På mandag d. 24. maj lyder startskuddet til årets største tennisbegivenhed på grus, nemlig French Open spillet på det imponerende anlæg Roland Garros. Der spilles om en samlet præmiesum på 6.228.980 Euro.
Der deltager i alt 128 spillere i hovedturneringen, heraf har 16 spillere siden tirsdag spillet sig igennem kvalifikationen for at komme ind i hovedturneringen. Af danske spillere har vi både Kristian Pless og Kenneth Carlsen med, begge slider dog med skader, Pless er netop vendt tilbage fra en længerevarende skade, mens Carlsen igen har problemer med sin skulder.
Det er en turnering som har været præget af de spanske samt sydamerikanske spillere gennem de sidste 6-7 år, hvor spillere som Ferrero, Costa, Kuerten og Moya alle har vundet, specielt Kuerten har gjort det rigtig godt med hele 3 sejre i 2001, 2000 og 1997.
Af favoritter til årets titel skal vi da også vende blikket mod de ægte grusspillere, såsom Coria, Moya og Ferrero. Men vi skal heller ikke glemme en spiller som Federer der har vist forrygende form, senest i Hamburg Masters hvor han efter en lidt nervøs og famlende start fik spillet sig godt ind i finalekampen mod Coria og vandt 3-1 i sæt, efter virkelig flot tennis af begge spillere. Jeg må nok erkende at skulle jeg tippe en vinder af French Open blev det Federer, idet han ganske enkelt er den bedste spiller i verden når han er på toppen af sit spil og det er han p.t.
Både Moya og Coria har også vist god form i de seneste turneringer, mere tvivlsomt er det med Ferrero, der ikke har spillet en turneringskamp siden d. 20.04 i Monte Carlo. Det skal være spændene og se om han har ramt topformen (har slidt med vristskade), under alle omstændigheder skal han nok bruge et par kampe til at spille sig ind i turneringen.
Af outsidere til titlen har vi spillere som, Safin, Nalbandian, Gonzalez og Roddick.
Safin kan slå alle på en god dag ligesom han gjorde i Australien Open tidligere på året, og så var han tillige i semifinalen 2002 i French Open hvor han tabte til Ferrero.
Nalbandian har talentet til også at kunne slå alle, dog skal det siges at selvom han er en universal spiller og kan spille på alle underlag, er grus nok hans dårligste underlag, men jeg tror han kan komme langt med den rette lodtrækning.
Gonzalez er måske et longshot, specielt fordi han er så ustabil, men rammer han formen under French Open er der ingen tvivl om at han kan komme langt og med det rette held kunne han godt stå i en finale ligesom Verkerk gjorde sidste år.
Roddick har intet vist på det europæiske grus i år, han kom i finalen på det lidt hurtigere grus i Houston og tabte overraskende til en godt spillende Haas. Roddick har dog sidste år vist at han sagtens kan gøre sig på det lidt tungere europæiske grus, så jeg mener bestemt ikke man skal afskrive ham muligheden for at gøre en god figur.
Nu er det altid svært at spå om hvem der absolut ikke når langt af de store spillere, men jeg vover pelsen og siger at følgende spillere vil være slået ud inden 4. runde: Agassi, Kuerten, Hewitt og Costa. Alle 4 er hos diverse bookier i top 15 til titlen, men det er mest pga. deres navn og tidligere meritter. Agassi nåede sidste år kvartfinalen hvor han tabte til Coria, han var dog tæt på allerede at ryge ud i 2. runde til Ancic. Agassi har i år kun spillet 1 turneringskamp på grus og tabt til verdens nr. 339 Nenad Zimonjic, jeg ved godt man ikke skal ligge for meget i det resultat, men Agassi havde altså forberedt sig i 4-5 dage i Østrig til 1. rundekampen mod Zimonjic i St. Polten.
Kuerten er altid farlig på grus, men jeg fornemmer at han ikke længere har den glød der skal til for virkelig at gøre sig gældende på topniveau, men ok kommer han forbi de 3 første runder kan han blive meget farlig og måske gå hen at vinde turneringen, men det kræver en virkelig god lodtrækning.
Hewitt har jeg ikke den store tiltro til, grus har aldrig været hans foretrukne underlag, og jeg kan ikke se hvordan han i sin 2004 udgave som er mindst et niveau under Hewitt før 2003, skal kunne gøre sig gældende som en reel udfordrer til titlen.
Costa måtte trække sig med skade i Worldcup for hold i Stuttgart, og om han når at blive helt klar er svært at spå om, jeg forventer dog ikke at han kan være lige så heldig som sidste år hvor han flere gange havde tabt kampen for så på heroisk vis at kæmpe sig tilbage i kampen og til sidst stå som vinder af den. Ser vi på hans sejre sidste år i French open var det kun den over Robredo, som kan kaldes flot.
French Open er i spilleverdenen en af de bedste events at score lidt mønt på, mest fordi der spilles på grus, som er det mest forudsigelige underlag men også fordi kampene er 5-sætters og derved tilgodeser den bedste og mest stabile spiller.
Vi vil her på sitet forsøge at komme med en 4-5 tips hver dag, derfor har vi også valgt i nogle tilfælde at korte lidt af på vores analyser, vi håber på 14 spændene dage med masser af god debat. Følg vores spilforslag på http://www.betxpert.com/ekspert/atp
Held og Lykke!
ATP Experterne
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+