle kan skyde fra distancen. Blandt dem er Gørbiz, der trods sit spinkle ydre, råder over et godt skud og hun er samtidig en fantastisk gennembrudsspiller. Ferling er nok den der kommer til at løfte arven efter Radulovic og hun bliver spændende at følge.

På mål er Pallinger en af verdens bedste, men hun har ikke endnu vist sit store potentiale fuldt ud for FCK synes jeg og hun skal finde helt andre takter frem hvis hun skal være en afgørende faktor for Ungarn. Ungarn har et fantastisk hold og råder over så mage klassespillere, at de altid er med i favoritfeltet ved slutrunder og de er også en af favoritterne til en plads blandt de sidste 4. Det de bare skal have styr på er deres udfald i kampene, som mange gange har kostet dem store triumfer, hvis de kan det ligger vejen næsten åben for dem og hvis ikke er der så mange gode hold i denne halvdel, at de vil få det svært.

En anden svaghed er deres fløje som ikke gør meget væsen af sig i kampene, men de vil formentlig få lidt mere at arbejde med, nu Radulovic er væk, da hun havde en tendens til at trække spillet ind over midten.

Norge

Europamestrene er en af favoritterne til titlen, men det led et knæk, da de mistede den stærke Katja Nyberg og med de skader de i forvejen havde, har de været nødt til at sadle lidt om. Men holdet rummer stadig meget kvalitet. En af dem er Aalborg DH’s venstre back Kristine Lunde, der dog ikke efter min mening har spillet op til hendes niveau i den danske liga. Men her i optaktfasen til VM ser det ud til at hun er ved at være der hun skal være.

Norges spil bygges op omkring et stærkt forsvar og derefter hurtige kontraer. Linn-Kristin Riegehuth er desværre også skadet for Norge, men de har stadig 2 gode erstatninger på fløjen i skikkelse af Tonje Nøstvold og Kari Johansen, der begge er lynhurtige og på den konto scorer en masse mål for Norge.

Også på målmandsposten er Norge stærkt besat. Men med de mange skader kan Norge godt komme i problemer i en lang turnering som denne VM turnering er, men Norge plejer at være god til at prioritere kræfterne og vi vil formentlig se dem spille med om semifinaleplads.

Gruppe C

Forventet slutstilling
1. Danmark
2. Tyskland
3. Østrig
4. Polen
5. Brasilien
6. Elfenbenskysten

Elfenbenskysten

Blev nummer 3 ved de afrikanske mesterskaber. De har deltaget 4 gange før med en plads i 1/8-finalen som det bedste. De spiller flot håndbold og flere af de store nationer har tidligere haft store problemer med dem, selvom det i den sidste ende endte med nederlag.

Elodi Mambo er holdets store profil. Hun har et godt skud fra distancen og scorer hovedparten af deres mål. Også på stregen er de godt besat med Paula Gondo. Men holdet står godt i forsvaret hvilket må siges at være atypisk på de breddegrader, men holdet mangler bredde og vil formentlig kæmpe med Brasilien om sidstepladsen i gruppen, men de vil formentlig overraske lidt undervejs.

Polen

Slog i playoff tyskerne ud i VM kulden, hvilket var en stor overraskelse, da man ikke før havde hørt og set noget til polakkerne. De har et meget ungt hold, men har i optakten besejret bl.a. Ukraine, så det skal blive spændende at følge holdet, selvom de får svært ved at komme videre fra gruppen.

Deres bedste spiller er Karolina Kudlacz, som med et eminet overblik og et godt skud nok vil blive Polen’s lyspunkt ved dette VM og den de skal hænge deres forhåbninger på.

Tyskland

Holdet har 2 store spiller på backpladserne. Grit Jurack vi kender fra den danske liga, kan på hendes gode dage afgøre kampe, men som man også tit ser, at hun har det svært når modstanderen indstiller forsvaret til hende. På den anden back ses den nye stjerne i Tyskland, Nadine Krause, men som stadig mangler at vise sit høje niveau i en stor turnering.

Ellers har tyskerne også en god fløj i Baumbach, der dog har været en del hæmmet af en skade i optakten til VM. Men meget ligger på Jurack skulder og det bliver spændende at se hvor langt det rækker. De får nu revanche for deres playoff nederlag til Polen når de to hold mødes i puljen og det er nok en af de kampe holdet vil være meget opsatte på at vinde.

Danmark

Det så skidt ud ved World cup, men med tilbagekomsten af Katrine Fruelund ved Møbelring cup, så vi et forandret dansk hold, der sagtens kunne spille lige op med de to VM favoritter Rusland og Norge. Især kampen mod Norge var imponerende. Danmark vandt overraskende med hele 9 mål og kom pludselig tilbage blandt favoritterne ved VM.

Den store profil er Fruelund, der efter sit skifte ud af landet, virker som om spillelysten er helt i top. Hun var stærkt savnet i de foregående kampe og hun har givet Danmark en større trussel, da hun både skyder godt og er farlig ved gennembrud. Mette Sjøberg kan også blive en af de helt store danske spillere. Hun er en af de få som viste sig fra den gode side ved World Cuppen og hun er et godt alternativ til Fruelund på backpladsen og en af dem kan også komme ind på midten og spille. Brødsgaard på stregen kommer til at være en vigtig brik i både angrebet og forsvaret. Hun er heldigvis begyndt at variere sit skud mere de sidste par år og det har gjort hende til en meget farligere streg end tidligere.

På fløjene er Danmark også godt repræsenteret med Touray på venstre fløj og Louise Mortensen på den højre. Begge er meget hurtige og vil scorer en masse mål på kontraer hvis det danske forsvar fungere.

Danmarks svaghed er igen-igen på højre back, selvom Mette Vestergaard er vendt tilbage bibringer det ikke den store skudstyrke, men hendes indspil til stregen og blikket for spillet kan man ikke tage fra hende. Dog kan hendes manglende skudstyrke blive et problem. Garderingen på backen er Lise Knudsen, der indtil videre svinger for meget i præstationerne. Hun er venstrehåndet og har et hårdt skud, men hun har en tendens til at overplacere skuddet og hendes forsvarsspil har store mangler.

På målmandsposten er Danmark godt dækket ind med Karin Mortensen og Rikke Schmidt. Begge kan være med til at afgøre kampe og er begge hurtige til at sætte gang i kontraen. Kristine Bille-Hansen kan blive den store oplevelse for Danmark. Hun er en af fremtidens spillere og vil formentlig få en del spilletid som gardering for Touray.

Med valget af Ditte Andersen som den sidste spiller, får Danmark en stærk forsvarsspiller, der kan aflaste Fruelund og hun kan sagtens også gå ind i angrebet og være en skudtrussel. På playmaker pladsen har vi Hørlykke der formentlig spiller sin sidste slutrunde. Men hun er stadig en vigtig brik i det danske angrebsspil, da hun med hendes fart er med til at sætte modstanderen under pres og hun er samtidig gennembrudsstærk.

Brasilien

Holdet består af flere rutinerede spillere hvor fløjen Niscimento træder mest frem. Men Brasilien har en spændende bagkæde, der på en god dag kan genere de stærke hold i gruppen.

Problemet for holdet er at forsvarsspillet ikke er fulgt med i den gode udvikling og det betyder at der til tider bliver scoret mange mål mod dem. Men angrebet er fantasifuldt og de er et af de hold der altid er spændende at følge. Men tror ikke holdet vil komme videre fra denne gruppe, men det bliver en kamp mellem dem, Polen og Østrig.

Østrig

Holdet har haft en del problemer med skader op til dette VM. Ude er Öfenböch, Strass og det svækker Østrigerne meget. De har dog stadig Logvin og hun scorer mål på samlebånd, men det gør også holdets angrebsspil ensformigt og det er for de gode hold lidt for nemt at dæmme op for. Deres tilbageløb til forsvaret er heller ikke det bedste, så Østrig skal formentlig ikke regne med meget mere end en plads i mellemrunden, hvis de kommer så langt.

Gruppe D

Forventet slutstilling
1. Rumænien
2. Ukraine
3. Makedonien
4. Frankrig
5. Cameroun
6. Argentina

Cameroun

Holdet blev nummer to ved de afrikanske mesterskaber og slog både Elfenbenskysten og Angola. Deres spillestil er typisk afrikansk med varieret angrebsspil og sløvt forsvarsspil. De vil formentlig ikke gå videre fra gruppen.

Frankrig

Holdet er i en opbygningsfase og resultaterne op til VM har heller ikke været prangende og man kan se at holdet har lang vej igen. Holdet har mistet deres rutinerede kræfter, kun stregspillernen Isabelle Wendling og målmanden Valerie Nicholas er tilbage og især sidstnævnte er slet ikke op på hendes normale niveau og især på skud fra fløjen virker hun lidt bange for bolden og lukker alt for mange af dem ind. Men de to’s rutine vil franskmændene få brug for, da de formentlig kommer til at kæmpe med makedonerne om den sidste plads i mellemrunden.

Ukraine

Ukraine spiller noget af den kedeligste håndbold der er i øjeblikket findes i kvindehåndbold. Men det er effektivt da de vidner kampene. Holdet har ikke imponeret i optakten og skal op i et andet gear hvis de skal komme langt. Holdets stjerne er den rutinerede Maryna Vergulyek, men også Borodina og Laypina er spillere der skal holdes øje med. Holdet står stærkt i forsvaret og satser meget på kontraspillet. Det etablerede angrebsspil er lidt monotont, men effektivt. Holdet skal nok komme i mellemrunden, og derfra er det åbent hvor langt de vil kunne komme.

Rumænien

Holdet imponerede ved World Cuppen, men faldt i niveau til sidst. Holdet har en stærk bagkæde med Lecusanu, Luca og Gorgila, der på en god dag kan skyde selv den bedste målmand i sænk. Desværre mangler holdet nok den største rumænske spiller i øjeblikket Carmen Lungu der har meldt fra pga. problemer med træneren.

På højrefløjen har Rumænien den stærke Viborg fløj Varzaru, der har haft en rigtig god efterårssæson for Viborg. Men holdet har et stærkt angreb, men er sløve til at komme hjem i forsvaret og har det typisk svært ved gode kontrahold. Men holdet skal nok komme videre fra gruppen.

Makedonien

Holdet er tilbage i det gode selskab efter en flot sejr over Serberne i playoffkampene. Holdet er bygget op af spillere fra klubholdet Skopje. Holdet er meget homogent og der er ikke en nogen der rager meget op over de andre. Hvis man skal nævne en er det den rutinerede fløj Tedorovska, som formentlig vil få en afgørende rolle for holdet. Men holdet for det svært ved at komme videre, men har muligheden for at snuppe 3 pladsen fra franskmændene.

Argentina

Er gruppens prügelknappe. Holdet vinder formentlig ikke en kamp og taber sikkert også kampene med +10. De blev nummer 2 ved de Pan-Amerikanske mesterskaber, hvilket ikke siger så meget. Hurtig exit og en oplevelse rigere.

Mellemrunden

Ud fra ovenstående vurderinger, vil det sandsynlige udseende af mellemrunden blive som følger:

Mellemrunde gruppe 1 - forventet slutstilling

1. Rusland
2. Ungarn
3. Korea
4. Norge
5. Kroatien
6. Holland

Jeg tror ikke det norske hold kan holde hele vejen igennem turneringen, da de allerede i de indledende kampe har mødt klassemodstandere og formentlig vil komme til kort overfor russerne. Russerne kommer formentlig med 4 point fra gruppespillet og vinder over koreanerne og nordmændene, hvilket sikre dem førstepladsen i mellemrunden. Ungarn har formentlig 2 måske 4 point med og vil vinde over både Kroatien og Holland, men taber formentlig til russerne.

Mellemrunde gruppe 2 - forventet slutstilling

1. Danmark
2. Rumænien
3. Ukraine
4. Tyskland
5. Østrig
6. Makedonien

Danmark har formentlig 4 point med sig og kan med sejre over Makedonien og Ukraine sikre sig førstepladsen i puljen. Andenpladsen bliver et mellemværende mellem Ukraine og Rumænien, da begge sikkert slår Østrig, så det er formentlig spørgsmålet om hvem der havde flest point med sig fra gruppespillet.

Rumænerne kan sagtens gøre livet surt for de danske spillere, men jeg tror at på det her tidspunkt i turneringen er Danmark det stærkere og bredere hold.

Semifinalerne

Såfremt slutstillingerne i mellemrunden får ovenstående udseende, vil semifinalerne tage sig ud som følger:

Rusland-Rumænien
Danmark-Ungarn


Begge sådanne semifinaler vil blive tætte kampe, som kan gå til begge sider, men på nuværende tidspunkt har jeg størst tiltro til Danmark og Rusland, hvilket dog kan ændre sig når først turneringen går igang.

Finale

Rusland- Danmark

Skulle vi få en sådan finale, vil det naturligvis være guf for danske håndbold-elskere. Desværre tror jeg at russerne i et sådant matchup vil vinde på hjemmebane. De har på papiret det stærkeste hold og den bredeste bænk, hvilket betyder når man ved finalen har knap 2 ugers turnering i benene. Hjemmebanefordelen er heller ikke ubetydelig, så der skal gå meget galt hvis de ikke i den sidste ende står med pokalen i hånden.