Den nye franske sæson er i gang. Her er optaktsartiklens del 2 der gennemgår 10 klubber, herunder PSG (Zlatan/Cavani) og Reims (Mads Albæk)...

 

Olierige PSG der vandt mesterskabet i sidste sæson, har hentet Cavani i Napoli for 60 mio euro. Det er anden sæson i træk pariserne snupper topscoreren i Serie A – sidst var det Zlatan Ibrahimovic der blev købt i Milan. Svenskeren (og forsvarsstjernen Thiago Silva) ser i øvrigt ud til at blive i Paris hvor han og Cavani kan danne en uhyggelig duo. "Verdens bedste angreb" ifølge den afgåede sportschef Leonardo.

PSG udfordres af Monaco og en russisk milliardær der har hentet Falcao, den columbianske målmaskine, i Atlético Madrid, foruden Moutinho, Carvalho, Abidal, Toulalan og flere andre stjerner...

To andre storhold, Marseille og Lyon, har færre penge at gøre godt med, men har også interessante trupper.

Købelysten smitter de øvrige Ligue 1-klubber. Den franske liga er faktisk blevet en profil fattigere, i og med at lynhurtige Aubameyang er taget fra Saint-Étienne til Dortmund, men generelt har der været mere import end eksport. Ud over Evian der har Daniel Wass på lønningslisten, er der sågar nu to ekstra danskerklubber: Lille har investeret i Simon Kjær, og Reims (overlevede 2012/13 som oprykker) har hentet FC Midtjyllands skudstærke midtbaneprofil Mads Albæk.

Vi går en spændende sæson i møde – så lad os komme i gang med at forberede os. Her følger gennemgange af de sidste (alfabetisk rækkefølge) 10 klubber i Ligue 1:

Montpellier

Nantes
Nice
PSG
Reims
Rennes

Saint-Étienne
Sochaux
Toulouse
Valenciennes

De første 10 hold klubber gennemgås i denne artikel:

Ajaccio

Bastia

Bordeaux

Evian

Guingamp

Lille
Lorient
Lyon

Marseille
Monaco

Kilder: Ud over min egen mere eller mindre upålidelige hukommelse, har jeg primært brugt følgende kilder: klubbernes websites (klik på logoerne herunder), equipe.fr, football365.fr, soccerway.com, soccerwiki.org, wikipedia.com, transfermarkt.de, holdnyt.dk

Bemærk at transfervinduet stadig er åbent (indtil 1. august). Meget kan nå at ændre sig.

  


OP 

  officiel hjemmeside

 

MONTPELLIER

2012-mestrene har igen solgt deres største stjerne. Men Cabella kan nok overtage Belhandas kreatørrolle, og den nye træner Fernandez kan styrke organisationen. Truppen er stadig talentfuld, og det ligner mindst en placering omkring midten... 

Hjemmebane: Stade de la Mosson (32.939)


Træner: Jean Fernandez (2013)


Trupværdi: Cirka 51 mio euro


Budget: 39 mio euro


2011/12: Nr 1

2012/13: Nr 9


2013/14: Nr 8-11?

Ren tavle. Montpellier – med den farverige og højtråbende Nicollin i præsidentsædet – vandt trods meget lille pengekasse mesterskabet i 2011/12. Efter salget af topscorer Giroud og med modstanderne mere opmærksomme, var det naturligvis sværere i 2012/13.

 

Nu har Montpellier solgt yderligere ud og skiftet træner – fra offensivt anlagte Girard til organisationsfikserede Fernandez. Spændende udvikling.

 

Kan truppen bære tabet af kreatørstjerne (og delt topscorer) Belhanda (plus tre andre faste startere)? Jeg tror Cabella (23 år og vældigt dygtig, både centralt og til højre) kan vokse med dirigent-ansvaret. Truppen (et par nye er kommet til) ser stadig talentfuld ud, og en placering omkring midten bør absolut være mulig. Træningskampene har set fornuftige ud. Solide. Der mangler dog tilsyneladende stadig en bomber i angrebet.

 

Bud på idealopstilling

Jourdren – Bocaly/Congré, Hilton, El Kaoutari, Tiené – Stambouli, Saihi, - Bakar/Camara, Cabella, Mounier/Bakar - Camara/Herrera/Montaño

 

Odds

Mester

251
Bet365
Top3

28

Betsafe
Rykker ned

17

Unibet
Slutplacering: Montpellier - Toulouse 1,85 - 1,85
Unibet
Slutplacering: Montpellier - Rennes 1,87 - 1,87
Betsafe
Ligatopscorer: Cabella

150

Unibet

Ligatopscorer: Herrera

150

Unibet

Første runde:
9/8 20:30 Montpellier - PSG

Sidste sæson

Klassisk udvikling efter et mesterskab til en lille klub: Efter mesterskabet i 2011/12 solgte Montpellier topscorer Giroud, og i 12/13 kæmpede holdet med at leve op til sæsonen forinden. Også fordi modstanderne nu bedre vidste hvad de var oppe imod.

 

I januar mistede man desuden midterforsvars-stortalentet Yanga-Mbiwa. Og det kneb hele vejen med at score mål. Topscorere blev Belhanda og Camara med hver 10 mål.

 

En niendeplads blev resultatet. Ikke helt skævt, såmænd, hvis man kigger på budget og trupværdi.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/montpellier

 

Vigtigste

Ind: Tiené, Bakar, Montaño

Ud: Belhanda, Estrada, Bedimo, Charbonnier

 

Montpellier har igen solgt ud. Denne gang er der sagt farvel til kreatørstjernen Belhanda (taget til Dynamo Kiev for cirka 10 mio euro), fløjspiller Utaka, defensiv-midtbanemand Estrada og venstreback Bedimo.

 

Sidstnævnte er der kommet fin erstatning for i PSG-reserven Tiené (landsholdsmand for Elfenbenskysten), og Bakar (centreforward eller fløj – 5 mål i 35 kampe for Nancy i 12/13) kan enten tage over for Utaka på venstrekanten (hvor der desuden stadig er Mounier) eller bruges til højre (eller helt i front).

 

Senest er angriber Montaño hentet tilbage fra Rennes hvor han kun var reserve i Rennes. Han gjorde det fint da han sidst spillede i Montpellier (15 og 11 mål i 08/09 og 09/10), så måske finder han sine gamle takter. 

 

Men ellers er der ikke hentet vægtige spillere.

 

Men... Jeg tror Cabella (23 år og vældigt dygtig, både centralt og til højre) kan vokse med dirigent-ansvaret i Belhandas fravær. Og der er diverse gode unge folk til den defensive midtbane.

 

Væk er også draget angrebstalentet Charbonnier, men det var alligevel kun i glimt han fik chancen og viste noget i Montpellier.

 

Før ny sæson

Montpellier har spillet følgende træningskampe: 3-0 ude over en sekundaklub, 2-0 ude over Arles, 0-0 i Clermont, 0-0 hjemme mod Toulouse, 1-0 ude over Ajaccio og 0-0 hos spanske Espanyol.

 

Fernandez ser ud til at ville køre 4-2-3-1.

 

Skader/karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/frankrig-ligue-1

 

Nøglespillere/hold øje med

Jourdren. Ikke ret stor, men dygtig målmand der har været førstevalg hos Montpellier siden 2009.

 

Camara. I et angreb der umiddelbart mangler bombere, ser Camara (delt topscorer i sidste sæson) ret så vigtig ud. Han har holdt et pænt snit på 9-10 mål i de sidste par sæsoner selv om han langt fra er startet inde i alle kampe, og selv om han ofte lægges på højrekanten.

 

Cabella. Stort kreativt talent – og mon ikke han kan tage over for Belhanda. Det gjorde han flere gange i sidste sæson.


OP

 officiel hjemmeside

NANTES

Oprykket traditionsklub med lille budget ligner en nedrykker. Sommerens træningskampe har kun givet een sejr – mod en tredjedivisionsklub. Truppen har et par farlige offensivfolk i Djordjevic og Gakpé, men er generelt urutineret og smal...

Efter fire år i L2 er Nantes tilbage i det gode selskab – hvor den gamle storklub (otte mesterskaber, senest i 2001) med den stærke fanbase vel egentlig hører til. Men det ligner et kort besøg, en fransk visit.... 

Hjemmebane: Stade de la Beaujoire (38.285)

Træner: Der Zakarian (2012)


Trupværdi: Cirka 22 mio euro


Budget: 32 mio euro


2011/12: Nr 9 i L2

2012/13: Nr 3 i L2


2013/14: Nr 17-20?

 

Statistikken siger at nedrykkerne typisk tæller mindst een oprykker - det er sket 16 gange i de seneste 20 sæsoner. Der er til gengæld pæn chance for at kun een oprykker rykker ned med det samme (kun fire gange ud af de seneste 20 år er to oprykkere røget lukt ned igen). Men Nantes står umiddelbart med dårlige kort.

 

Bunden af trupværdi-listen består af syv klubber der ligger ret tæt på hinanden (dog med Guingamp som den eneste under 20 mio euro), og Nantes er næstnederst blandt disse discountklubber. Nedrykning er bestemt et tema. Og måske står Nantes reelt endnu ringere end Guingamp.

 

Især fordi truppen ser meget urutineret ud – der er kun 3-4 med L1-erfaring (og den er både pletvis og ligger nogle år tilbage). Der er et par farlige offensivfolk i Djordjevic og Gakpé, men stækkes de, har jeg svært ved at se Nantes kunne sparke ret meget fra sig. Defensiven var solid i sidste sæson, men nu skal man altså spise kirsebær med de store.

 

Bud på idealopstilling

5-4-1: Riou – Cissokho, Cichero, Vizcarrondo, Djilobodji, Veigneau – Gakpé, Veretout, Deaux/Touré, Bessat/Bedoya - Djordevic

 

4-4-2: Riou - Cissokho, Vizcarrondo, Djilobodji, Veigneau – Eudeline, Touré/Deaux, Bessat/Bedoya - Gakpé, Djordevic

 

Odds/Spilforslag

Mester

1001
Bet365
Rykker ned 2
Unibet
Slutplacering: Guingamp - Nantes
(Hvis ikke værdi, så tæt på.
Jeg ser Guingamp som lille favorit)
1,95 - 1,75
Unibet
Slutplacering: Guingamp - Nantes 1,87 - 1,87
Betsafe
Ligatopscorer: Djordjevic 100
Unibet
Første runde:
10/8 21:00 Nantes - Bastia

Sidste sæson

Nantes tog den tredje og sidste billet til L1 – først og fremmest via en stærk defensiv der kun lukkede 29 mål ind. Det kneb så til til gengæld lidt i den anden ende hvor kun 54 mål blev scoret (Monaco nettede 64 gange, Guingamp 63), og heraf stod angriber Djordjevic for de 20 (4 på straffe).

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/nantes

 

Vigtigste:

Ind: Vizcarrondo, Bedoya

Ud: Madouni

 

Nantes har afhændet en håndfuld spillere, men ingen stamfolk (midterforsvarer Madouni var fast starter i efteråret 2012, men fik kun een kamp i foråret). 

Seneste transfernyt:

2/9: Nantes lejer fløj/angriber Audel i Stuttgart. Audel slog ikke igennem i Tyskland, men scorede i 2007-10 23 mål i 77 kampe for Valenciennes og har også spillet i Nice, Lille og Lorient.

 

Det har også været småt med aktivitet den anden vej. Indtil videre er kun hentet: den 29-årige, venezuelanske midterforsvarer Vizcarrondo der var fast starter hos Lanus i den argentinske liga i sidste sæson. Ligner en hovedstødsstærk (og ganske hårdtspillende: 7 advarsler i 32 kampe) herre.

Samt: den offensive midtbanemand Bedoya, amerikaner der seneste spillede i svenske Helsingborg (10 mål i 31 kampe i 2012/13. Han har 19 USA-landskampe og kan måske tilspille sig en startplads?

 

Før ny sæson

Nantes har spillet følgende træningskampe: 0-1-tab mod Evian, 1-3-tab mod Angers, 0-1-tab mod Guingamp, 2-2 mod Le Poiré-sur-Vie, 1-1 mod Rennes, 1-1 mod Carquefou og 1-0-sejr over Vannes.

 

Mod sidstnævnte tredjedivsionsklub stillede Nantes i en 4-4-2-formation med Gakpé og Djordjevic fremme (sidstnævnte scorede på førstenævntes indlæg), men i L1 kan man meget vel finde på at køre med 5 mand i forsvaret, med Gakpé på højrekanten og Djordjevic alene i front.

 

Skader/karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/frankrig-ligue-1

 

Nøglespillere/hold øje med

 

Riou. 25-årig målmand der ikke kunne tilspille sig en startplads i L1 for Auxerre eller Toulouse, men som gjorde det flot for Nantes i L2 i sidste sæson. Nu skal han så bare vise at han også kan i L1.

 

Gakpé. Den lynhurtige offensivmand (fløj/angriber) er een af få Nantes-spillere med L1-erfaring (med Monaco for nogle år tilbage), og med sin speed og dribleevner ligner han en vigtig mand i kampen for overlevelse.

 

Djordjevic: Med 20 mål (4) mål i sidste sæson var den hurtige serbiske frontløber holdets suverænt farligste mand. Kan han også i L1? Sidst han var der, var i 2007/08 med Nantes – da han var ung (det blev til 2 mål i 19 kampe, 4 fra start).  


 OP

 officiel hjemmeside  

NICE

Sidste sæsons store overraskelse har stadig topscorer Cvitanich, men har mistet forsvarsstyrmand Civelli. Det bliver næppe igen til en subtop-placering (der skal måske også bruges energi på EL-gruppespil). Bemærk at holdet åbner sæsonen med Cvitanich, Kolodziejczak og Mendy i karantæne... 

Hjemmebane: Stade Municipal du Ray (18.696)

Træner: Claude Puel (2012)


Trupværdi: Cirka 55 mio euro


Budget: 32 mio euro


2011/12: Nr 13

2012/13: Nr 4


2013/14: 8-11?

Nice var sidste sæsons positive overraskelse. Trods et temmelig lavt budget lykkedes det at gøre 13.-pladsen fra 2011/12 til en femteplads og erobre en billet til playoff-runden i Europa League.

 

Kan Puels tropper igen blande sig i subtoppen? Tjah. Man har holdt fast i topscorer Cvitanich og forstærkes af tekniker Eysseric der havde 11 dages karantæne i foråret. Men forsvarsstyrmand Civelli er væk og efterlader et hul i defensiven.

 

En plads over midten er bestemt mulig, men endnu en subtop-placering til Nice vil imponere mig gevaldigt.

 

Bud på idealopstilling

Ospina – Palun/Puel, Genevois/Gomis, Pejcinovic, Kolodziejczak – Digard, Mendy/Anin – Pied, Eysseric, Bauthéac - Cvitanich

 

Spilforslag

Første runde: 10/8 21:00 Lyon-Nice: 1

1,8
Tipico

Odds

Mester

150
Top3 15
Unibet
Rykker ned 40
Slutplacering: Nice - Bordeaux 1,87 - 1,87
Slutplacering: Lorient - Nice 2,25 - 1,57
Unibet
Ligatopscorer: Cvitanich 26
Bet365

Sidste sæson

Truppen viste sig at være bredere og bedre end man (inklusive undertegnede) havde troet. Der var nemlig temmelig mange skades- og karantæneproblemer undervejs. Fx var topscorer Cvitanich (kom til i sommeren 2012) ukampdygtig i en længere periode, men fik alligevel nettet i alt 19 gange og blev ligaens næsttopscorer sammen med Aubameyang, og den driblestærke kreatør Eysseric fik en lang karantæne for en vanvidstackling der brækkede benet på Saint-Étiennes Clément.

 

En del af æren – ud over Cvitanich' mange mål – skal nok tilskrives Puel der er en rutineret og snu træner.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/nice

 

Vigtigste

Ind: Mendy, Brüls

Ud: Civelli

 

Måske

Ud: Gomis

 

Nice har mistet forsvarsstyrmanden, fyrtårnet Civelli (et taget til tyrkiske Bursaspor).

 

Det ligner en meget stor svækkelse selv om man stadig har et par habile midterforsvarere i Gomis og Pejcinovic (og højrebackstalentet Kolodziejczak kan vikariere i midterforsvaret).

 

Har klubben så hentet en anden forsvarer? Nej (i hvert fald ikke endnu). Derimod har man hentet talentfulde Mendy (fast mand på det Monaco-hold der rykkede op i sidste sæson – han var således foran danske Jakob Poulsen i hierakiet) til den defensive midtbane. "Den nye Makelele"...

 

Interessant – især fordi stærke Anin pt er ukampdygtig efter et biluheld. Men både midtbane og offensiv er i forvejen pænt besatte hos Nice – det er forsvaret der umiddelbart ser smalt ud.

 

Endelig er hentet Gents offensive midtbanemand Brüls.

 

Før ny sæson

Op til den nye sæson (der indbefatter EL-playoffrunde 22. og 29. august) har Nice spillet følgende træningskampe: 0-1-tab hos Raja Casablanca, 0-6-tab hos PAOK Saloniki, 1-2-tab hos Benfica og 0-1-tab hjemme mod Lazio. Her var spillet nydeligt, men Nice formåede altså ikke at omsætte det til mål. Det var dog også en stærk modstander.

 

Det er værd at bemærke at midterforsvarer Gomis ikke har figureret i sommerens træningskampe. Skadet eller på vej væk? Jeg ved det ikke. I stedet har makkerparret bestået af Pejcinovic og højreback Kolodziejczak, og til højre har så spillet Amavi fra reserveholdet.

 

I nogle af kampene – uden større succes – har man forsøgt sig med Eysseric som centreforward i stedet for Cvitanich (der har karantæne i første spillerunde, ligesom venstreback Kolodziejczak og defensiv-midtbanemand Mendy).

 

Den brølstærke midtbaneoprydder (og -drivkraft) Anin er ukampdygtig på ubestemt tid efter sit biluheld i juni.

 

Skader/karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/frankrig-ligue-1

 

Nøglespillere/hold øje med

Ospina. Columbiansk landsholdskeeper. Ikke ret stor, men reaktionsstærk.

Gomis og Pejcinovic. Efter forsvarsstyrmand Civellis afrejse ser disse to midterforsvarere vigtige ud. Og man kan såmænd tilføje Kolodziejczak, 21-årigt venstreback-talent der måske skal spille i midterforsvaret.

Digard. Anføreren er en hård hund på den defensive midtbane, men er også dygtig til at fordele boldene. Og nu får han talentfulde Mendy (der kaldes "Den nye Makelele") som makker.

Eysseric. Fremragende tekniker og kreatør – men også et brushoved der i foråret fik 11 spilledages karantæne for en brutal tackling er brækkede benet på Saint-Étiennes Clément.

Bauthéac. Kreationer skal også komme fra denne dygtige venstrefløj.

Cvitanich. Supergiftig argentinsk angriber. Scorede 19 mål i 28 kampe i sidste sæson.

 

 


 

OP

 officiel hjemmeside

 

PARIS SG

Alle stamspillere i behold og nu med Cavani i front sammen med Zlatan – jep, mestrene fra PSG med de mange oliemillioner i ryggen har lagt an til endnu en fransk titel og måske endda CL-succes oveni. Russerrige Monaco puster så småt pariserne i nakken, men skal nok lige bruge en sæson til at finde sig helt til rette...

PSG har haft den olierige Qatar Sports Investments-koncern i ryggen siden 2011, og efter en andenplads i 2011/12 fik araberne mere valuta for de mange penge i 2012/13 med et mesterskab og en nydelig indsats i CL.

Nu vil Qatar-pariserne så (uden sportschef Leonardo der dummede sig i sidste sæson og skubbede til en dommer) tage det sidste skridt op ad stigen og for alvor udfordre de store CL-klubber – og derfor har man for anden sommer i træk hentet Serie A-topscoreren til Paris. Sidste sommer var det Zlatan, og nu er Cavani så kommet til. Der er nu sparket så mange penge ind i truppen at kun Barcelona, Real Madrid, Bayern, Man City og Chelsea er større (Man United også, men kun med et par millioner euro – pebernødder). 

Hjemmebane: Parc des Princes (48.428)


Træner: Laurent Blanc (2013)


Trupværdi: Cirka 390 mio euro


2011/12: Nr 2

2012/13: Nr 1


2013/14: Nr 1?

Det franske mesterskab burde ligge lige for igen – selv om Monaco er kommet op og også har en masse penge i ryggen (monegaskerne må nok, som PSG, sande, at det lige tager lidt tid at få alt til at fungere). Men er der kvalitet nok til for alvor at udfordre de andre giganter? Tjah, forsvar og angreb – og højrekanten – ser fuldgode ud, men der mangler måske nok noget decideret verdensklasse-guf på den centrale midtbane og på venstrefløjen.

PSG har i øvrigt fået ny træner – i Laurent Blanc. Den tidligere landsholdskæmpe førte Bordeaux til mesterskabet i 2008/09 og havde siden en mindre succesrig tid som fransk landstræner. Han ligner en anden, mere offensiv trænertype end Ancelotti der gerne spillede med både livrem og seler. Måske er Blanc-tilgangen det der skal til for at slå igennem i Europa (her er soliditet som regel kun nok til lige ved og næsten). Men kan han holde styr på stjernerne, ligesom den myndige Ancelotti kunne?

Bud på idealopstilling

Sirigu – van der Wiel, Alex, Silva, Maxwell – Motta, Matuidi, Verratti/Pastore/Lavezzi – Lucas, Zlatan - Cavani

Spilforslag

Odds

Mester 1,39
Betsafe
Top3 1,01
Unibet
Rykker ned 1000
Betsafe
Slutplacering: PSG - Monaco 1,25 - 3,7
Betsafe
Antal trofæer 0: 4,0
1: 2,0
2: 2,8
3: 8,0
4: 75
Unibet
Flest ligamål: Zlatan - Cavani 1,54 - 2,32
Betsafe
Antal PSG-mål Over 70: 1,77
Under 70: 1,94
Betsafe
Antal røde kort til Zlatan Over 1,5: 1,84
Under 1,5: 1,86
Betsafe
Antal straffesparksscoringer af Zlatan

Over 5,5: 1,85
Under 5,5: 1,85

Betsafe

Ligatopscorer: Zlatan 3,5
Bet365
Ligatopscorer Cavani 4,33
Bet365
Flest ligamål: Cavani - Falcao 1,85 - 1,85
Betsafe

Første runde:

9/8 20:30 Montpellier - PSG

Sidste sæson

PSG vandt det franske mesterskab på temmelig suveræn vis – med ni point ned til nr 2. Ikke ret meget slinger i valsen i modsætning til sæsonen forinden hvor bette Montpellier snød den parisiske gigant.

Umiddelbart skulle man tro at forskellen mellem 11/12 og 12/13 kunne koges ned til Zlatan, svenskeren der scorede ikke færre end 30 ligamål (fire på straffe). Men det var næsten halvdelen af PSGs 69 mål, og faktisk scorede pariserne samlet endnu flere mål i 11/12 – nemlig 76. Forskellen var snarere defensiven der var uhyre solid i 12/13: Kun 23 mål blev lukket ind (41 i 11/12) i de 38 kampe.

Sideløbende med ligaen var der energi til nydelig succes i Champions League hvor den indledende gruppe blev vundet, og PSG var ret tæt på at slå Barcelona ud i kvartfinalen (der var dog lige Messi til forskel).

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/paris-sg

Vigtigste

Ind: Cavani, Digné, Marquinhos

Ud: Armand, Beckham, Gameiro

PSG fortsætter med at opruste. Sidste sommer hentede pariserklubben Zlatan (2011/12-topscorer i Serie A) og Thiago Silva i Milan, til vinter blev Lucas hentet i Brasilien, og nu skruer man yderligere op for stjernelyset: 

Seneste transfernyt:

31/8: Midterforsvarsreserve Sakho skifter til Liverpool 

Først og fremmest er sidste sæsons Serie A-topscorer Cavani kommet til fra Napoli – formedelst 64 mio euro. Og man har såmænd også betalt gode penge for to forsvars-stortalenter: den 19-årige midterforsvarer Marqhinhos er hentet for 31 mio (han imponerede for Roma i sidste sæson) og 20-årige venstreback Digné for 15 mio (han var fast starter for Lille i sidste sæson og med til at vinde U20-VM for Frankrig denne sommer).

De to unge bliver næppe førstevalg i deres første PSG-sæson (i midterforsvaret har Thiago Silva forlænget sin kontrakt, trods en masse Barca-snak, og der er også folk som Alex og Sakho; på venstrebacken er der Maxwell), men bør trods alt få en del spilletid.

Cavani er der mere brug for – selv om Zlatan scorede 30 ligamål i sidste sæson. For meget ansvar lå nemlig på svenskerens skuldre, især i CL, og Uruguay-bomberens ankomst bør aflaste. Både når begge starter inde (og hvorfor ikke? Zlatan vil gerne spille hængende angriber – det gør han for Sverige), og når de deler kampene mellem sig.

Falder Cavani til? Det gør så dygtige angribere som regel. Desuden kender han Lavezzi (der nok kommer til at ligge en del på venstrekanten efter i sidste sæson mest at have spillet ved siden af Zlatan i front) fra Napoli.

Bliver Zlatan overhovedet? Ja, sådan ser det pt ud. Han ligger lige nu i kontraktforlængelses-forhandlinger med klubben, og mon ikke de munder ud i en lønforhøjelse...

PSG har i øvrigt også sagt goddag igen til to der var udlejet i sidste sæson: midtbane-talentet Rabiot, og oprydder Sissoko, men mon ikke de smutter igen.

Væk er David Beckham og angriber Gameiro, men de var mest at regne som fyldspillere.

Før ny sæson

Op til den nye sæson (der indbefatter Champions League-gruppespil fra 17. september) har PSG spillet følgende træningskampe: 1-3-tab hos Sturm Graz, 2-1-sejr hos Rapid Wien, 2-0 over Hammarby og 0-1-tab mod Real Madrid.

Her virkede angriber Zlatan ikke i hopla, men det gjorde diverse andre, især højrekantsdribler Lucas, venstreback Maxwell og midtbaneoprydder Motta. Målmand Sirigu gjorde det også godt – i sin første kamp efter ferien.

PSG tog hul på sæsonen med supercup-kampen 3. august mod Bordeaux: PSG vandt 2-1 på to sene mål, efter at et skades- og karantæneramt Bordeaux-hold (mod spil og chancer) havde bragt sig foran i første halvleg.

PSG stillede op i det der var klubbens stærkeste opstilling i sidste sæson og sad da også på kampen hvad spil og chancer angår, men det var først da de tre unge, 20-årige Verratti, 18-årige Ongenda og 17-årige Coman, blev skiftet ind, at der kom mål ud af anstrengelserne.

Skader/karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/frankrig-ligue-1

Nøglespillere/hold øje med

Sirigu. Der er egentlig en ganske god afløser i Douchez, men Sirigu – der kun har Buffon over sig i det italienske målmandshieraki – er noget bedre og ser temmelig vigtig ud for holdet. Hurtige reaktioner. KAN være lidt flagrende i feltet, men er heldig at have nogle dygtige forsvarere omkring sig.

Thiago Silva. Selv i en trup der tæller diverse klasse-midterforsvarere som rutinerede Alex og talenterne Sakho og Marquinhos, skille Silva sig ud. Verdens nok allerbedste midterforsvarer. Hurtig, god i luften (trods kun 1,83), placeringsstærk og dygtig til at føre bolden frem. Een ting mangler: målfarlighed. 0 mål i 22 ligakampe i sidste sæson (scorede dog 2 i 27 for Milan i 2011/12).

Zlatan og Cavani. Hvem scorer flest mål af de to bombere? Sidst de spillede i samme liga, 2011/12 i Serie A (for Milan og Napoli), nettede Zlatan 28 gange, Cavani 23, men fratrækker man straffespark var tallene 18 og 20 – i Cavanis favør.

Lucas. Højrekant. Fremragende dribler og dygtig til at sætte tempo og flytte spillet fremad. Især vigtig for PSG fordi han er den eneste der ikke rigtigt er en dublet for.


OP

 officiel hjemmeside

 

REIMS

Impotent offensiv har fået saltvandsindsprøjning (bl.a. Mads Albæk og en israelsk måltyv). Nok til endnu en sæson i den bedste række? Det tror jeg – selv om træningskampene har været målfattige. Det varer nok lidt før forstærkningerne kan mærkes...

Den gamle storklub Reims (seks mesterskaber, senest i 1962) var oprykker i seneste sæson – efter 33 år uden for det gode selskab! - og klarede sig på den baggrund glimrende med fem point ned til stregen. Skidt udebane, men solid hjemmebane. For få scorede mål både ude og hjemme. 

Hjemmebane: Stade Auguste-Delaune II (21.684)

Træner: Herbert Fournier (2010)


Trupværdi: Cirka 29 mio euro


Budget: 27 mio euro


2011/12: Nr 2 i L2

2012/13: Nr 14


2013/14: Nr 15-18?

Denne sæson? Bunden af trupværdi-listen består af syv klubber der ligger ret tæt på hinanden (dog med Guingamp som den eneste under 20 mio euro), og Reims er blandt disse discountklubber (dog i toppen). Nedrykning er bestemt et tema.

Men Reims står umiddelbart med nydelige chancer. Kun een decideret fast starter har sagt farvel (det efterlader dog også venstrebacken noget tynd) – og tre vældigt interessante nye er kommet til: en målfarlig defensivmand og en israelsk målæder, et Montpellier-angrebstalent samt danske Mads Albæk der jo også kan klappe til læderet.

Det lugter af at det hidtil temmelig impotente hold nu kan få scoret nogle flere mål. I hvert fald hen ad vejen – træningskampene har været målfattige.

Bud på idealopstilling

4-3-2-1: Agassa – Mandi/Glombard, Tacalfred, Weber, Signorino – Krychowiak, Oniangué, Albæk/Deveaux – Fortes, Ayité – Atar/Courtet

Odds

Mester 750
Unibet
Rykker ned 2,5
Betsafe Unibet
Slutplacering: Evian - Reims 1,75 - 1,95
Unibet
Ligatopscorer: Courtet

150

Unibet 

Første runde:
10/8 21:00 Rennes - Reims

Sidste sæson

Oprykkerne fra Reims gjorde det ret så elendigt på udebane med kun to sejre og seks uafgjorte (rækkens tredjeringeste statistik), men hjemmebanen var solid og gav kun fire nederlag (og kun 13 modscoringer i 19 kampe; kun PSG var bedre med 10).

Både ude og hjemme kneb det med at score, og det samlede måltal på 33 blev kun undergået af bundprop Brest med 32. Holdets topscorer blev angriber Courtet med 9.

Alt i alt gav det en nydelig 14.-plads – og selv om man undervejs var nede at kysse bunden, endte man med fem point at give af ned til stregen. Stærkt af en oprykker.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/reims

Vigtigste

Ind: Albæk, Oniangué, Atar, Charbonnier

Ud: Souaré, Ramaré

Reims har indtil videre holdt sidste sæsons stamspillere tæt ind til kroppen – af faste folk er kun venstreback Souaré og midtbanemand Ramaré (lige så ofte på bænken som på banen) er rejst. 

Seneste transfernyt:

29/8: Reims har hentet venstrefløjen Turan (21 år) hos Sporting 

Der har været mere aktivitet den anden vej. Jeg forstår ikke at Reims ikke henter en venstreback – pt er der kun (ganske vist rutinerede) Signorino.

Men noget er der dog sket. Mest interessant, set fra et dansk synspunkt, er det selvfølgelig at FCM-midtbanepersonlighed Mads Albæk (9 mål i 32 Superliga-kampe i sidste sæson) er draget til Nordfrankrig.

Derudover har klubben hentet miderforsvarer/defensiv midtbanemand Oniangué i L2-klubben Tours. Høj og vældigt målfarlig: 9 mål i 28 kampe i sidste sæson, og ingen af dem på straffe.

Og endelig har man fået to nye angribere i Montpellier-talentet Charbonnier og den 26-årige centreforward/fløjspiller Atar der i sidste sæson nettede 22 gange i 31 kampe for israelske Maccabi Tel Aviv (i alt scorede han over tre sæsoner 53 ligamål i 96 kampe for klubben).

Før ny sæson

Reims har spillet følgende træningskampe: 2-2 mod Red Star, 0-1-tab mod Charlerois, 0-0 mod Sochaux samt 0-0 mod Valenciennes.

I sidstnævnte kamp hvor Atar ikke var med, og Albæk kun var indskifter, dominerede Reims, men fik altså ikke mål ud af anstrengelserne.

Angriber Diego (fast starter i sidste sæson; dog kun 4 mål) er skadet indtil slut-september – men med Atars ankomst betyder det vist mindre. Angrebet råder, ud over sidste sæsons topscorer Courtet, bl.a. også over store Fauvergue.

Skader/karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/frankrig-ligue-1

Nøglespillere/hold øje med

Agassa. Den togolesiske landsholdsmålmand er 35 år, men var een af ligaens allerbedste keepere i sidste sæson.

Krychowiak. Den unge (23 år) defensiv-midtbanemand var markant i sidste sæson.

 

Og lad os så håbe at Mads Albæk også bliver en nøglespiller. Han har evnerne...

 


OP 

 

 officiel hjemmeside
RENNES

 

 

Ny træner med flot CV skal genrejse de normalt så stolte bretonere der svigtede i sidste sæson. Det bør være muligt – truppen ser stærk ud (omend det nok varer lidt før topformen og rekonvalescerende Alessandrini er der)...

Sidste sæsons 13.-plads var den dårligste Rennes-placering i 10 år. Normalt ligger bretonerne omkring den sjetteplads som klubben indtager på ligaens trupværdi-oversigt (lidt foran Lille). 

Hjemmebane: Stade de la Route de Lorient (31.127)

Træner: Montanier (2013)


Trupværdi: Cirka 79 mio euro


Budget: 44 mio euro


2011/12: Nr 6

2012/13: Nr 13


2013/14: Nr 5-8?

Det kostede træner Antonetti en fyringsseddel, og ansvaret påhviler nu Montanier der har et kort, men imponerende CV (årets L2-træner i Boulogne, to år i Valenciennes (to midterplaceringer trods små penge, samt to år i spanske Real Sociedad som han i sidste sæson førte til en flot Primera-fjerdeplads). Vældigt interessant!

Han har nemlig en stærk trup at gøre godt med. Store talenter i mål og i forsvar, solid defensiv midtbane og en offensiv med klassespillere (driblere, kreatører, målscorere) på alle pladser.

Rennes kunne godt ligne et subtophold - selv om det nok varer noget tid før den offensive profil Alessandrini er i omdrejninger igen, efter et halvt års skadespause.

Bud på idealopstilling

4-2-3-1 eller 4-3-3: Costil – Théophile-Catherine, Kana-Biyik, Armand/Boye, Armand/Jebbour – Danzé/Pajot, Makoun – Pitroipa, Féret, Alessandrini - Erdinc

Odds/Spilforslag

Mester 225
Betsafe
Top3 18,5
Betsafe
Rykker ned 25
Unibet
Slutplacering: Rennes - Montpellier 1,87 - 1,87
Betsafe
Slutplacering: Bordeaux - Rennes
(Denne kunne der være værdi i... 
Jeg ser nok Rennes' chancer som i hvert fald fifty-fifty)
1,65 - 2,1
Unibet
Ligatopscorer: Erdinc 75
Unibet
Ligatopscorer: Alessandrini 75
Unibet
Første runde:
10/8 21:00 Rennes - Reims

Sidste sæson

Meget skidt sæson – 13.-pladsen var den dårligste Rennes-placering i 10 år. Med 59 indkasserede mål var der kun tre hold der havde en ringere defensiv, og 48 scorede mål var heller ikke godt nok, i betragtning af hvor mange dygtige offensivfolk Rennes besidder.

Det hjalp dog heller ikke at topscorer Alessandrini blev langtidsskadet i februar.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/rennes

Vigtigste

Ind: Armand, Verhoek, Oliviera

Ud: Mavinga, Diarra, Brahmi

Måske

Ud: Alessandrini?

Sidste sæsons topscorer Alessandrini KAN være på vej væk, men indtil videre har Rennes afvist alle tilbud. 

Seneste transfernyt:

30/8: Rennes har lejet offensivmand Kadir hos Marseille (hvor han ikke slog igennem trods flot spil og en del mål for Valenciennes)

30/8: Rennes har overtaget venstreback M'Bengue fra Toulouse

30/8: Angriber Romero (Montevideo) har skrevet under.

31/8: Angriber Erdinc og backen Theophile-Catherine er solgt til henholdsvis Saint-Étienne og Cardiff. 

Rennes har kun afgivet een stamspiller i sommerens løb: venstreback Mavinga. Derudover kan nævnes: lejemålet med defensiv-midtbanemand Diarra er slut (men han fik alligevel aldrig rigtigt sat et aftryk i Rennes i foråret), og fløjtalentet Brahmi (meget lidt spilletid) er sendt til Grenada.

Rutinerede Armand er kommet til fra PSG og giver konkurrence på venstrebacken (hvor der også er talenfulde Jebbour) og i midterforsvaret. Den fysisk stærke angriber Verhoek (10 mål i 32 kampe i BL2 for FSV Frankfurt) skal se om han kan score i Frankrig (det kneb da han seneste, 11/12, var i Rennes). Men den mest spændende erhvervelse er:

Nelson Oliveira, 21-årige angrebstalent der kun var indskifter hos Deportivo la Coruna i sidste sæson, men har et stort potentiale (hvorfor han har været med det portugisiske landshold nogle gange). Han skal dog nok mest være opbakning til Erdinc.

Det kan også nævnes at den rutinerede midtbanedynamo Makoun er blevet købt hos Aston Villa efter at have overbevist som lejesvend i sidste sæson.

Før ny sæson

Rennes har spillet følgende træningskampe: 2-1 over Lucon, 0-1-tab mod Niort, 0-2-tab mod Angers, 4-1-sejr over naboklubben Lorient, 1-1 mod Nantes samt 1-1 mod naboklubben Guingamp. I sidstnævnte kamp stillede Rennes meget reservepræget op.

Venstrekant Alessandrini der indtil sin skade i februar var den bedste Rennes-offensivmand i 12/13, er først for nyligt vendt tilbage til træningen. Det varer nok noget tid før formen er i top.

Skader/karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/frankrig-ligue-1

Nøglespillere/hold øje med

Costil. Høj og hurtig - og trods kun 26 år allerede fem år som førstekeeper i bagagen (to hos Rennes). Keeper Costil har de rette våben.

Féret. Intelligent offensiv spilfordeler der også selv er målfarlig.

Alessandrini. Teknisk dygtig og vældigt målfarlig venstrefløj. Var hårdt savnet efter han blev slemt skadet i februar (på et tidspunkt hvor han var holdets topscorer).

Pitroipa. Een af ligaens bedste driblere. Er blevet bedre til at få noget ud sine dribletogter (og har scoret syv mål i hver af de seneste to sæsoner).

Erdinc. Lynhurtig og giftig centreforward. Nettede dog kun 10 gange i sidste sæson, men det hang nok sammen med at holdet som sådan ikke rigtigt fungerede.


 OP

 officiel hjemmeside  

SAINT-ÉTIENNE

Efter salget af topscorer Aubameyang kan det blive svært at lege med om CL-billetter, men stadig en trup der måske er god nok til subtoppen. Tidlig start på sæsonen via EL-kval bør sikre at formen er ok, men måske er der tunge ben i første ligarunde med en torsdagskamp i benene... 

Hjemmebane: Stade Geoffroy-Guichard (26.747)

Træner: Christophe Galtier (2009)


Trupværdi: Cirka 85 mio euro


Budget: 49 mio euro


2011/12: Nr 7

2012/13: Nr 5


2013/14: 7-9?

Saint-Étienne gjorde det flot i sidste sæson og var tæt på en CL-billet (det kneb dog med at holde kadencen til slut). Men nu har klubben så solgt den helt store stjerne, topscorer Aubameyang.

Truppen – forstærket på andre punkter (fx i det velpræsterende, men ret smalle forsvar) - ser stadig nydelig ud (er faktisk ligaens femtedyreste, men dog 25 mio euro op til lokalrival Lyon), men man kan tvivle på at det igen vil lykkes at være snublende nær CL-pladserne.

Træner Galtier er dog snu og dygtig til at få det bedste ud af sit hold, og en subtop-placering ser ikke umulig ud.

Bud på idealopstilling

Ruffiet – Clerc, Zouma, Perrin, Brison – Lemoine, Clément/Guilavogui – Hamouma, Corgnet (Cohade hvis mere defensivt), Tabanou - Brandao

Odds

Mester 101
Top3 9
Unibet
Rykker ned 45
Betsafe
Slutplacering: Lille - Saint-Étienne 1,62 - 2,15
Unibet
Ligatopscorer: Brandao 100
Unibet
Første runde:
11/8 17:00 Ajaccio - Saint-Étienne

Sidste sæson

Saint-Étienne havde langt hen ad vejen en flot sæson i 12/13 – det kneb dog med at holde kadencen helt til slut og med at komme foran lokalrival (og storebror) Lyon der sluttede to pladser og fire point foran.

Det er værd at bemærke at SE havde rækkens næstbedste måldifference – kun PSG og Lyon (1 mål) scorede flere mål, og kun PSG havde et bedre forsvar.

Og som trøst for den missede CL-billet vandt SE ligacuppen og fik dermed en billet til EL-kvalifikationen.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/stetienne

http://www.mercato365.com/tableaux-des-transferts/

Vigtigste

Ind: Tabanou, Corgnet, Baysse, Pogba, Kitambala, Sissoko, Saadi,

Ud: Aubameyang, Mollo

De grønne har mistet deres største stjerne: Aubameyang. Højrekantsspilleren der også kunne ligge som centralangriber, scorede 19 mål i sidste sæson (ligaens nr 2 sammen med Nices Cvitanich) og leverede også en masse oplæg. Lynhurtig, teknisk begavet og giftig – en klasse for sig. Og det har Dortmund altså betalt 13 mio euro for (egentlig ret billigt). 

Seneste transfernyt:

1/9: Rennes-angriber Erdinc og Nancy-fløj Mollo (SE lejede ham i sidste sæson) hentes.

Væk er også venstrekantsspiller Mollo (var lejet hos Nancy) – een af ligaens allerbedste oplæggere. Og Bodmer, en rutineret midtbanemand der dog mest blev brugt som indskifter (endelig er også Andreas Laudrup væk igen, men lejesvenden fra FCN fik alligevel aldrig chancen på førsteholdet).

Mollo ser ud til at være blevet fint erstattet af den dygtige Toulouse-venstrefløj Tabanou (6 mio). Men Aubameyang? Måske kan Hamouma (gjorde det nydeligt når han fik chancen i sidste sæson) tage over, men det er nogle hurtige støvler der skal fyldes ud...

SE har hentet højrekantsspiller Kitambala i Dresden og angriber/fløjspiller Sissoko (senest Panathinaikos), og begge ser interessante ud – men deres historie tyder ikke på at de har en hel masse mål i sig (Kitambala scorede dog 13 mål for Dijon i L2 tilbage i 09/10). Det samme kan siges om fløj/angriber Ravet, tilbage fra lejeophold i L2-klubben Angers (3 mål i 29 kampe – 7 mål i 17 kampe for SEs andethold i 11/12).

Angriber Saadi, tilbage fra lejeophold i L2-klubben Gazélec Ajaccio (7 mål/32 kampe – scorede 13 i 18 kampe for SEs andethold i 10/11) er nok også stadig for grøn til at være andet end opbakning til centreforward Brandao.

Til gengæld har SE oprustet på andre områder. Den central-offensive midtbane har fået Lorients stærke Corgnet (temmelig målfarlig), og forsvaret er blevet bredere med Baysse (midterforsvar/højreback) og Pogba (midterforsvar/venstreback) der var faste i henholdsvis Brest og Dijon (L2.

Før ny sæson

Som ligacup-vinder begyndte Saint-Étienne sin sæson 1. august i 3. EL-kvalrunde mod moldaviske Milsami-Ursidos. Det blev 3-0 hjemme (returkamp 8/8). To mål af Brandao, eet af Cohade.

Forud var gået fire træningskampe: 1-1 mod Wolfsburg, 3-1 over Istres (L2), 2-2 mod portugisiske Gil Vicente og 0-1-tab hos portugisiske Vitoria Guimares.

Det skal bemærkes at Tabanou først kom til klubben 29. juli – han nåede altså ikke at være med i testkampene. Men han startede inde i hjemmekampen mod Milsami og lagde op til et mål.

Defensiv-midtbanemand Clément der brækkede benet i en vanvidstackling (Eysseric fra Nice) i marts, er tilbage i truppen, men er nok et stykke fra topformen.

Skader/karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/frankrig-ligue-1

Nøglespillere/hold øje med

Ruffier. Rutineret målmand der er blandt ligaens bedste.

Perrin. Anføreren kan bruges både på den defensive midtbane og i midterforsvaret. Er ikke ret hurtig, men placerer sig godt og kæmper bravt.

Hold også øje med Zouma – stortalent i midterforsvaret (med til at vinde U20-VM for Frankrig denne sommer) - og med Tabanou og Corgnet, nyanskaffelser i offensiven.

Brandao. Den fysisk stærke, men teknisk lidt klodsede brasilianer blev holdets næsttopscorer i sidste sæson, og efter salget af Aubameyang bærer han et endnu større mål-ansvar.


 OP

 officiel hjemmeside  

SOCHAUX

Cirka status quo, trupmæssigt, så det ligner endnu en placering i den tunge ende – men truppen bør trods alt være for god til nedrykning. Sæsonstartsformen ser dog skidt ud, at dømme efter træningskampene... 

Hjemmebane: Stade Auguste-Bonal (20.005)

Træner: Éric Hély (2012)


Trupværdi: Cirka 42 mio euro


Budget: 40 mio euro


2011/12: Nr 14

2012/13: Nr 15


2013/14: Nr 15-18

I de seneste to sæsoner er Sochaux – der i 2010/11 fik en fin femteplads – havnet i den tunge ende, tæt på nedrykningsstregen. Lidt skuffende for en klub der, hvis man ser på trupværdi, burde konkurre om pladserne 8-13 (men dog havne i den tunge ende i dét lav) – Sochaux er nr 13 på trupværdi-listen, men der er et pænt spring til de lavereliggende klubber.

Men mon ikke det bliver noget af det samme i denne sæson. For god til nedrykning, for ringe til midterkamp. Ingen stamspillere er røget (medmindre den stærke back Corchia smutter), men truppen er heller ikke blevet synderligt styrket.

Hovedpersonen er nok stadig driblestærke Boudebouz med den gyldne venstrefod (og det svingende humør).

Bud på idealopstilling

4-4-2 eller 4-3-2-1: Pouplin – Corchia/Faussurier, Peybernes/Carlao, Kanté, Corchia/Roussilon – Boudebouz, Doubaï, Carlao/Lopy, Roudet – Contout, Privat

Odds

Mester 750
Unibet
Rykker ned 3,0
Unibet Betsafe
Slutplacering: Ajaccio - Sochaux 1,85 - 1,85
Unibet
Ligatopscorer: Privat 150
Unibet
Ligatopscorer: Bakambu 101
Første runde:
10/8 21:00 Evian - Sochaux

Sidste sæson

Op til 12/13-sæsonen mistede Sochaux topscorer Maiga og topkreatør Martin. Og alligevel blev det til næsten samme placering som i 11/12 (dog et stykke op til femtepladsen fra 10/11 hvor man også havde Ideye Brown i front) – og igen tre point over stregen.

Privat og Bakambu leverede et pænt antal scoringer (9 og 8), og Boudebouz overtog Martins kreatøransvar.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/sochaux

Vigtigste

Ind: Camara, Faussurier

Ud: Daf, Mikari

Måske

Ud: Corchia

Sochaux har sendt mange spillere afsted denne sommer, men ingen faste startere (midterforsvarer Daf og venstreback Mikari svækker dog bredden).

Den anden vej er kommet fløjspiller/angriber Camara (tilbage fra lejeophold i græske PAOK) og Troyes-højrebacken Faussurier.

Sidstnævnte KAN være hentet for at gardere sig i tilfælde af at Corchia der imponerede i begge backsider i sidste sæson, hentes af en større klub før transfervinduet lukker. I så fald har man Faussier til højre, og til venstre talentet Roussilon eller rutinerede Sauget.

Før ny sæson

Sochaux har spillet følgende træningskampe: 0-0 mod Auxerre, 2-0-sejr over Colmar, 1-1 mod Nancy, 0-4-tab mod Dijon, 0-0 mod Reims samt 0-1-tab mod Lorient.

0-4-tabet mod L2-klubben Dijon 27. juli var en blamage, men blev forklaret på klubbens website med at Dijon var længere fremme i sæsonforberedelserne.

I træningskampene har træner Hély set ud til at foretrække en 4-4-2 – og det tror jeg også vi får at se i den kommende sæson. Med Boudebouz liggende på højrekanten og rutinerede Roudet til venstre (sidstnævnte var dog ikke med i de sidste træningskampe). Hvis der køres 4-2-3-1, kan Roudet ligge i midten.

Skader/karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/frankrig-ligue-1

Nøglespillere/hold øje med

Privat. Den fysisk stærke centreforward blev holdets topscorer i sidste sæson med 9 mål (og han begyndte så småt at ligne den giftigper der i 2010/11 nettede 20 gange for Clermont i L2).

Boudebouz. Den lille midtbanedribler har et godt spark udefra, men har også blik for de kælne frispilninger (begge dele især, men ikke udelukkende, med venstrepoten). Han er dog noget af en humørspiller.


 OP

 officiel hjemmeside  

TOULOUSE

Tabanou er væk, men en anden offensiv profil er kommet til i Trejo. Holdet ser stadig nydeligt ud (omend det kniber i bredden) og har gjort det solidt i træningskampene. Men senest er også profilen på den defensive midtbane, Capoue, blevet solgt. Det kan gøre det svært at gøre det bedre end en midterplacering... 

Hjemmebane: Stadium Municipal (35.472)

Træner: Alain Casanova (2008)


Trupværdi: Cirka 59 mio euro


Budget: 32 mio euro


2011/12: Nr 8

2012/13: Nr 10


2013/14: Nr 9-12?

Toulouse ligner igen et midterhold. Startelleveren ser ganske nydelig ud, trods tabet af tre gode stamspillere på midtbanen og venstrefløjen (til gengæld er højreflanken styrket med Trejo), men det kniber nok med bredden, og skader kan gør det det meget tungt.

Et plus for Toulouse er at træner Casanova er dygtig til at organisere sit hold. Det er typisk vældigt solidt. Der spilles ofte med tre mand i midterforsvaret.

Bud på idealopstilling

3-1-4-2: Ahamada – Aurier/Spajic, Yago/Zebina, Abdennour – Sirieix - Roman, Didot, Trejo, Sylla - Ben Yedder, Ben Basat/Trejo

Odds

Mester 300
Unibet
Top3 23
Betsafe
Rykker ned 17
Unibet
Slutplacering: Montpellier - Toulouse 1,85 - 1,85
Unibet
Ligatopscorer: Ben Yedder 60
Betsafe
Første runde:
10/8 21:00 Valenciennes - Toulouse

Sidste sæson

Det blev til en midterplacering – svarende til budgettet, sådan cirka. Ikke uventet, altså – men een ting afveg fra det sædvanlige. For een gangs skyld havde Toulouse en målsluger, i Ben Yedder (15 kasser), og Ben Basat var ikke langt efter (12; 3 på straffe). Godt hjulpet af den kreative løbemaskine på midtbanen, Didot (7 assists).

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/toulouse

Vigtige

Ind: Roman, Trejo, Spajic

Ud: Tabanou, Rabio, Capoue

Måske

Ud: M'Bengue

Venstreback M'Bengue kan være på vej væk – heldigvis har Toulouse i givet fald talentfulde Sylla til at tage over. 

Seneste transfer-nyt:

15/8: Esbjerg-højrekant Martin Braithwaite er tæt på at skrive under med Toulouse

16/8: Braithwaite har skrevet under...

21/8: Toulouse har lejet PSGs midtbanereserve Chantome

22/8: Toulouse har hentet defensiv-midtbanemand Aguilar i spanske Hercules

31/8: Toulouse har sendt venstreback M'bengue til Renne og til gengæld hentet venstreback Moubandje i Servette

Touse har sagt farvel til to markante stamfolk – venstrefløj Tabanou og spilfordeler Rabiot. Førstnævnte er solgt til Saint-Étienne for 5 mio euro. Sidstnævnte er taget tilbage til PSG efter forårets succesrige lejeophold i Toulouse.

Seneste nyt er at Capoue, defensiv midtbanemand der nok var holdets bedste, er solgt til Tottenham. En klar svækkelse.

Har man erstattet dem? Bestemt ikke. Hentet er to interessante venstrekantsfolk – Roman (back eller fløj) og Trejo (fløj eller angriber) – og så er den unge angriber Soukona tilbage efter udlejning. Men det var ikke lige de positioner Tabanou og Rabiot spillede.

Toulouse kan dog mene at man på venstreflanken er dækket ind af Sylla, Regattin og Ben Basat, og at midtbanen har tilstrækkeligt med gode folk i fx Didot og Sirieix.

Endelig er det 20-årige midterforsvarstalent Spajic hentet i serbiske Røde Stjerne.

Før ny sæson

Toulouse har spillet følgende træningskampe: 3-0 hjemme over Arles, 3-3 hjemme mod Luzenac, 3-2 ude over Nîmes, 1-1 hos Real Sociedad, 0-0 mod Montpellier, 2-0 ude over Rodez samt 1-1 hos Ajaccio.

Mod Rodez startede Trejo inde som centralangriber, ydede en fin indsats og scorede.

Mod Ajaccio var sidste sæsons topscorer Ben Yedder på plads fra start som centreforward, og Trejo spillede på fløjen. Men han kan også blive brugt som offensiv midtbanemand.

Skader/karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/frankrig-ligue-1

Nøglespillere/hold øje med

Ahamada. Den kun 21-årige keeper har været førstemand hos Toulouse de seneste to sæsoner. Imponerende. Stort talent. Dropper lejlighedsvist, men er generelt en sikker skanse der garnerer med pragtredninger.

Abdennour. Hårdtspillende og knalddygtig midterforsvarer (der også kan spille venstreback). Mere moden og tager mere ansvar end de 23 år kunne antyde.

Didot. En midtbane-løbemaskine der samtidig formår at lægge op til en del mål.

Ben Yedder. Topscoreren Toulouse har sukket efter i lang tid. Nettede 15 rene mål i sidste sæson.


 OP

 officiel hjemmeside

VALENCIENNES

Det kniber med bredden, men startelleveren ser nydelig ud trods tabet af fire faste (et par nye er kommet til). Stærk hjemmebane bør igen medføre overlevelse for den nordfranske klub...

Det kan godt være man skal indstille sig på at Valenciennes simpelthen er et solidt midterhold – trods en lille pengekasse (pt sjettemindste trupværdi) er klubben nemlig landet i 10-12 de seneste fem sæsoner (i 2007/08 blev det til en 13.-plads). Klubben er altså vant – og god – til at kæmpe mod oddsene. 

Hjemmebane: Stade du Hainaut (24.926)


Træner: Daniel Sanchez (2011)


Trupværdi: Cirka 30 mio euro


Budget: 32 mio euro


2011/12: Nr 12

2012/13: Nr 11


2013/14: Nr 12-14?

Og derfor tøver jeg med at sige at det denne gang kommer til at knibe – selv om der er sagt farvel til fire faste startere og umiddelbart kun hentet erstatning til een af pladserne.

Det kan godt være det kniber med bredden, men startelleveren ser fin ud. Fx midterforsvaret bestående af rutinerede Angoua og 21-årige Rose der allerede trådte i karakter i sidste sæson (de er så også truppens eneste deciderede midterforsvarere...).

Bunden af trupværdi-listen består af syv klubber der ligger ret tæt på hinanden (dog med Guingamp som den eneste under 20 mio euro), og Valenciennes er blandt disse discountklubber (dog i toppen). Nedrykning er bestemt et tema. Men jeg tror den nordfranske klub igen klarer skærene – og måske endda får en (lav) midterplacering.

Bud på idealopstilling

4-3-3: Penneteau – Lala/Mater, Angoua, Rose, Bong – Nery/Enza-Yamissi, Saez, Melikson/Ducourt – Dossevi, Pujol/N'Guette, Melikson/Bahebeck/Chitu

Odds/Spilforslag

Mester 501
Rykker ned 5,5
Betsafe
Slutplacering: Bastia - Valenciennes 1,87 - 1,87
Betsafe
Slutplacering: Sochaux - Valenciennes
(Jeg er tæt på at mene at der er værdi i Sochaux.
Valenciennes har nok et bedre hold, men ikke meget)
2,2 - 1,6
Unibet
Ligatopscorer: Pujol 200
Unibet
Første runde:
10/8 21:00 Valenciennes - Toulouse

Sidste sæson

Selv om man halvvejs måtte sige farvel til sit største offensive aktiv, Kadir, og selv om angriber Le Tallec var plaget af skader, landede Valenciennes igen-igen på en nydelig midterplacering, og som vanligt var holdet især svært at besejre hjemme på Stade du Hainaut hvor tilhængerne skaber en intens atmosfære (det kneb mere på udebane hvor mange mål blev lukket ind).

Det er værd at bemærke at holdet scorede i alt 49 mål (tiendeflest) selv om ingen af spillerne noterede sig for flere end otte (Pujol). Godt fordelt.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/valenciennes

Vigtige

Ind: Bahebeck, Chitu, Enza-Yamissi

Ud: Danic, Isimat-Marin, Gomis, Sankharé

I sommerpausen har Valenciennes sagt farvel til fire faste startere i venstrefløj Danic, midterforsvarer Isimat-Marin samt midtbanefolkene Gomis og Sankharé.

Til venstrefløjen er så hentet både det hurtige talent Bahebeck (vandt VM med Frankrigs U20-hold denne sommer; kan også ligge i den anden side) og den rumænske tekniker Chitu.

Midtbanen har fået Enza-Yamissi fra Troyes (hvor han dog sad lige så meget på bænken som han var på banen).

Alt i alt ser truppen temmelig svækket ud.

Før ny sæson

Valenciennes har spillet følgende træningskampe: 1-1 mod Zulte-Waregem, 2-2 mod Caen, 4-0 over Panathinaikos samt 0-0 mod Reims.

Den fine sejr over den græske klub tyder på at Valenciennes er i fin form – og i klassisk stil blev målene sat ind af midtbanefolk, ikke angribere. Træner Sanchez stillede i øvrigt i 4-3-3, med tre defensive midtbanefolk.

Skader/karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/frankrig-ligue-1

Nøglespillere/hold øje med

Penneteau. Rutineret og stadig hurtigt reagerende. En god målmand.

Angoua/Rose. Efter salget af Isimat-Marin er der kun to deciderede midterforsvarere tilbage i truppen (de kan begge også spille højreback). En rutineret herre og et stort talent.

Dossevi. Han har sagt farvel til offensiv-kollegaerne Kadir og Danic, men den fine højrekantsspiller Dossevi er stadig i Valenciennes, trods en god 12/13-sæson.

N'Guette. 19-årig angriber der fik chancen i slutningen af sidste sæson og greb chancen med flotte indsatser.