Søndag d. 26. starter dette års French Open. Vores tennisekspert Lars Baes har lavet en optakt til herredelen...
Tips
BetXperts tennis-eksperter vil løbende udlægge franske spilforslag.
Find dem her (hvor man kan skrive sig på ekspertens mailingliste og dermed få et praj når nye tips lægges ud) :
Man kan også se tippene på BetXperts forside.
Turneringen vises igen i år på Eurosport og Eurosport 2.
Nadal igen igen?
Efter nogle spændende uger med grustennis i absolut verdensklasse har vi endelig nået grussæsonens klimaks, French Open. Årets eneste Grand Slam på grus, og en turnering som Rafael Nadal efterhånden har fået patent på. Hele syv gange inden for de seneste otte år har han vundet turneringen, og kun i 2009, hvor svenske Robin Söderling i samarbejde med spanske knæsmerter knockoutede Nadal, har gruskongen prøvet at tabe i Paris.
De seneste uger har vi fået mange svar i de store prestigiøse Masters-turneringer fra Monte Carlo, Madrid og Rom, men vi har ikke fået entydige svar nok til, at vi kan konkludere, at Nadal bare sådan uden videre tager sin ottende titel i turneringen. Men når Nadal har vundet 36 af 38 kampe efter sit comeback i år, hvorfor kan vi så ikke bare lige så godt overrække ham pokalen nu? Det kan vi ikke, fordi ét af de nederlag kom i finalen i Monte Carlo, som Nadal ellers har styret med hård hånd gennem hele sin karriere, til ingen ringere end verdensetteren, Novak Djokovic. Djokovic har siden tabt to underlige kampe til Dimitrov og Berdych, men finalesejren og pulveriseringen af Nadal i Monte Carlo står stadig soleklart for mig, og det går den formentlig også for både Djokovic og Nadal. Derfor synes jeg, at der for første gang i mange år er lagt op til en meget lige duel mellem de to bedste spillere i verden pt; Nadal og Djokovic, hvis vel at mærke Djokovic når så langt som til at møde Nadal!
To ærgerlige afbud er allerede tikket ind fra både Murray og Del Potro, som ellers begge ville have været seedet til mindst kvartfinalerne. Ingen af dem ville alligevel have løftet trofæet, men det er altid en skam, når nogle af de store spillere, som kan tiltrække publikum og spille med et højt topniveau, må melde fra. Blandt andet derfor synes jeg heller ikke top 8 er særlig stærk, og jeg er "bange" for, at det kan gå hen at blive en ret ensidig vej til semifinalerne for mindst tre af de fire højestseedede.
French Open
Da jeg var dreng glædede jeg mig altid mest til French Open. Min egen grussæson var for længst servet i gang, så man identificerede sig nemmere med de professionelle spillere, kampene blev spillet på et tidspunkt, hvor man selv kunne følge med på tv, og der var altid gang i duellerne i modsætning til Wimbledon, hvor spillerne kunne forlade banen uden at have fået nævneværdig sved på panden. Derfor blev grusheltene også mine helte. Jeg er så"ung", at jeg lige akkurat ikke nåede at følge Bjørn Borgs dominans i turneringen, men er man gammel nok, så husker man formentlig svenskeren som den første rigtige gruskonge og med sine seks titler er han vel den spiller, der læner sig tættest op af Nadal som en Roland Garros-legende.
Efter Bjørn Borgs dominans fortsatte Mats Wilander det svenske overtag i Paris, men der var hård modstand fra tjekkiske Ivan Lendl, som i dag træner Andy Murray og formentlig får et gevaldigt hyr med nogensinde
at få skotten til at præstere bare tilnærmelsesvist det samme som han selv gjorde i den franske hovedstad.
I perioden mellem svenskerne og Nadal husker jeg det som ekstremt spændende at følge kampene af den primære årsag, at man aldrig rigtigt vidste, hvem der ville vinde. Lige så fantastisk en grusspiller, Nadal er, og lige så herligt det er at opleve historieskrivning fra første række, lige så nedbrydende kan det også være for en turnering, at det rigtige favoritfelt er så ensidigt, at det i en optaktsanalyse som denne kan være svært at finde mere end tre reelle bejlere til en finaleplads. Op igennem halvfemserne vrimlede det med lavere rangerede spillere, som bød sig til, og hver gang var det på bekostning af store stjerner som Sampras og Becker. Hvem husker ikke Changs sensationelle sejr i 1989, hvor han slog Lendl i semfinalen og blandt andet servede en
underhåndsserv på et kritisk tidspunkt? Hvem husker ikke Andres Gomez? finalesejr over Agassi, som på daværende tidspunkt var en kæmpe overraskelse for mig (jeg er senere blevet belært om herinde, at det ikke var nogen sensation). Så var der Berasateguis sindssyge forhåndsgreb, Verkerk(!), Puertas epo-finale, Medvedev, som udspillede Agassi i to sæt for så alligevel at gå helt ned, Corias nerver, som kostede ham en titel, han nærmest allerede havde taget, og som formentlig endte med at koste ham karrieren samtidig med at landsmanden Gaston Gaudio fik sin tenniskarriere til at give mening, Norman, Kafelnikov, Muster, Bruguera, Courier, Ferrero, Costa, Moya og selvfølgelig Kuerten. Det vrimlede med titelaspiranter i den periode, men da Nadal først tog over, så tog han over.
De seneste ti års tid har vi grundlæggende ikke haft andre spillere i turneringen end Nadal, Federer, Djokovic og Söderling. Syv titler til Nadal, én titel og fire andenpladser til Federer, to andenpladser til Söderling og én andenplads til Djokovic. Det har været utroligt forudsigeligt og ensidigt de senere år, men det skyldes heldigvis ikke et dyk i niveauet, men simpelthen udelukkende, at Nadal og Federer har været så hamrende dygtige, at
resten af verden ikke har kunnet følge med.
I år er der heller ikke lagt op til den helt store spænding ift., hvem der skal spille sig i finalen, men der er virkelig lagt i kakkelovnen ift. spændingen omkring, hvem der ender med at løbe med titlen. Bliver det Nadal eller Djokovic? Jeg kan ikke se andre end de to løbe med hæderen, og heldigvis for spændingens skyld virker Djokovic mere klar end nogensinde til for alvor at kunne byde Nadal op til dans.
Hvordan gik det i 2012?
Turneringen sidste år huskes vel bedst som den, hvor Nadal endegyldigt vippede Bjørn Borg af pinden, som den mest vindende grusspiller nogensinde. Borg har seks titler, og Nadal fik sidste år sin syvende.
Nadal havde en simpel vej til finalen, hvor han for første gang i turneringen mødte problemer, da vejret var imod ham og fik drejet en ret ensidig kamp mod Djokovic rundt til serberens fordel, således at denne pludselig gik fra 0-2 i sæt til 1-2 og oppe med break? Kampen blev afbrudt, og da de to vendte tilbage var Nadal mere rolig og afklaret og havde igen held med sin plan. 64 63 26 75 endte sejrscifrene på.
Turneringsfakta anno 2013
Der spilles som altid både single og double i turneringen. Frederik Løchte, som pt. er placeret som nummer 20 på verdensranglisten i double spiller med i doubleturneringen, men jeg vil naturligvis koncentrere mig om singleudgaven af turneringen i denne optakt.
Antal spillere: 128
Præmiesum: 22 millioner euro
Underlag: Grus
Top 8 seedninger:
1. Djokovic
2. Federer
3. Nadal
4. Ferrer
5. Berdych
6. Tsonga
7. Gasquet
8. Tipsarevic
Lodtrækningen
Lodtrækningen foreligger endnu ikke, men den vil være tilgængelig snarest på turneringens hjemmeside. Hvis muligt kommenteres der på lodtrækningen af undertegnede enten direkte i denne optakt eller i kommentarfelterne hertil, ligesom det selvfølgelig også anbefales tennisinteresserede brugere af BetXpert.com at give deres besyv med.
Favoritterne
Den helt klare turneringsfavorit er selvfølgelig Rafael Nadal, som har vundet turneringen rekordhøje syv gange. Efter at have været væk fra turneringstennis i lang tid kom han i år tilbage med stor succes og har vundet 36 af 38 kampe, hvilket har resulteret i seks titler og yderligere to finalepladser. Jeg har faktisk ikke været vildt begejstret for hans niveau i de europæiske grusturneringer, hvor han har været pænt meget ude i tovene mod både Dimitrov, Gulbis og Ferrer, mens han som tidligere nævnt tabte til Djokovic i finalen i Monte Carlo. Indimellem de lidt atypiske Nadal-præstationer er der dog ret kratige lysglimt i form af meget solide præstationer som f.eks. sejren over Wawrinka i finalen i Madrid og de to seneste kampe fra Rom, hvor han nærmest likviderede både
Berdych og Federer. Men Nadal går ind til denne turnering med en indbyrdes statistik på 0-1 på grus mod Djokovic i 2013, og da Nadal tidligere har talt offentligt om et mentalt underskud mod Djokovic, så er jeg ikke sikker på, han føler sig specielt tryg, hvis/når de to mødes i en semifinale eller finale.
Min eneste seriøse bejler til titlen kan de fleste nok regne sig frem til uden tryk fra studenterhuen; Novak
Djokovic. Han har ganske vist ikke præsteret de seneste Masters-turneringer, men han vandt det eneste indbyrdes opgør mod Nadal, og det tror jeg vil give ham vinger i et evt. opgør mod spanieren. Kan han slå ham i Monte Carlo, så kan han vel også slå ham i Paris? Problemet for Djokovic er, at han ikke er lige så stabil som Nadal i de forudgående runder. Sidste år var han nede 0-2 i sæt mod Seppi, og senere var han nede med matchbold mod Tsonga. Det kunne lige så godt være gået galt langt før finalen for Djokovic, og det skulle bestemt ikke undre
mig, hvis noget tilsvarende sker for ham igen i år. Derudover er det yderst bekymrende, at en ellers velspillende verdensetter smider 62 52 mod Berdych i Rom, og på en måde er det næsten lige så alarmerende, at han mister momentum i kampen mod Dimitrov fra Madrid, hvor Djokovic vandt en gyser-tiebreak i andet sæt for så alligevel at blive brudt to gange i tredje sæt. Det ligner ikke Djokovic at være så ufokuseret og så lidt nådesløs i sin henrettelse af modstanderne, og det kan komme til at sætte sig fast mentalt hos ham, hvis han ender i en lignende situation i eksempelvis 3. eller 4. runde, hvor modstanderne godt kan spille tennis.
Konkurrenterne
Det er såmænd ikke fordi, jeg synes, de to favoritter har den helt store konkurrence fra det øvrige felt. Jo, de kan godt komme i problemer undervejs i turneringen (formentlig ikke Nadal), men når pokalen skal løftes, så kan jeg virkelig ikke se andre end de to stå med den i hænderne. Roger Federer skal naturligvis alligevel nævnes som en seriøs konkurrent til de to, for han har vundet turneringen før, og han er vel grundlæggende den eneste som
med sit topniveau kan slå Djokovic på grus og spille nogenlunde lige op med Nadal. Det er dog med en vis skepsis, han må entre banerne på Roland Garros-anlægget, for godt nok nåede han finalen i Rom, men der endte han med at få ørerne alvorligt i maskinen af Nadal, og jeg tvivler på, Federer på nogen måde har en realistisk idé om, at han kan gå hele vejen i Paris.
Hold øje med?
Det kan godt være, der ikke er mange seriøse titelbejlere i år, men jeg synes alligevel der i år er flere spillere, som godt kan bide mere fra sig, end vi har set de seneste Nadal-prægede sæsoner. Én af dem, jeg forventer mig meget af i år, er hjemmepublikummets absolutte favorit, Jo-Wilfred Tsonga. Han spillede en fremragende turnering sidste år, hvor han satte alle kritikere af hans grusevner godt og grundigt på plads. Han slog Wawrinka i en hård femsætter og havde efterfølgende matchbold mod Djokovic i kvartfinalen. En kamp, som Djokovic selv mente, at Tsonga burde have vundet, hvis der skulle have fundet en form for retfærdighed sted. Jeg tror på, at publikum og en i øvrigt ganske udmærket form kan bære Tsonga meget langt i år og med lidt lodtrækningsheld kunne han meget muligt være den spiller, der bryder seedningen og havner i semifinalen.
Den lettiske rigmandssøn, Ernests Gulbis, spillede tennis fra en anden verden, da han troppede op mod Nadal i tredje runde af Rom Masters. Han slog på alt, og når Gulbis er i det humør, så sidder det hele der ganske enkelt også. Nadal var chanceløs i første sæt, som letten vandt 6-1. Derefter fik Nadal løftet tempoet og ændret lidt i taktikken, og så begyndte Gulbis ganske symptomatisk at tænke for meget over kampen. Som så ofte før fik Nadal hevet sig op og endte med at vinde 6-4 i tredje i en kamp, hvor Gulbis samlet set vandt flest point og partier. Gulbis bliver ikke seedet i årets turnering, men han vil være et livsfarligt spøgelse at ende op med i sin lodtrækningdel, og selv om Gulbis næsten altid skuffer i Grand Slams, så har jeg en idé om, at han er modnet
tilpas meget til, at det netop er her i Paris, han skal træde i karakter. En kvartfinale er bestemt ikke urealistisk, hvis han har held i sprøjten ift. lodtrækningen.
Den eneste spiller, som i indeværende grussæson har mødt både Nadal og Djokovic, er det bulgarske stortalent, Grigor Dimitrov, som også går under øgenavnet Young Federer?. Det er altid en god indikation af folks niveau, når de bliver testet mod de bedste, og hvor den gamle Federer faldt helt igennem mod Nadal i Rom, så må man sige,
at Dimitrov spillede helt lige op med både Nadal og Djokovic. Dimitrov havde meget store muligheder for at slå Nadal i Monte Carlo, men i sidste ende svigtede nerverne, og spanieren kunne hæve armene med en sejr på 6-4 i tredje sæt. I Madrid fik Dimitrov så karrierens største sejr, da han slog Djokovic 76 67 63. Djokovic havde publikum ekstremt meget imod sig, og det så ud til at påvirke ham alt for meget, således at han i et tredje sæt, hvor han burde have haft et gigantisk mentalt overtag fra det momentum, som Dimitrov gav ham, da han med krampe i benene missede matchbold i andet sæts tiebreak, faldt helt igennem og blev brudt to gange mere end Dimitrov. Dimitrov bliver seedet 26, og det vil være en stor skuffelse, hvis ikke han holder den seedning, og kan han møde Tipsarevic e.l. i fjerde runde, så er der også videre perspektiver i turneringen for ham.
Den sidste i min række af spillere, som man bør holde ekstra godt øje med i Paris, er schweiziske Stanislas
Wawrinka, som evigt og altid har stået i skyggen af Roger Federer i hjemlandet. Det er der sådan set ikke noget underligt i, men det er en skam, at en så lille nation har været så forvænt, at Wawrinkas præstationer har blegnet
fuldstændigt i sammenligningen med landets maestro. Rollerne bliver aldrig nogensinde byttet om, men jeg synes, at der i denne grussæson er tegn på, at Wawrinka præsterer mindst lige så godt som Federer, og at det måske er ham schweizerne skal sætte deres lid til i Paris. Når man har slået Murray, Ferrer, Dimitrov, Tsonga og Berdych indenfor en måneds tid, så er man altså velspillende, og jeg tror, han kommer sprængfyldt af selvtillid og frisk ind til denne turnering. Han kan blive farlig for samtlige spillere i feltet, og han er én af dem, som ingen vil have i sin lodtrækningsdel.
Hold fingrene fra?
Jeg har valgt at medtage tre spillere i denne kategori. Tre spillere, som skiffer mig gevaldigt i indeværende grussæson, og det mest klare eksempel herpå er naturligvis serbiske Janko Tipsarevic, som må have nogle problemer af en eller anden art pt. Han virker opgivende og rammer absolut intet, når han prøver at tage teten i
duellerne. Han bliver seedet 7 i turneringen pga. Murrays og Del Potros frafald, og han er uden tvivl den spiller, som alle de andre ønsker at ende tæt på i lodtrækningen. Han tabte til Pella i Düsseldorf i onsdags og bliv ikke
overrasket, hvis han ender med at tabe til en lignende lavere rangeret spiller i Paris.
Det er såmænd ikke fordi franske Gilles Simon har været helt rædderlig under årets grussæson, men han præsterer bare aldrig rigtigt godt i de her franske mesterskaber, og han har aldrig opnået den samme status hos publikum som Monfils og Tsonga eksempelvis har. Det skyldes selvfølgelig også, at de to nævnte er bedre til at
"lege" med publikum under kampene, men det skyldes nok også, at Simon har en lang historie af skuffelser foran det franske publikum og i den franske Davis Cup-trøje. Det er ikke Simon, franskmændene skal sætte deres lid til.
John Isner var i fem sæt med Nadal i French Open 2011, og han har derudover slået både Federer og Tsonga på udebane på grus i Davis Cup. Derfor kan man ikke afskrive ham som grusspiller, blot fordi han ikke har den typiske stil på underlaget eller den "rette" statur. Han kan spille uhyggelig tennis på grus, og efter et halvsløjt
år tankede han endelig noget selvtillid, da han på gruset i Houston vandt finalen over Monaco. Der begyndte han endelig at ligne sig selv igen med masser af autoritet i grundspillet og lussinger af andenserver, når han var presset. Måske han skulle have taget et par uger mere hjemme i USA i stedet for at ile af sted til Europa efterfølgende, for det er i hvert fald et faktum, at han har været meget skuffende i de seneste fire turneringer, han har spillet. Jeg så ham mod Andujar i Madrid, og det var ganske enkelt frygteligt at se på, og nederlag til Gulbis, Andujar, Istomin og Haase er nok ikke ligefrem noget, der har ladet hans mentale niveau op til French Open.
Hvor er der værdi outright?
Nadal ligger nede omkring 1,60-1,70 stykker de fleste
steder, og det synes jeg er for lavt. Jeg har selv et spilforslag ude på ham
til 1,91, og den var jeg egentlig noget ked af, da han tabte til Djokovic i
Monte Carlo. Efter det nederlag steg outright-oddset markant på Nadal, men nu
er det faldet helt vildt, fordi han selv har virket ret velspillende, mens
Djokovic to turneringer i træk er faldet igennem. Odds på over 3,00 på Djokovic
virker derimod rimelig interessant. Hvis, og det tror jeg vil ske, Djokovic når
frem til semifinalen/finalen mod Nadal, så er jeg ikke sikker på, Nadal bør
være særlig stor favorit. Djokovic har bestemt pæne chancer i den duel. Han
ligger pt. i 3,55 på Betfair, hvor Nadal ligger i 1,78. Derudover synes jeg,
der er lidt fidus i at spille på Tsonga til odds 100, eller hvad man nu får
rundt omkring. Han viste sidste år, han kan bide skeer med de bedste, og kommer
han først langt med storspil, som jeg forventer, han leverer, så vil oddset dale
betragteligt. Jeg kan dog ikke se ham slå Nadal i turneringen, men er han
heldig, så er der en anden, der tager sig af Nadal forinden?
