Søndag d. 27. starter dette års French Open. Vi har en optakt klar til herredelen...
(Se desuden dame-optakten. Og bemærk BetXperts gratis French Open-konkurrence med Betfair-sponsorerede præmier for 14.000 kr).
De er allerede i gang med kvalifikationskampene i Paris, men det er der ikke rigtigt nogen, der bekymrer sig om udover de implicerede spillere og trænere. Der er nemlig stadig ingen stjernestøv over årets kvalifikation, men fra på søndag vil det vrimle med tennissportens største stjerner, topmotiverede grushajer, langlemmede servebombere, begejstrede franske tenniselskere med hang til sjove lyde mellem pointene og ikke mindst et hav af dygtige tennisjournalister og tv-hold, som sørger for, at alle vi tennisfans, som ikke har mulighed for at være i Paris, stadig kan følge med fra sofaen.
Turneringen vises igen i år på Eurosport og Eurosport 2.
Tips
BetXperts tennis-eksperter vil løbende udlægge franske spilforslag.
Find dem her (hvor man kan skrive sig på ekspertens mailingliste og dermed få et praj når nye tips lægges ud) :
Man kan også se tippene på BetXperts forside.
Herre-optakt: To uger i Nadals baghave
I denne optakt vil jeg se lidt nærmere på fortid, nutid og fremtid fra et perspektiv blandet af både kærligheden til sporten og til bettingen. Lidenskaben for selve tennisen drukner nogle gange i units, partispil og regnskaber, men en Grand Slam-turnering som French Open skal nydes og ikke ødelægges af kolde tal.
Kan vi tilsætte lidt ekstra krydderi i form af plusser på unitskontoen til den store tennismæssige oplevelse, så er det naturligvis klart at foretrække, men herfra skal der allerede nu lyde en advarsel om ikke at skrue for højt op for indsatserne under French Open. Bookmakerne er skarpe under en turnering som denne – der er masser af fokus på turneringen, og kun få informationer går deres næser forbi. Favoritterne bliver prissat endnu lavere end normalt, fordi alle er udmærket klar over, at de bedste spillere giver sig 100% - det er meget få gange de helt store favoritter snubler, inden turneringens anden uge.
Men det sker, at de store spillere snubler, og det sker trods alt og heldigvis også, at bookmakerne tager fejl. Lad os tage et kig på, hvor de formentlig ikke tager fejl, og hvor de potentielt kan tage fejl.
Vi kan se frem til en spændende turnering med masser af seværdig tennis, hvor det vil vise sig om fortidens meritter og nutidens form kan skabe grobund for en sensation af de store, eller om det skal være ”Nadal-business as usual” i Paris. Det er desværre ikke sådan, at vi har et felt på tyve forskellige spillere, som kan vinde turneringen, men vi har 8-10 stykker, som kan presse Nadal og få det bedste frem i ham. Det giver spænding, verdensklassetennis og masser af muligheder for at fange nogle gode liveodds.
Favoritterne
Som altid har vi tre store favoritter til at vinde titlen. Èn er meget større favorit end de andre – nemlig Rafael Nadal. Novak Djokovic og Roger Federer følger vanen tro lige efter, og som noget nyt kiler Juan-Martin Del Potro sig faktisk ind foran Andy Murray på listen over bookiernes favoritter.
Rafael Nadal, Spanien
ATP: 2
French Open: Vinder i 2005, 2006, 2007, 2008, 2010 og 2011.
Markedets bedste odds: Betsafe @1,90
Nadal er kongen af grus, og efter min mening den klart bedste spiller nogensinde på underlaget. Måske er han endda den bedste tennisspiller nogensinde, hvis man også kigger på parametre som f.eks. mental styrke og fysik. Teknisk når han naturligvis ikke Federer til sokkeholderne, men hvad gør det, når man hver eneste gang i de vigtige kampe slår rivalen på rå mental overlegenhed. Netop den mentale styrke gør, at man ret roligt og trygt kan sætte sine spareskillinger hos Nadal og så i det mindste være nogenlunde sikker på, at man ikke taber sine penge på et dødsygt choke, som mange andre spillere ellers ofte byder én.
Det giver sig selv, at Nadal skal være favorit i den turnering, som han har vundet seks gange i syv optrædener, og som han brænder allermest for at vinde igen og igen. 45-1 hedder rekordlisten i turneringen, og han har kun tabt 12 sæt undervejs. Det er ekstremt, og jeg er overbevist om, at han havde haft en titel mere på cv’et, hvis ikke det havde været for en drilsk knæskade i turneringen i 2009, hvor Söderling slog hul midt igennem ham i fjerde runde.
I år har han modsat sidste år været uovervindelig i optaktsturneringerne, selv om han faktisk tabte på Madrids umulige blå grus til Verdasco efter en form for choke ved 5-2 i afgørende sæt. Jeg regner ikke den kamp for noget som helst, eftersom det meste af Nadals genialitet på grus kommer fra et fantastisk benarbejde og en tilsvarende enestående hurtighed. Alt dette satte de glatte baner i Madrid automatisk en stopper for. I de turneringer, hvor man holder sig til de underlag, man ved fungerer for spillerne, har han været klart bedste mand, og i hverken Monte Carlo, Barcelona eller Rom tabte han ét eneste sæt.
Han har dog været presset hist og her – primært af Ferrer, men jeg synes virkelig 1,90 er godt betalt for endnu en Nadal-triumf i Paris (læs desuden mit spilforslag på Nadal til at hæve pokalen).
Novak Djokovic, Serbien
ATP: 1
French Open: Semifinale i 2007, 2008 og 2011
Markedets bedste odds: Betfair* @3,70 (før kommission)
Jeg forstår virkelig ikke, der skal være så stor forskel på oddset hos Djokovic og Federer til at vinde turneringen. Måske er det fordi, Djokovic slog ham i semifinalen i Rom, men Federer underpræsterede i den kamp, og uanset hvordan man vender og drejer det, så har Djokovic ikke noget særligt mentalt overtag ift. Federer, som eksempelvis Nadal har. Djokovic har været overvurderet hele sæsonen, og selv om han stadig har spillet en rigtig fin sæson, så er den intet sammenlignet med det, han præsterede i sidste sæson. Selv der i 2011, hvor han ubesejret hidtil i sæsonen var helt oppe at røre skyerne, kunne han ikke slå Federer i semifinalen, og da Federer i min bog er gået frem siden da, så ser jeg ikke helt, hvorfor han nødvendigvis skulle kunne gøre det nu, som bookmakerne ellers lægger op til.
Djokovic spillede sit livs grustennis i 2011, hvor han både vandt Madrid og Rom over Nadal, men i år har han fået bøllebank af Nadal i finalen i både Monte Carlo og Rom. Han var ufokuseret i Monte Carlo-kampen – angiveligt fordi han havde mistet sin farfar få dage forinden – men i Rom var han mere end tændt og alligevel forblev det ved lige ved og næsten… Efter min mening var Nadal ham mentalt overlegen på big points, og det er en rigtig skidt optakt for Djokovic at tabe optaktsslagene på den måde til Nadal.
Betsafe ligger med 2,70 på Djokovic til at vinde French Open, og det er nærmest grinagtigt i min bog. Hvordan de kan give ham 35% chance for at vinde French Open, forstår jeg intet af (man tror, det er løgn, men ikke-licenserede SBO ligger med 2,30!).
Roger Federer, Schweiz
ATP: 3
French Open: Vinder 2009, finale i 2006, 2007, 2008 og 2011
Markedets bedste odds: Betfair* @12,00 (før kommission)
Ja, egentlig synes jeg, der er værdi i ovennævnte odds, for jeg er ret sikker på, at Federer nok skal nå rigtig langt i turneringen, og tager man spillet hos Betfair*, kan man altid sælge det igen, hvis han står over for Nadal i en semfinale. Alligevel tøver jeg med at kalde det en fremragende spil, for jeg har helt ærligt meget svært ved at se ham slå Nadal i den semifinale eller finale. Federer spiller blændende tennis indtil de mødes, og man tror år efter år, at nu er det nu, det skal være... Og hver eneste gang bliver man mindet om, at Federer ganske enkelt har meget, meget svært ved at slå Nadal over fem sæt i en grusturnering, fordi Nadal ganske enkelt er en bedre grusspiller og Federer mentalt overlegen på underlaget.
På de afgørende point er Nadal tryg og Federer er utryg – deri ligger den altafgørende forskel. Finalen i 2011 er et fremragende eksempel herpå. Federer havde spillet blændende forud for finalen og bl.a. slået Djokovic med en storslået indsats i semifinalen. Han fortsatte da også det gode spil i finalen mod Nadal, men det var bare ikke endnu engang ikke nok, selv om cifrene viser en tæt kamp. Ved Australian Open tidligere på året udspillede nøjagtigt samme scenarie sig igen.
Federer er i rigtig god form. Han sluttede 2011 af i stor stil, og det er som om, han bare har båret den form videre med sig i hele 2012. Bevares, der har været skønhesfejl som f.eks. nederlaget til Roddick i Miami, men med sejre i Dubai, Rotterdam, Indian Wells og Madrid efterlader Federer os med det indtryk, at han er klar, når han skal være det. Jeg er overbevist om, Federer får en rigtig god turnering og en fremragende sæson, men når alt kommer til alt vil jeg hellere sætte mine penge på, at hans form når klimaks, når karavanen nogle få uger efter Paris slår et smut forbi London.
Juan Martin Del Potro, Argentina
ATP: 9
French Open: Semifinale i 2009
Markedets bedste odds: Betfair* @40,00 (før kommission)
Del Potro har gjort det fantastisk efter sin lange skadespause, og det ser heldigvis ud til, han ret problemfrit kvalificerer sig til sæsonafslutningen i London, hvor han utvivlsomt også hører til. Alligevel er det lidt overraskende for mig, at han ligger som markedets 4’er på favoritlisten og dermed foran Murray. Jeg er sådan set ikke i tvivl, om han vil spille en god turnering, og jeg kan ikke se, hvorfor han ikke skulle holde sin seedning, men jeg tvivler lidt mere på, om han pt. har evnerne på grus til for alvor at true de bedste fra kvartfinalerne og fremefter.
Egentlig er jeg nu ret begejstret for ham. Han virker sympatisk, og hans tunge forhånd kan man kun være imponeret af. Jeg er bare nervøs for, at hans lidt tunge bevægelser sætter begrænsningerne for ham, og så bliver han også hurtig for ensformig, og kan man først følge med i det opskruede tempo (det kan Nadal uden de store problemer på grus), så danser spørgsmålstegnene om kap i det argentinske hoved.
Formen er god med en turneringssejr i Estoril og en semifinale i Madrid, hvor det blev til et tæt nederlag til formstærke Berdych. I løbet af 2012 har Del Potro dog tabt fire gange i ”straight sets” til Federer, og jeg tvivler meget på, Del Potro kan låse de bedste spillere op som han gjorde ved US Open i 2009, hvor han spillede noget af det bedste og hurtigste tennis, jeg nogensinde har set.
Andy Murray, Skotland
ATP: 4
French Open: Semifinale i 2011
Markedets bedste odds: Betfair* @50,00 (før kommission)
Odds 50 kan syne af meget, men selv om Murray måske nok har lidt bedre kram på top 3 end Del Potro har, så er der også noget større risiko for, at Murray flopper totalt ved de franske mesterskaber. Briten, som ikke har vundet en turnering, siden han vandt 250’eren i Brisbane i januar, viser ikke ligefrem prangende form. Det hele skulle være så godt med Lendl på trænerbænken, og Australian Open gav yderligere næring til ideen om, at det måske alligevel kan lade sig gøre med en Grand Slam-titel til Storbritanien i overskuelig fremtid. Men så begynder det alligevel at falde sammen for Murray, som har tabt til Berdych, Raonic og Gasquet i sine tre grusturneringer i 2011. Gode spillere selvfølgelig, men kan man ikke slå dem, så skal man ikke gøre sig forhåbeninger om at slå top 3-spillerne.
Jeg har ikke megen fidus til Murray i Paris, og helt ærligt tror jeg, at hans fokus ligger på Wimbledon og OL. Han vil naturligvis gøre, hvad han kan for at holde sin seedning, men derefter tror jeg ikke engang, han selv tror på, han kan drive det videre. Pas på med at spille på Murray, før du har set, hvad han disker op med i turneringen.
Outsiderne
Jeg har fire spillere, som jeg potentielt ser som alvorlige trusler for de tidligere nævnte favoritter.
Tomas Berdych viste storform i Madrid, og generelt har han løftet både spil og den mentale styrke, efter han skiftede Lucie Safarova ud med en yngre model. Om det har nogen reel betydning for hans spil ved jeg intet om, men det er da påfaldende så tit man ser en enten negativ eller positiv reaktion på tennisspillet, når spillerne finder nye partnere. Har det haft en virkning, så har den modsat mange andre været yderst positiv, og man sidder efterhånden med en fornemmelse af en mentalt stærk spiller, når Berdych er på banen.
Tjekken, som tidligere har været i semifinalen i French Open, har været et af de absolut stærkeste kort i grussæsonen i år, hvor det er blevet til sejre over Murray, Del Potro, Almagro, Tipsarevic, Monfils og Verdasco. Nederlagene er kommet mod Nadal, Djokovic og Federer, og hver gang har han givet dem kamp til stregen. I øjeblikket er han i gang med World Team Cup i Düsseldorf, hvor jeg forventer, han vinder det hele. Herefter vil han fuld af selvtillid nå ret langt i Paris, det føler jeg mig overbevist om.
John Isner er min personlige favorit, og jeg har før skrevet om de imponerende grusmeritter, han har præsteret til trods for, at hans fysik og spillestil er alt andet end klassisk til grus. Sidste år tog han Nadal til fem sæt i første runde af turneringen, og han har tidligere i år slået både Federer, Simon og Tsonga på grus i Davis Cup. Jeg tror, Isner er en gudsbenådet holdspiller, og spillede han for Team USA i French Open, så ville jeg vurdere hans chancer endnu større, men rammer han det samme spændingsniveau som ved de førnævnte Davis Cup-kampe, så bliver han et mareridt for enhver at stå ansigt til ansigt med.
Milos Raonic er endnu en servekanon, som præsterer usædvanligt godt på gruset. Jeg tror selvfølgelig ikke, han kan vinde French Open, men han kan godt lave ravage i lodtrækningen, og på sigt kan man bestemt ikke afvise, at Raonic kan vinde hvilken som helst turnering. Han har allerede slået Murray i år, og så tog han Ferrer til to tiebreaks i Barcelona. Utvivlsomt en stjerne i svøb og en mulig overraskelse mod en spiller fra subtoppen a la Tsonga, Monfils eller Murray kan sagtens ske at indtræffe.
David Ferrer nævner man altid som outsider, selv om man også altid ved, at han jo ikke sådan rigtigt er outsider til selve titlen. Og det er vel egentlig sagt med en alt for stor portion arrogance, når man ser på årets grusresultater, hvor Ferrer faktisk er den eneste som for alvor har presset Nadal. Senest i Rom havde han Nadal i sin hule hånd, men endnu engang måtte han kapitulere med en kneben tiebreakafgørelse – han er helt simpelt sin landsmand underlegen, når tingene snerper til. Men som det også gør sig gældende hos de andre outsidere, skal man holde øje med Ferrer mod de spillere, som bookmakerne typisk overvurderer en smule – hvad enten det er pga. navn, tidligere meritter, ranglisteplacering eller andet.
De kan skuffe
Som jeg allerede har nævnt flere gange kan der stilles store spørgsmålstegn ved Murrays form, og da han bliver seedet til en semifinale, vil han formentlig ende som en af turneringens skuffelser, hvis ikke han hurtigt finder sit sjette gear frem.
Monfils, som plejer at levere på Roland Garros, virker til at være ude af form, og jeg forventer intet af ham her. Vi så for et par år siden, hvordan det går med Monfils, når han ikke er i form og dermed mangler selvtilliden til at slå til bolden. Han skubbede sig selv ud af French Open fra 2-0 til 2-3 mod Fognini i en kamp, der blev afsluttet under grotesk mørke forhold.
Tsonga er et andet hjemmebanehåb, som heller aldrig præsterer i turneringen. Han duer ikke på grus efter min mening, og sejren over Del Potro i Rom skyldtes mere Del Potros træthed pga. et usædvanligt hårdt program end Tsongas formåen på grus.
Kan man skuffe, når der ikke er nogle forventninger til én? Tja, i Nalbandians tilfælde kan man godt, fordi mange stadig sidder fast i minderne om Nalbandians storhedstid, hvor han legede kispus med Federer. Den tid er slut nu. Federer-express buldrede videre, mens Nalbandian spiste sig mæt i asado, og når man taber på hjemmebane til Cilic på grus i Davis Cup, så er det ved at være tid til at overveje, om man ikke skal sætte en stopper for lidelserne. Nalbandian kan igen i år ende som en stor skuffelse i turneringen, selv om det vel kun er de færreste, som for alvor regner ham som en seriøs kandidat til turneringens anden uge.
