I morgen, d. 6. november 2003 kl. ca. 9:30 afsiger generaladvokat Siegbert Alber dom i den meget omtalte Gambelli-sag ved EU Domstolen.
Sagen der har stor betydning for reguleringen af spillemarkedet i EU har tiltrukket sig meget opmærksomhed i Danmark pga. åbenbare fælles-træk til den danske spillelov, og det ventes også at dommen på sigt kan få betydning på spillemarkedet fremtidige udseende i Danmark og i alle øvrige EU-lande med restriktiv spillelovgivning.
Tidligere på året har generaladvokat Alber givet sin holdning til kende og anbefalet dommerne at omstøde den nationale italienske dom, hvor Gambelli blev dømt for at overtræde den nationale spillelovgivning ved at formidle spil for en ikke licensberettiget bookmaker udenfor Italien.
I ca. 80% af tilfældene falder den endelige dom ud som anbefalet af generaladvokaten, men det efterlader ca. 20% mulighed for at dommerne går imod anbefalingen, så intet er sikkert før dommen er afsagt.
Vi holder jer naturligvis underrettet om udfaldet, og du vil kunne finde dommen her på BetXpert.com så snart den foreligger torsdag formiddag, ligesom vi også udsender et ekstraordinært nyhedsbrev med dommen.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+