Danske Spil* sidder tungt på det danske spillemarked, og det kan få udenlandske udbydere til at trække sig fra Danmark…
Danske Spil* har godt nok ikke monopol på det danske spillemarked længere, men giganten sidder alligevel på omkring 60% af markedsandelene. Det gør det svært for andre udbydere at få en del af kagen, og skal man tro fagmagasinet eGaming Review kan det resultere i at udenlandske udbydere trækker sig fra det danske marked.
Bookie-kilde til eGR
- Virksomheder som vores konkurrerer om kun 10% af markedet, så vi er nødt til at spørge os selv om det overhovedet er investeringerne og omkostningerne (ved at overholde regulativer og skattevilkår, red.) værd, siger en kilde fra “en stor Danske Spil-rival” til eGaming Review og fortsætter:
- Jeg vil ikke blive overrasket hvis udbydere opgiver deres licens i Danmark, som mange gjorde det i Frankrig og Spanien. Udbyderne bør nok bruge deres ressourcer andetsteds.
Magasinet har også talt med Martin Rønde, CEO for Danish Online Gambling Association, der ikke kender til at nogle af foreningens medlemmer ønsker at forlade det danske marked, men som alligevel er skeptisk over for Danske Spils store markedsandel:
- Det er en stor bekymring for DOGA, hvorfor vi også klagede til Spillemyndigheden sidste år omkring Danske Spils dominans. Alt vi kan gøre er at snakke med de relevante myndigheder og politikere.
Danske Spils Niels Fohlmann siger til eGR, at man fortsat vil køre samme strategi og vil beskytte sin markedsandel.
Kilde (betalingssite): http://www.egrmagazine.com/news/frustrated_operators_consider_danish_future
Bruger
Så længe bookmakerne beholder deres EU licens, så kan de for min skyld godt trække sig ud af det danske marked. Det vil betyde et farvel til de dansksprogede udgaver af deres hjemmesider, da de jo ikke længere må henvende sig specifikt til danskere, men jeg befinder mig nu lige så godt på en engelsk ditto.
Vi kan jo stadig spille skattefrit, selvom licensen er på eksempelvis Malta.
De danske myndigheder har vist sig at udvise meget lidt forståelse og indsigt i markedet, hvilket netop var en af mine største kæpheste før liberaliseringen. Det handler på ingen måde om spillernes sikkerhed eller vilkår, men om at få penge i statskassen.
Det er jo ikke sådan, at vi spillere er blevet ekstra godt stillet i kampen mod bookmakerne med den danske spillelovgivning. Vi står stadig alene, når der opstår en uenighed med bookmakeren. Vi har stadig ikke en klageinstans, som kan varetage vores bedste interesser. Eller jo, vi har BetXpert, men det havde vi bestemt også før liberaliseringen.
Spørger en spiller de danske myndigheder om hjælp, bliver denne spist af med en søforklaring om, at de ikke har kompetencerne til at vurdere sagen og bla, bla, bla.. De er jo slet ikke opgaven voksen.
Jeg vil dog medgive, at vores penge er blevet mere sikret med den danske spillelov, da bookmakerne jo skal have samtlige spilleres indestående på en seperat konto, som der angiveligt bliver overvåget løbende. Nu ved jeg ikke med jer, men jeg har fuldt ud tiltro til, at mine penge er sikret ved eksempelvis en udbyder som Betfair.. dansk licens eller ej.
Bruger
2)Det handler på ingen måde om spillernes sikkerhed eller vilkår, men om at få penge i statskassen.
Det er jo ikke sådan, at vi spillere er blevet ekstra godt stillet i kampen mod bookmakerne med den danske spillelovgivning.
1) Ja det er ligemeget for os spillere. Bare licensen er i EU er det lige vidt. Tror det er bookmakere alla Partybets og Tonybet der forlader market.
2) Men det har jo aldrig været meningen at spillemyndighederne var til for spillernes skyld. Som danskere forventer vi dette men det er (desværre) forkert forventinger. :-)
Ekspert
Tilbagebet.: 174%
Profit: +177,13
Hitrate: 91/238
De behandler dog kun overordnede problemstillinger, såsom overholdes loven, rettigheder, licenskrav etc. De varetager altså ikke småting a'la forkert antal hjørnespark, men derimod overordnede virksomhedsjuridiske/etiske og konto-relaterede forhold for Malta-licenserede selskaber. Jeg kunne forestille mig at fx. limitering af vindende spillere kunne være en case. Så jeg anbefaler at man f.eks. lige forespørger nogen fra Betxpert hvis man vil overveje kontakt dertil.
Bruger
Korrekt. En maltesisk licenshaver skal angiveligt også opbevare spillernes midler på en seperat konto.
Sager om limitering og lignende? Glem det..
Men prøv for eksempel at google LGA Malta. Der er masser af sager med spillere, der ikke kan få deres penge udbetalt fra udbydere med maltesisk licens, der er gået konkurs. Ikke videre betryggende og jeg vil ikke tage en maltesisk licens som noget, der taler for en øget økonomisk sikkerhed.
Jeg vil i stedet personligt anbefale, at man holder sig til de etablerede udbydere på markedet. Så mener jeg, man er nået langt i forhold til at sikre sine midler.
Bruger
Undertegnede kan fra egen erfaring fortælle at den 'Maltetiske Licens' ikke beskytter (os) spillere på nogen måde.
Jeg var selv så uheldig at have EUR 7.000 stående hos en bookmaker (med Maltetisk licens) som gik bankerot for 5 år siden. Jeg var blot en af mange som igennem et års tid (forinden) havde forsøgt at få mit udestående ud.
Hvor de var flinke til at oprette nye konti (og modtage indskud) og hvor deres support var relativt hurtige til at svare på henvendelser fra (nye) kunder, ignorerede de simpelthen alle udbetalingsefterspørgsler.
Jeg tog sagen videre til LGA Malta (som havde fået mange lignende sager omhandlende den pågældende bookmaker) - og selvom bookmakeren fortsat kørte Casino virksomhed (efter de havde smidt håndklædet i ringen på Sportsbooking) ja, så var det ikke muligt at 'gøre noget' - hverken fra undertegnedes eller LGA's side - udover at 'true' den pågældende bookmaker med at få frataget sin Maltetiske licens.
Efter 2 år (og månedlige rykkere til LGA fra undertegnede) endte det med, at jeg modtog en 'update' fra LGA om, at LGA havde forelagt bookmakeren nogle krav (det var efter 2 år) og da bookmakeren ikke levede op til disse, blev licensen frataget.
MEN alle de penge (som en Maltetisk Licens giver udtryk for skulle 'opbevares' på en separat konto for at bookmakeren kan 'svare enhver sit' - altså kunne tilbagebetale kunderne deres indskud) - ja, de penge var 'forsvundet'.
Summa summarum; Den Maltetiske Spillelicens betyder IKKE at LGA har en opgørelse eller overblik over og sikrer sig at spilleres indeståender er sikrede.
Spillelicensen betyder ikke andet end at 'Bookmakeren' er forpligtet til at følge X,Y,Z regler - men hvis ikke papirer/konti bliver gennemtjekket af LGA, ja så er det hele blot et luftkastel.
Efter sagen var pågået i 3 år, fik jeg (igen ved egen henvendelse) at vide fra LGA, at 'de ikke kunne gøre noget' i forbindelse med hjælp til at få mine midler tilbage (EUR 7000) andet end at foreslå jeg hyrede en (Maltetisk) advokat og anlagde et civilt søgsmål.
Dette på trods af, at jeg havde (og provided LGA) med screenshots af min konto/bets/status alt (som jeg var fornuftig at tage inden sitet pludselig lukkede ned).
Så... vær' opmærksom på at en Maltetisk Spillelicens altså ikke er garant for særlig meget (om noget). Og de (letomgåelige registrerings og bankregler) er velsagtens også d(en) årsag til at relativt mange spilleselskaber vælger lige netop Malta som deres 'base'.
Hermed er alle advaret.
Mvh BS
Bruger
Du har min sympati! :( men lad det, som du udtrykker det, hermed være et skræmmeeksempel til andre brugere.
Der er selvfølgelig intet galt i at spille ved en udbyder med maltesisk licens, man skal bare ikke forvente, at man er særligt sikret i forhold til udbydere med en anden licens.
Det er på ingen måde alle udbydere, der er brodne kar, men der er bestemt nogle imellem.
Bruger
1) Skatte fordele såvel som fordelen ved at
2) 'gemme-sig-bag-mangelfuld-lovgivning-på-området'
Ref. ovenfornævnte fortælling bør 1sætning nok nærmere hedde;
Maltetisk Licens = LGA = Intet værd (for den almene bruger som du og jeg).
LGA ligner et 'selskab' som er oprettet for at varetage Maltetiske interesser (uden at sammenligne det med Den danske Spillemyndighed. Der er trods alt forskel).
Bruger
Læg særligt mærke til s. 2 og 2. 16.
Det ser da bestemt ikke ud til, at det er en ren dans på roser at drive bookmakervirksomhed for en eller nogenlunde veldrevet bookmaker som Mermaid i Danmark.
Læser jeg rigtigt (s. 16) når Mermaids antal af kunder er faldet fra 3.660 til 2.317 fra 12 til 13?
At disse så har tabt ca. 2,5 mill. kan måske tyde på, at der er bleven ryddet på i inaktive kunder (648 eur i indskud i snit jf. s. 17) - dog havde Mermaids sportsbettingvirksomhed stadig underskud i 2013 i DK jf. s. 2.
https://www.mermaidbet.dk/Merm…
Bruger
Det er sjov læsning. Og lærerigt.
Unibet har følgende (reklame) års rapport fristes man til at sige;
http://www.unibetgroupplc.com/…
Kunne være interessant at se Unibet's danske tal..
Mvh BS
Bruger
jeg har lige et dumt spørgsmål til et par af ovenstående kommentar.
Nogle af jer skriver
Citat fra lionsfan58 indlæg øverst :
"Så længe bookmakerne beholder deres EU licens, så kan de for min skyld godt trække sig ud af det danske marked. "
Hvad mener i med ovenstående ? Kan jeg oprette mig hos en bookmaker selvom de ikke har dansk spille licens, blot de har EU Licens ? Det har nemlig altid været midt indtryk at det kunne man ikke.
Hvis ja, kunne jeg godt bruge lidt hjælp / vejledning. Selve sproget på betting siden er ligegyldig :)
mvh
Orazio
Bruger
Det er nu ikke et dumt spørgsmål, for der er flere knaster i lovgivningen.
Du kan godt oprette dig som bruger hos nogle bookies, selv om de ikke har dansk licens. Men fx kan du ikke oprette dig hos Bodog eller William Hill.
Du må også regne med at skulle betale skat af overskud hos en bookie med EU-licens, men ikke dansk licens. Men det er altså ikke ulovligt at spille hos dem.
En bookmaker med dansk licens skal have en hjemmeside, hvor sproget er dansk.
Bruger
Hvad mener i med ovenstående ? Kan jeg oprette mig hos en bookmaker selvom de ikke har dansk spille licens, blot de har EU Licens ? Det har nemlig altid været midt indtryk at det kunne man ikke.
Du kan frist oprette dig hos alle bookmakere der acceptere danske kunder, også selvom de ikke har licens.
Alle bookmakere der har licens i et EU land, og derved betaler moms i EU er skatte fritaget. Alle uden EU-licens er skattepligtige af dit årlige overskud. Har du udbetalt 100kr men tabt 200kr, skal du altså ikke betale skat af de udbetalte penge.
Håber det hjælper.
Bruger
Ovenstående er simpelthen ikke korrekt. Jeg ved ikke, om det er en uheldig formulering, for vi havde også diskussionen i går, men har bookmakeren en licens indenfor EU/EØS, så er eventuelt overskud skattefrit.
Sådan forholder det sig på nuværende tidspunkt. Bliver det ved med at være på den måde? Hvem ved.. men for nu må vi forholde os til, at overskud ved bookmakere med EU licens som udgangspunkt bør ses som skattefrit. I hvert fald til vi hører andet.
Så er der enkelte (gerne bookmakere med dansk licens), der mener, at hvis bookmakeren henvender sig til danskere (med dansk hjemmeside og så videre), så vil eventuelt overskud være skattepligtigt på trods af en EU licens, da spil ved denne bookmaker vil blive betragtet som udbudt i Danmark uden en DK licens.
Et noget tvivlsomt postulat, efter min vurdering, men jeg skal ikke afvise, at det i fremtiden kan blive retspraksis.
Hvorom alting er.. vil man være 100% sikker, så får man bindende svar fra Skat, hvis der er den mindste tvivl i ens sind.
Er der tvivl, så tag ikke en forumbrugers ord for det, for i sidste ende er det dig selv, der er ansvarlig.
Jeg vil dog her til slut henvise til Lov om afgifter af spil..
§ 1, stk. 3
Gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.
Bruger
Men det passer mig fint, da man så roligt kan føje flere sportsbooks til sin portefølje.
Bruger
Jeg har ikke større kendskab til den tyske lovgivning, så det kan jeg ikke udtale mig om. Men den tyske lovgivning er heller ikke interessant i denne sammenhæng, medmindre du spiller ved en bookmaker med tysk licens.
Jeg kender umiddelbart ikke en bookmaker med tysk licens, der er interessant for danskere?
Men det korte og det lange er, at godkender bookmakeren, med EU licens, dig til spil, som dansker, så kan du, jf. dansk lov, regne med, at eventuelt overskud er skattefrit.
Bruger
Pointen er, at man tolker reglerne forskelligt, dvs man har ikke så mange licenserede bookmakere i Tyskland. Det er måske årsagen til, at der næppe findes en tysk bookmaker, mens man har en del i Østrig og et hav i UK.
Jeg tror dig mht det skattemæssige. Jeg må have læst kommentarerne til lovgivningen forkert.
Bruger
Hvorfor skal vi, som danskere, forholde os til, hvordan de tolker loven i andre lande??
Er en bookmaker godkendt til spil og har en licens i et EU land, så er eventuelt overskud skattefrit, jf. dansk lov, for os danskere.. uanset hvordan de tolker loven i andre lande.
Men jeg misforstår dig måske.. du har måske bevæget dig væk fra skattespørgsmålet for danskere og taler nu generelt om forholdene for spillere i andre lande..?
I så fald, så se bort fra denne post. :)
Bruger
Jeg læste spilleloven, da den kom frem og også nogle af de notemæssige forordninger.
Jeg har så den - sikkert fejlagtige - opfattelse, at de forskellige EU- landes udmøntning af EUs regulativer giver landene et vist frirum til at beskatte alle de bookmakere, der ikke har national licens. Jeg husker også, at man lavede en DNA blokering af en stribe bookies, men det må have været af andre årsager.
Som sagt er jeg glad for at erfare, at man ikke skal svare skat hos bookmakere, der ikke har dansk licens, men derimod EU-licens. Så jeg skal have genåbnet hos et par bookies.
Bruger
Så vidt jeg husker, er det faktisk blevet benyttet, men ved forholdsvis ukendte og nok også tvivlsomme casinoudbydere.
Der er ikke hjemmel til, at de danske myndigheder kan opfinde særlige skatteregler for bookmakere med EU licens. I så fald vil det kræve en omlægning af den nuværende lov, som den står i dag - efter min vurdering (jf. § 1, stk. 3).
Bruger