Kahlenberg er væk. Ditto med Juninho og Benzema. Men fodbolden er ikke død i Frankrig - og det tegner faktisk særdeles interessant forud for sæsonstarten denne lørdag.

Kan Bordeaux gentage triumfen fra sidste sæson? Eller vender Lyon tilbage på tronen, trods tabet af sin frisparkskanon og sin topscorer (til gengæld har holdet været på den sædvanlige strandhugst i især Lille)? Eller bliver det mon Marseille der bl.a. har forstærket sig med midtbanegeneralen Lucho Gonzalez?

Ligaen har ry for at være lunefuld og svær at ramme. Og det kan der være noget om – men man skal bare huske at oddssætterne er i samme situation. Lunefuldhed gør ikke franske kampe til dårlige spilobjekter.

Og efter denne lille prædiken haster vi videre med en gennemgang af alle ligaens 20 mandskaber (bemærk at transfervindet er åbent til og med 31. august; så der kan stadig nå at ske ting og sager. Der tages i øvrigt forbehold for fejl).

Tip til de franske L1-kampe kan løbende findes på denne side (der ligger to tip til lørdagens kampe, foruden to info-analyser).

1. runde
08/08 Monaco-Toulouse
08/08 Auxerre-Sochaux
08/08 Montpell-Paris SG
08/08 Rennes-Boulogne
08/08 Grenoble-Marseille
08/08 St.Etienne-Nice
08/08 Le Mans-Lyon
08/08 Valenciennes-Nancy
09/08 Lille-Lorient
09/08 Bordeaux-Lens

Optakt. Ligue 1, 2009/10

Slutstilling 08/09

Bordeaux 80 point
Marseille 77
Lyon 71
Toulouse 64
Lille 64
----------------
PSG 64
Rennes 61
Auxerre 55
Nice 50
Lorient 45
Monaco 45
Valenciennes 44
Grenoble 44
Sochaux 42
Nancy 42
Le Mans 40
Saint-Ètienne 40
-------------------
Caen 37
Nantes 37
Le Havre 26


Oprykkere: Lens, Montpellier, Boulogne

Pokalvinder: Guingamp (fra L2); finalesejr over Rennes
Ligacup-vinder: Bordeaux; finalesejr over Vannes fra L2

Supercup: Bordeaux-Guingamp 2-0

CL-gruppespil: Bordeaux, Marseille
CL, 4. kvalrunde: Lyon

Europa League. 4. kvalrunde: Guingamp
Europa League. 4. kvalrunde: Toulouse
Europa League. 3. kvalrunde: Lille


Auxerre

Placering i 09/10: Nr 8.
16-7-15, 35-35. Hjemme 8-6-5, 18-12. Ude 8-1-10, 17-23

Transfer-status: Pil nedad. Kahlenberg er væk. Til er kommet nogle folk, men ingen oplagte forstærkninger.

Generelt
En ottendeplads blev det til i sidste sæson, 6 point fra en syvendeplads, 5 point foran nr 8. Et ok midterhold, med andre ord. Det får man næppe forbedret i denne sæson. Truppen ser svagere ud uden Kahlenberg. Og der mangler stadig, ser det ud til, folk der kan score mål, bortset fra Jelen (12 i sidste sæson). Kun 3 hold scorede færre mål i sidste sæson. Omvendt var defensiven solid; kun 4 hold indkasserede færre mål. Især midterforsvarer Mignot udmærkede sig.

Topscorer Jelen er skadet og ude indtil oktober.

Træningskampe, nyeste nederst:
Créteil – A 0-0
Clermont – A 1-0
Le Mans – A 0-1
A – Dijon 2-1
Nancy – A 1-2

Til:
Huyghebaert (forsvar. 20 år. Roulers)
Licata (angreb/offensiv midtbane. 25 år. Monaco. Fast/reserve. 7 mål i 20 kampe, 11 fra start)
Marcus Antonio (midterforsvar. 26 år. PAOK, reserve)
Contout (angreb. 24 år. Amiens, fast, 7 mål i 35 kampe)
Martin (højreback. 25 år. Clermont)

Fra:
Kahlenberg (offensiv midtbane. Fast. Wolfsburg)
Jasse (reserve)
Kitambala (reserve. Dijon)
Langil (reserve. Caen)
Petric (reserve)


Bordeaux

Placering i 08/09: Nr 1. Desuden ligacup-vinder.
24-8-6, 64-34. Hjemme 14-5-0, 36-12. Ude 10-3-6, 28-22

Deltager som mester i Champions League-gruppespillet – dvs. fra 15. september.

Transfer-status: Pil en smule opad. Midterforsvaret har mistet Diawara, men fået Ciani. Midtbanens bredde er styrket med Plasil.

Generelt
Bordeaux skubbede Lyon af tronen efter 7 lange år. Imponerende. Forskellen i forhold til tidligere år var først og fremmest den kreative og målfarlige Gourcuff på midtbanen. Og så havde man jo som før de farlige angribere Cavenaghi og Chamakh (især sidstnævnte var fremragende). Men selvfølgelig var det også en kollektiv indsats, fra en bred og mangestrenget offensiv, og en solid defensiv hvor Diarra på midtbanen var et fyrtårn.

En gentagelse, stadig med den intelligente, tidligere storspilller Blanc ved træneroret, er bestemt ikke umulig.

Op til denne sæson har man ligget ret stille på transfermarkedet. Truppen holder cirka samme niveau (omend der kun er én decideret højreback: Chalmé), med en lille pil opad. Rutinerede Diawara er væk, umiddelbart en svækkelse, for han var god i sidste sæson, men han afløses af talentfulde Ciani, og fleksible Plasil er kommet til på midtbanen. Men jeg havde måske forventet et decideret knaldkøb eller to.

Målmands-teamet er blevet bredere med tilgangen af Toulouses stærke Carasso. I forvejen har man jo den meget erfarne Ramé. Carasso KAN være købt til at tage over i denne sæson.

Man skal notere sig at Chamakh kan være på vej væk. I så fald bør man investere i en ny klasseangriber, som Cavenaghis makker (man har Bellion, men han har ikke samme klasse).

Træningskampe, seneste nederst:
Brest – B 1-1
B – Toulouse 0-1
B – Marseille 2-1
B – Guingamp 2-0 (supercup)
Montreal – B 1-2
B – Villarreal 2-0

Til:
C.Carrasso (målmand. 28 år. Toulouse, fast)
Plasil (midtbane. 27 år. Osasuna, fast)
Ciani (midterforsvar. Lorient, fast)

Fra:
S.Diawara (midterforsvar. Fast. Marseille)
Esor (reserve. Arles)
T.Lavie (reserve)
Olimpa (reserve.Angers)
Valverde (målmand. Reserve. Boulogne)


Boulogne

Placering i 08/09: Nr 3 i League 2.
20-6-23, 51-36. Hjemme 11-2-6, 29-19. Ude 9-4-6, 22-17

Transfer-status: Pil opad. En del spillere sendt væk, men kun én decideret stammand. Og til er kommet en ret god målmand, og midtbanen er forstærket.

Generelt
Klubben fra den lille nordfranske by Boulogne-Sur-Mer (45.000 indbyggere) er en temmelig sensationel opkomling. For tre år siden lå holdet i den tredjebedste række, derefter blev det til en ydmyg 16.plads i L2. Men i sidste sæson skaffede man altså en plads i L1 – ved at rykke forbi Strasbourg på allersidste spilledag.

Og hvordan gjorde man så det? Egen styrke – eller skyldtes det nok så meget at Metz og Strasbourg trådte i spinaten og var ringere end ventet? Svært at sige, men meget tyder på en svær tilværelse i den bedste række. Det ligner en bundkamp.

Klubben har i øvrigt fået en ny træner; 40-årige Laurent Guyot. Han er kommet til efter 4 år som ungdomstræner i Nantes, altså ikke den store erfaring.

Midterforsvaret styres af rutinerede Lachor, med mange års L1-erfaring i Lens. De seneste to år har han dog spillet i L2, han er 33 år – og nok en smule over-the-hill. Derudover har sidste sæsons forsvarere ingen L1-erfaring. Man har så spædet til med et par reserver fra Rennes og Nantes, men er det nok?

Målmandsposten ser dog ok ud, efter at den kompetente Bordeaux-andenmålmand Valverde er kommet til.

På midtbanen har man fået den meget rutinerede Da Rocha (14 år i Nantes, heraf 13 i L1); ligner et godt indkøb for en oprykker. Metz’ Agouazi ligner også en forstærkning. Ingen andre på Boulogne-midtbanen har L1-erfaring (N’Kong fra Cameroun har dog spillet i den bedste række i Spanien, Uruguay, USA, Mexico – men han var mest på bænken for Boulogne i sidste sæson…).

I angrebet kniber det også med L1-erfaring. Der er sådan set kun nytilkomne Robert (fik nogle kampe i Lorient), foruden N’Diaye der for en del år siden fik en enkelt kamp for Marseille. Men man råder over Thil der i sidste sæson scorede 18 gange; topscorer i L2.

Træningskampe, seneste nederst:
Lens – B 0-0
B – Dukla Prag 2-3
B – Lille 0-3

Til:
Agouazi (midtbane. 25 år. Metz, fast)
Borne (forsvar. 21 år. Rennes, reserve)
Caruro (midtbane. Zimbabwe)
Das Neves (højreback/midtbane. 23 år. Nantes, reserve)
B.Dembélé (midterforsvar/defensiv midtbane. 21 år. Rennes, reserve)
F.Robert (angreb. 20 år. Lorient, reserve)
Valverde (målmand. 26 år. Bordeaux, reserve)

Fra:
Andriatsima (reserve. Nantes)
Angoula (reserve.Croix-de-Savoie)
Bague (reserve)
Brigoni (forsvar, fast/reserve)
A.Devaux (midtbane, fast.Toulouse)
Ducatel (midtbane, fast/reserve)
Jonas (reserve)
Kinkela (reserve)
Labbé (reserve)
Mouyokolo (forsvar, fast/reserve. Hull City)
N'Kong (reserve)
Vandenbossche (reserve)


Grenoble

Placering i 08/09: Nr 13
10-14-14, 24-37. 6-7-6, 9-13. 4-7-8, 15-24

Transfer-status: Pil nedad. Væk er tre rutinerede nøglefolk, målmand Wimbée, midterforsvarer Flachez og angriber Moreira. Foruden flere ok folk. Midtbanen ser dog styrket ud med Matsui, men Ljuboja er et usikkert kort i angrebet.

Generelt
Grenoble bed sig fast i den bedste række, med en placering lige under midten. Spidskompetencen var helt klart defensiven, ligaens sjettebedste. Offensiven var en ynk. Topscorer Akrour nettede sølle 6 gange.

Nu har man mistet ex-landsholdsangriber Moreira der ganske vist ikke scorede så meget som tidligere, men var vigtig med sin rutine, sin tyngde og sine oplæg. Til er kommet Ljuboja der engang gjorde det godt i Strasbourg. Derefter kiksede han i PSG og gjorde det så hæderligt i et par år i Tyskland, men de sidste tre år har han spillet meget lidt og scoret endnu mindre.

Det ser ikke godt ud mht offensiven. Selv om den offensive midtbane stadig har Batlles og nu også råder over kreative Matsui.

På den defensive midtbane var Romao virkelig god sidste år.

I forsvaret har man nogle rutinerede folk, og det ser nogenlunde solidt ud. Og det gør det vel også på målmandsposten selv om Wimbée er væk. Det ligner en kamp mellem rutinerede Crom og nytilkomne Viviani.

Alt i alt får Grenoble det nok svært i år – en plads lige over stregen ligger det til.

Træningskampe, seneste nederst:
Sochaux – G 2-1
Evian Thonon Gaillard – G 1-2
G – St.-Etienne 1-3
G – Istres 2-1

Til:
Juan (midtbane. 26 år. Châteauroux, fast/reserve)
Ljuboja (angreb. 30 år. Stuttgart, reserve)
Matsui (offensiv midtbane. 28 år. Saint-Etienne, fast/reserve)
Tadic (angreb. 21 år. D.Zagreb, fast. 4 mål i 22 kampe)
Viviani (målmand. 27 år. Saint-Etienne, reserve)

Fra:
Alphant (reserve)
Baning (defensiv midtbane, fast/reserve. PSG)
Cattier (reserve)
Dimitrijevic (midtbane; fast/reserve)
El Moubarki (reserve)
Flachez (midterforsvar, fast)
Gianni (reserve)
Grandin (angreb. Fast/reserve.Marseille)
Ito (reserve)
Moreira (angreb. Fast. Rennes)
N'Ganga (reserve. Tours)
Regragui (midtbane, fast/reserve)
L.Touré (reserve.Lille)
Wimbée (førstemålmand)
Yanev (reserve)


Le Mans

Placering i 08/09: Nr 16
10-10-18, 43-54. Hjemme 6-4-9, 18-21. 4-6-9, 25-33

Transfer-status: Pil nedad. Væk er den fremragende førstekeeper Pelé, den bedste forsvarer Paolo André samt den kapable offensivmand Gervinho. Til: Stort set ingenting, dog en kompetent forsvarer.

Generelt
Le Mans var tæt på nedrykning i sidste sæson – og en del tyder på endnu en bundkamp. Truppen ser svækket ud.Og jeg tvivler på at det er en fordel for klubben at den nye træner, den i øvrigt ret urutinerede Paolo Duarte, samtidig fortsætter med at stå i spidsen for Burkina Fasos landshold.

Væk er holdets nok bedste mand, keeper Pelé. Tilbage er Roche der har været reserve i flere år, og så den nytilkomne gambianer Ovono. To år som førstemand i georgiske Tblisi. Næppe Pelés klasse.

Trods Pelés mange redninger, var defensiven ligaens tredjeringeste i sidste sæson. Og den er ikke blevet forstærket. Man har endda mistet kompetente Paolo André i midterforsvaret. Til er dog til gengæld kommet portugisiske Joao Paolo Andrade.

Ditto med midtbane og angreb: Ingen forstærkninger.

Midtbanen har dog solide Thomas og Coutadeur, og på højrefløj den finurlige Strømstad (det kneb dog for denne i sidste sæson).

I angrebet nettede topscorer Helstad kun 10 gange i sidste sæson. Maiga og Le Tallec henholdsvis 8 og 6. Ikke imponerende.

Træningskampe, seneste nederst:
LM – Shakhtar 1-1
LM – Dukla Prag 2-0
LM – Auxerre 0-1
LM – Beauvais 3-1
LM – Panthrakikos 3-1

Til:
Bamba (forsvar. Elfenbenskysten)
Ekeng-Ekeng (angreb. 19 år. Canon de Yaoundé, Cameroun)
Keita (midtbane. 23 år. Nîmes, fast/reserve)
Loriot (midtbane. 23 år..Clermont, fast)
Ovono (målmand. 26 år. Dinamo Tbilissi, fast)
Zito (forsvar. 23 år. Laval, fast/reserve)
Paolo Andrade (forsvar. 28 år. Rapid Bukarest)

Fra:
Adenon (reserve.Bastia)
Gervinho (midtbane/angreb, fast. Lille)
Y.Pelé (førstemålmand. Toulouse)
Dieye (reserve.Rodez)
Paolo André (midterforsvar, fast. Corinthians)


Lens

Placering i 08/09: Nr 1 i L2
20-8-10, 47-35. Hjemme 12-2-5, 25-13. Ude 8-6-5, 22-22

Transfer-status: Pil opad. Ikke noget vildt, men Akalé (hvis han altså bliver) bør forstærke offensiven.

Generelt
Lens nøjedes med eet år i L2 efter den overraskende nedrykning. Overraskende fordi der er tale om en stor klub, og truppen havde mange gode navne.

Det har den stadig – og man bør kunne bide sig fast i L1. Meget mere end en lav midterplacering er truppen dog nok trods alt ikke til. Bundkamp kan også blive aktuel.

Runje er en klassekeeper. Forsvaret har gode navne som Chelle og Ramos. Den defensive midtbane har Kovacevic og Demont (kan også spille back).

Offensivt råder man nu over den hurtige kantmand Akalé (tilbage fra lejeophold i Spanien), og der er i forvejen hurtige teknikere som Maoulida (topscorer i sidste sæson) og Jemaa. Og den brølstærke klassespiller Dindane der var meget skadet i sidste sæson. Desuden det unge talent Monnet-Paquet. Til er kommet Guingamps interessante Eduardo.

Det er vigtigt for Lens at man får bedre gang i målscoringen end i sidste sæson. Men måske, hvis Dindane kan holde sig skadesfri.

Problemet er er både Dindane og Akalé kan være på vej væk.

Træningskampe, seneste nederst:
L – Boulogne 0-0
Lyon – L 2-2
L – Nice 1-1
L – Marseille 0-2

Til:
Akalé (offensiv midtbane/kant. 28 år. Recreativo Huelva, fast)
Eduardo (angreb. 28 år. Guingamp, fast. 8 mål I 29 kampe, 26 fra start)
El Adoua (forsvar. 22 år. WAC Casablanca)
Kasraoui (målmand. 26 år. Espérance Tunis)

Fra:
Brocard (reserve)
Roux (reserve)


Lille

Placering i 08/09: Nr 5
17-13-8, 51-39. Hjemme 12-5-2, 34-20. Ude 5-8-6, 17-19

Transfer-status: Pil nedad. Sidste sæsons bedste spiller og topscorer, offensivmanden Bastos, er væk. Man har fået en anden dygtig offensivmand, og målmandsposten er styrket, men alligevel samlet set en svækkelse…

Generelt
Lille fik en fin femteplads – og er derfor med i Europa League-kvalifikationen. Det skyldtes et solidt forsvar og en stærk midtbane med Balmont og Mavuba som bølgebryderne, og Obraniak og Bastos som de kreative. OG som målscorerne. Angriberne scorede meget lidt.

Nu er Bastos væk, og det ligner en stor bet. Selv om man har fået målfarlige Gervinho til den offensive midtbane. Angrebet har stadig på-papiret-farlige folk som Frau, De Melo, og Vittek – men så skal de altså tage sig sammen i forhold til sidste sæson.

I målet er middelmådige Malicki væk, og til er kommet stærke Landreau.

Det bliver nok svært at gentage femtepladsen, men Lille bør kunne lande blandt de 8 bedste.

Lille er for resten stadig danskerklub; kantspiller Emil Lynge er der stadig. Men får næppe heller ret meget spilletid i denne sæson.

Lille startede sæsonen med at spille en Europa League-kvalrunde d. 30. juli og 6. august. Mod et serbisk andendivisionshold blev det 2-0 ude og 2-0 hjemme. Næste runde spilles 20. og 27. august. Derefter evt gruppespillet.

Træningskampe, seneste nederst:
L – Reims 1-0
L – Lokomotiv Mezdra 5-0
Boulogne – L 0-3

Til:
Aubameyang (angreb. 20 år..Dijon, fast. 8 mål i 32 kampe)
Douaniama (angreb. 23 år. Orléans (sekundaklub), fast. 15 mål i 26 kampe)
Franquart (højreback/midterforsvar. 24 år. Le Havre, fast)
Gervinho (offensiv midtbane. 22 år. Le Mans, fast. 7 mål i 33 kampe)
Landreau (målmand. 30 år. PSG, fast)
L.Touré (angreb. 25 år. Grenoble, reserve)
Yanez (angreb. 27 år. Junior Barranquilla)

Fra:
Bastos (venstrekant/angreb, fast. Lyon)
Lebbihi (reserve. Zute-Waregem)
Makiesse (reserve. .Zute-Waregem)
Malicki (førstemålmand. Dijon)
Moro (reserve. Malines)
Tafforeau (venstreback, fast/reserve. Caen)
Taravel (reserve. Zute-Waregem)
Fauvergue (angreb, reserve)


Lorient

Placering i 08/09: Nr 10
10-15-13, 47-47. Hjemme: 5-7-7, 21-20. Ude: 5-8-6, 26-27

Transfer-status: Tjah, bop-bop. To stamspillere er væk fra forsvaret, og selv om nye folk er hentet til, ligner det en svækkelse. På midtbanen er anfører Abriel væk, og en argentinsk erstatning er hentet. Hentet er også to interessante offensivfolk.

Generelt
Et midterhold med hang til uafgjorte. Men med temmelig mange mål – i begge ender.

Mon ikke det fortsætter, dvs med en midterplacering, måske lidt under. Forsvaret har mistet højreback Jallet og midterforsvarer Ciani. Man har dog fået den fleksible Baca (kan spille begge backpladser) fra nedrykkede Le Havre. Og desuden den målfarlige midterforsvarer Koscielny fra L2.

I målet har man stadig den dygtige Audard (ligaens næstbedste i sidste sæson).

Den defensive midtbane ser umiddelbart noget tynd ud uden Abriel (og Ewolo). Man har dog Amalfitano. Og som Abriels afløser er hentet argentinske Penalba, det vil vise sig om han kan løfte ansvaret.

Og offensivt ser det interessant ud. Man har stadig topscorer Gameiro, virkelig god i sidste sæson, blandt ligaens bedste spillere. Og de rutinerede ræve, Vahirua og Saifi. Og nu er også tilkommet den erfarne venstrekantsmand Monterrubio, en fremragende oplægger. Og Strasbourgs farlige angriber Fanchone (der dog tidligere har haft svært ved at nette i L1).

Tankede Lorient op på den defensive midtbane (eller hvis Penalba træder i karakter) og gjorde forsvaret lidt bredere, kunne det såmænd se virkelig interessant ud.

Træningskampe, seneste nederst:
L – Valenciennes 3-3
L – Nantes 1-1
Monaco – L 0-0
Guingamp – L 1-3

Til:
Penalba (defensiv midtbane. 24 år. Argentinos Juniors)
Baca (back, venstre/højre. 26 år. Le Havre, fast)
Barthelme (midtbane. 20 år. Racing CF)
S.Diarra (angreb. 25 år. Tours, fast. 1 mål i 37 kampe)
J.Fanchone (angreb. 29 år. Strasbourg, fast. 13 mål i 37 kampe)
Koscielny (midterforsvar. 23 år. Tours, fast. 5 mål i 34 kampe)
Marin (angreb. 28 år. Bastia, fast. 3 mål i 16 kampe)
Monterrubio (venstrekant. 33 år. Sion)
Mvuemba (midtbane. 24 år. Portsmouth, reserve)
Sophie (midtbane. 21 år..Louhans-Cuiseaux)

Fra:
Abriel (defensiv midtbane, fast. Marseille)
Ayew (angreb. Fast/reserve. Marseille)
Boutruche (reserve)
Calvé (forsvar, fast/reserve..Nancy)
Ewolo (midtbane, fast/reserve. Brest)
Jallet (forsvar, fast. PSG)
Le Pen (offensiv midtbane, reserve)
Namouchi (reserve. Sivasspor)
Obertan (midtbane, fast/reserve. Man United)
B.Robert (reserve)
F.Robert (reserve. Boulogne)
Soro (reserve)


Lyon

Placering i 08/09: Nr 3
20-11-7, 52-29. Hjemme: 10-8-1, 32-15. Ude: 10-3-6, 20-14

Deltager i CL-kvalifikationen. 18./19. og 25./26. august. Derefter evt gruppespil.

Transfer-status: Pil nedad. Væk er holdets to bedste spillere, Juninho og Benzema! Ligner en klar svækkelse af offensiven, selv om diverse interessante folk er hentet. En ny spillestil er påkrævet (men det behøver ikke kun være skidt).

Generelt
SÅ blev Lyon detroniseret efter 7 år som mester. En tredjeplads blev det til. Hvorfor? Ikke fordi Juninho – der havde været med til at vinde alle 7 mesterskaber – var faldet af på den. Snarere fordi man pga skader og salg havde mistet det gamle fløjspil, det der supplerede Juninhos kreationer og frisparkskunnen samt Benzemas målnæse så flot.

Nu er Juninho altså væk, og spørgsmålet er hvem der kan overtage pladsen som midtbane-general og frisparkskanon (den kreative modpol til den fremragende defensivduo Toulalan og Makoun)? Källström er dynamisk, men slet ikke så kreativ eller teknisk dygtig. Ederson? Har ikke Juninhos karisma og er vel bedst på kanten (spillede dog centralt i Nice i sin tid). Bodmer? Var i Lille en dygtig offensivmand på midtbanen, men i Lyon har han mest spillet midterforsvar. Får han chancen nu, på sin rette plads? Kan han bære ansvaret?

Sjovt nok har Lyon til gengæld udsigt til igen at få gang i fløjspillet. Landsholds-højrekanten Govou har nemlig fået selskab af Lilles fremragende venstrekants-brasser, Bastos. Et godt køb.

Fremme er Benzema væk. Og så må man se om nyindkøbte Gomis (brølstærk, stort potentiale) og/eller Portos farlige Lisandro Lopez kan tage over.

Forsvaret er styrket med den talentfulde venstreback Cissokho – så nu får Grosso kamp om pladsen. Og ellers er forsvarerne der stadig, i midten Cris og Boumsong (nu med tilbagevendte Cleber Anderson som kompetent afløsnings-mulighed, og ellers er der bomstærke Mensah, eller Bodmer).

Og den drøngode målmand Lloris er der også stadig.

Altså alt i alt stadig et fremragende hold. Men Juninho mangler… Jeg forstår ikke helt at bookmakerne ikke desto mindre har Lyon som titelfavorit. Men med om mesterskabet bør holdet da spille.

Træner er i øvrigt stadig Puel – selv om han altså kiksede mht mesterskabet. Men han er nu også en god træner, ikke hans skyld at Lyon fx solgte Malouda i sin tid, og derefter Ben Arfa, og ikke fik købt en ordentlig erstatning.

Træningskampe, seneste nederst:
L – Nice 1-0
L – Lens 2-2
L – Besiktas 1-1
L – Porto 0-2
L – Deportivo 2-2

Til:
Bastos (venstrekant/angreb. Lille, fast. 14 mål i 37 kampe)
Beynié (forsvar. 22 år. Andethold)
Cissokho (venstreback. 22 år. FC Porto, fast)
Cleber (midterforsvar. 29 år. Cruzeiro)
Gomis (angreb. 23 år. Saint-Etienne, fast. 10 mål i 36 kampe)
Lisandro Lopez (angreb. 26 år. FC Porto, fast. 10 mål i 28 kampe)

Fra:
Benzema (angreb, fast/topscorer (20 og 17 mål i de seneste to sæsoner). Real Madrid)
F.Santos (reserve)
Juninho (midtbane, fast. Al-Gharafa)
Ab.Keita (højrekant, reserve. Galatasaray)
Pied (reserve. Metz)
Valdivia (reserve. Sedan)
Piquionne (angreb, reserve)


Marseille

Placering i 08/09: Nr 2
22-11-5, 67-35. Hjemme: 10-5-4, 35-22. Ude: 12-6-1, 32-13

Deltager i CL-gruppespillet fra 15. september.

Transfer-status: Pil opad. Klart opad! Kun én stamspiller er væk, og til er kommet masser af gode navne, herunder træner Deschamps og midtbane-general Lucho G.

Generelt
Marseille landede foran Lyon – endelig, Det gjorde Bordeaux imidlertid også. Men måske bliver andenpladsen forvandlet til en førsteplads. Truppen ser i hvert fald skræmmende ud.

Og til at styre den har man fået gode, gamle Deschamps (der i starten af sin trænerkarriere tid førte Monaco i CL-finalen). En stærk mand, og taktisk nok lidt mere snu end afgåede Gerets.

Og sikke et materiale han har. På mål fortsat landsholdsmand Mandanda.

På højrebacken har den lidt kedelige Bonnart fået konkurrence fra talentfulde Bokaly. Midterforsvaret har fået Diawara (mester med Bordeaux og en af ligaens bedste) og selveste Gabriel Heinze. Jep. Og man har stadig stærke Hilton – og rutinerede Rodriguez.

Til venstre har skudstærke Taiwo fået terrieren Rool til at bide sig i hælene.

På den defensive midtbane har man mistet evigt fightende Cana, men man har stadig Cheyrou – og nu også rutinerede E. Cissé, fleksible Mbia og Abriel (virkelig god i sidste sæson for Lorient).

Og offensivt? Pyh. I forvejen havde man de driblestærke Valbuena og Ben Arfa der både kan spille centralt og på kanterne (henholdsvis til højre og venstre), men nu har man hentet en RIGTIG midtbane-general, Portos argentinske troldmand Lucho Gonzales. El Comandante. Et super-køb.

Lige præcis sådan en som ham har Lyon nemlig ikke (umiddelbart), efter salget af Juninho. Bordeaux har godt nok Gourcuff, men ingen til at tage over hvis han skades.

Og i angrebet har man stadig Niang (kan også spille til venstre), Koné (kan også spille højrekant) og Brandao. Og til er så kommet gamle Morientes – der stadig kan score.

Marseille ligner såmænd et mesterhold, i hvert fald mere end Lyon, og også lidt mere end Bordeaux. Men ok, lad os lige se hvad der sker. En del nye folk der skal spilles ind.

Træningskampe, seneste nederst:
M – Dinamo Bukarest 2-1
Toulouse – M 1-1
M – Saint-Etienne 1-0
Lens – M 0-2

Til:
Ayew (angreb. 19 år. Lorient, fast/reserve)
Bocaly (21 år. Højreback/midterforsvar. Montpellier, fast. 4 mål i 35 kampe)
E.Cissé (defensiv midtbane. 31 år. Besiktas, fast)
S.Diawara (midterforsvar. 31 år. Bordeaux, fast)
Fomen (forsvar. 20 år. Panthère du Ndé)
Grandin (angreb. 21 år. Grenoble, reserve)
Lucho Gonzalez (offensiv midtbane, playmaker. 28 år. Porto, fast. 9 mål i 23 kampe)
Mbia (midtbane. 23 år. Rennes, fast)
M'Bow (forsvar. 21 år. Cannes)
Rool (venstreback/midtbane. 34 år. Nice, fast)
Morientes (angreb. Valencia, fast/reserve. 1 mål i 19 kampe. Plus 3 i 7 CL-opgør)
Heinze (midterforsvar/venstreback. 31 år. Real Madrid, fast)

Fra:
Cana (midtbane, fast. Sunderland)
Begeorgi (reserve. Istres)
Civelli (midterforsvar, fast/reserve)
Givet (reserve. Blackburn)
M'Bami (defensiv midtbane, fast/reserve)
Mears (reserve. .Derby County)
Wiltord (angreb, reserve)
Zenden (venstrekant, fast/reserve)
R.Zubar (midterforsvar, fast/reserve. Wolverhampton)


Monaco

Placering i 08/09: Nr 11
11-12-15, 41-45. Hjemme: 7-4-8, 26-23. Ude: 4-8-7, 15-22

Transfer-status: Pil opad. Forsvaret ser styrket ud.

Generelt
Truppen ser stærkere ud end i sidste sæson, men om det bærer til at forbedre midterplaceringen, tjah.

På målmandsposten slog unge Ruffier rutinerede Roma af i sidste sæson, og mon ikke han fortsætter som førstevalg. Kompetent uden at være fremragende.

Forsvaret har rutinerede folk som Modesto og Patrick Müller, og nu har man også hentet Puygrenier (til midterforsvaret) og Traoré (der i sin tid gjorde det hæderligt i Liverpool, men siden ikke fik så meget spilletid i Portsmouth) til venstrebacken.

Midtbanen har kapable folk som Leko og Perez. Til højre ligger gode Alonso. Til venstre eller som central-offensiv kan fx ligge Néne, vendt tilbage efter et fint år i Espanyol. Væk er rutinerede Méiem.

Fremme har man mistet topscorer Licata, men han stod kun for 7 mål. Man har ganske gode folk som Gakpé, Pino og Nimani. Kunne dog godt bruge en decideret bomber. En sådan håber man da også at fange inden transfer-vinduet lukker.

Træningskampe, seneste nederst:
Porto – M 3-0
M – Garde Saint Ivy Pontivy 3-1
M – Lorient 0-0
M – Inter 0-1
Cannes – M 1-3

Til:
Mal.Martin (midtbane. 20 år. Nîmes)
Nenê (offensiv midtbane. Espanyol Barcelone, fast. 4 mål i 35 kampe)
Puygrenier (midterforsvar. Zenit St-Pétersbourg/Bolton, reserve)
D.Traoré (venstreback/midterforsvar. Portsmouth, reserve)

Fra:
F.Adu (midtbane, reserve. Benfica)
Bolivar (forsvar, reserve..Internacional)
Cufré (højreback, fast/reserve)
Diaz (reserve. AC Ajaccio)
Joneleit (reserve. Charleroi)
Licata (angreb, fast/reserve. Auxerre)
Meriem (midtbane, fast)
Vargas (reserve)


Montpellier

Placering i 08/09: Nr 2 i L2
19-9-10, 61-36. Hjemme: 12-5-2, 35-17. Ude: 7-4-8, 26-19

Transfer-status: Pil opad. Fornuftige indkøb, og kun én stamspiller er mistet

Generelt
På allersidste spilledag fik Montpellier erobret en billet til L1 – ved at slå Strasbourg der ellers sad på den.

Men umiddelbart ser klubben ud til at have pæne chancer for at forblive i det gode selskab (hvor man trods alt har været en del før, senest i 2004). Holdet råder over en god blanding af talenter og rutinerede folk, især efter nogle gode indkøb.

På mål ser førstemanden fortsat ud til at være 21-årige Carrasso. Lidt af et sats.

Forsvaret har L1-rutinerede folk som Collin og Dzodic. Og har desuden fået den fleksible og meget erfarne Jeunechamp. Og den dygtige bosnier Spahic. Svækket er man dog på højrebacken efter Bokalys afgang.

På midtbanen er der også diverse med L1-erfaring, fx Lacombe og Delaye. Og der er den unge, talentfulde argentiner, Alberto Costa (8 mål i sidste sæson). Til er kommet den dygtige defensivmand Pitau samt venstrekanten Dernis. Ser slet ikke dumt ud.

Umiddelbart ser angrebet ud til at være det svageste punkt. Ingen store navne. Men man scorede immervæk 61 mål i sidste sæson, klart flest i L2. Især Montano (15 mål) bliver spændende at følge.

Trods alt må man nok forvente at Montpellier får en svær tid, så bred er truppen heller ikke. Men nedrykning burde man have pæne chancer for at undgå.

Træningskampe, seneste nederst:
Rodez – M 0-3
Toulouse – M 2-2
Clermont – M 2-1
Grenoble – M 0-0

Til:
Dernis (venstrekant. 28 år. Saint-Etienne, fast)
Jeunechamp (defensiv midtbane/venstreback. Nice, fast/reserve)
Pitau (defensiv midtbane. 32 år. Sochaux, fast)
Scribe (målmand. 21 år. Croix-de-Savoie)
Spahic (midterforsvar. 28 år. L.Moscou, fast)

Fra:
A.Armand (reserve. Clermont)
Bocaly (højreback, fast. Marseille)
Carotti (midterforsvar, fast/reserve)
Colombo (reserve)
Deruda (midtbane, fast/reserve. Marseille)


Nancy

Placering i 08/09: Nr 15
10-12-16, 38-47. Hjemme: 5-8-6, 19-19. Ude: 5-4-10, 19-28

Transfer-status: Pil opad, om end der blandt de mange nytilkomne ikke ser ud til at være knaldperle-indkøb

Generelt
Nancy blev blot nr 15 i sidste sæson, noget mindre solidt end de foregående år. Jeg tror ikke det går meget bedre denne gang, men man bør igen undgå nedrykning.

Truppen er gjort væsentligt bredere – selv om der mest er hentet folk fra næstbedste række. Talenter.

I mål har man fortsat en kamp mellem Bracigliano og Grégorini, begge kompetente. Det ser ud som om at Bracigliano lægger ud som førstevalg.

I forsvaret er der rutinerede folk som Chrétien, André Luiz og Ouaddou. Til er kommet den talentfulde venstreback Marange. Og højreback Calvé er vendt tilbage.

På midtbanen har man fortsat kreative og målfarlige Hadji (topscorer i sidste sæson med 11 mål). Der ser ud til at være en klasse over de andre.

Fremme kniber det med at finde netmaskerne. Nu har man så hentet nogle målfarlige knøse fra næstbedste række, måske det hjælper.

Træningskampe, seneste nederst:
Bayonne – N 1-2
N – Juventus 1-1
Sedan – N 1-2
N – Auxerre 1-2

Til:
Alo'o Efoulou (angreb. 25 år. Angers, fast. 12 mål i 35 kampe)
Ayité (midtbane. 21 år. Angers, reserve)
Ca (midtbane. 22 år. Tours, fast)
Calvé (højreback. 25 år. Lorient, fast/reserve)
Camerling (angreb. 22 år. Clermont, reserve)
C.Diabaté (angreb. 21 år. Ajaccio, fast. 14 mål i 30 kampe)
Lemaître (midtbane. 26 år. Caen, fast)
Lotiès (midtbane. 24 år. Dijon, fast)
Marange (højreback. 23 år. Le Havre, fast)
Mozika (angreb. 22 år. Louhans-Cuiseaux)
B.Traoré (midtbane. 24 år. Amiens, fast)

Fra:
Adjet (reserve. Tours)
Biancalani (midtbane, fast)
Helder (forsvar, fast/reserve. Rapid Bucarest)


Nice

Placering i 08/09: Nr 9
13-11-14, 40-41. Hjemme: 7-7-5, 22-19. Ude: 6-4-9, 18-22

Transfer-status: Pil nedad. To faste forsvarere er væk plus et par andre hyppigt brugte defensivfolk. Plus en angriber. Til er kommet én forsvarer og én angriber. Plus noget skravl.

Generelt
En del er sket i Nice. Ny træner – Antonetti er draget til Rennes, til er kommet Didier Olle-Nicolle, fra L2-klubben Clermont.- og en række udskiftninger i truppen. Der ser svækket ud. Jeg tvivler på at man kan holde sig blandt de 10 bedste – selv om Nice kæmper hårdt.

På mål stadig den ret gode Ospina, med gamle Letizi som afløser.

Men forsvaret har mistet Rool på venstrebacken og Kanté i midten. Foruden de rutinerede turn-over-folk Hognon og Jeunechamp. Til er kommet rutinerede Paisley.

Til gengæld er angrebet styrket af Bagayoko. Og da man i forvejen havde Rémy og Bamogo, ser det fornuftigt ud. Topscorer Rémy kan dog være på vej væk.

Ditto på midtbanen, med folk som Echiouafni, Hellebuyck, Faé, Diakité.

En midterplacering.

Træningskampe, seneste nederst:
Lyon – N 1-0
Arles – N 2-1
Lens – N 1-1
Genoa – N 0-3

Til:
Bagayoko (angreb. 30 år. Nantes, fast. 7 mål i 26 kampe)
Gacé (forsvar. 22 år.. Rodez)
Mabiala (forsvar. 21 år. PSG, reserve)
Paisley (midterforsvar. 32 år. Strasbourg, fast)
Poté (angreb. 24 år. Clermont, fast. 7 mål i 32 kampe)
Quartey (forsvar. 21 år. Kaizer Chiefs)
Cantareil (forsvar. Ajaccio)

Fra:
Barul (reserve)
Hognon (forsvar, fast/reserve)
Jeunechamp (forsvar/midtbane, fast/reserve. Montpellier)
Kanté (midterforsvar, fast. Panathinaikos)
Modeste (angreb, fast/reserve..Angers)
Ozokwo (reserve)
Rool (venstreback, fast. Marseille)
Al.Yahia (reserve. Lens)


PSG

Placering i 08/09: Nr 6
19-7-12, 49-38. Hjemme: 12-2-5, 29-17. Ude: 7-5-7, 20-21

Transfer-status: Pil opad, men en slatten én af slagsen. Uambitiøst.

Generelt
PSG var længe med i den absolutte topkamp, men faldt af på den og sluttede skidt af. Makelele havde ellers bibragt holdet den længe savnede balance. Men den gamle plæneklipper havde altså ikke luft til mirakler.

Han er der stadig, Makelele, ligesom den dygtige midtbanemakker Clément. Midtbanen er intakt – der er også den temmelig fremragende Sessegnon på højrekanten, og den rutinerede Rothen til venstre (kan dog være på vej væk).

Og fremme har man stadig topscorer Hoarau, og man har den lille, kvikke Giuly (kan også spille højrekant). Og Luyindula. Og man har endda været på rov og hentet Sochauz-topscoreren, den talentfulde Erding.

Alt sammen ok. Ligesom det er fint at man har hentet den kompetente højreback Jallet (man har i forvejen Ceara). Forsvaret har derudover stadig Armand til venstre, og Camara og Traoré i midten.

Men hvor er de deciderede forstærkninger? Eller blot oplagte udbygninger af bredden, ud over Erding og Jallet?

Tværtimod har man svækket målmandsposten. Hvad i alverden får en klub til at sende 30-årige Landreau til Lille efter en sæson hvor han var blandt ligaens fem bedste keepere – og i stedet hente 36-årige Coupet, der engang var fremragende, men i sidste sæson ikke kunne komme på hold i Atlético Madrid. Helt skørt.

Og uambitiøst.

Ny træner er Antoine KOMBOUARE der gjorde det flot I Valenciennes med små midler. Lad os se hvad han kan i PSG – hvor midlerne åbenbart også er ret små efterhånden.

Jeg ser ikke hovedstadsklubben blande sig i den absolutte topkamp denne gang – men måske i top5.

En fordel for PSG er det dog at klubben ikke har europæisk engagement. En lettelse for Makeleles gamle ben, fx

Træningskampe, seneste nederst:
Fiorentina – PSG 0-3
Rangers – PSG 1-0
PSG – Atlético 1-1

Til:
Banning (defensiv midtbane. 24 år. Grenoble, fast/reserve)
Boli (angreb. 21 år. .Le Havre)
Coupet (målmand. 36 år. Atletico Madrid, reserve)
Erding (angriber. 22 år. Sochaux, fast. 11 mål i 36 kampe)
Grondin (målmand. Valenciennes, reserve)
Jallet (højreback. 26 år. Lorient, fast)
Ngoyi (midtbane. 21 år. Clermont)
Sankharé (rp.Reims)

Fra:
Landreau (førstemålmand. Lille)
Charbonnier (reserve. Angers)
Mabiala (reserve. Nice)
Pancrate (højrekant. reserve)
Souza (midtbane. 19 år. Gremio)


Rennes

Placering i 08/09: Nr 7
15-16-7, 42-34. Hjemme 11-7-1, 28-14. 4-9-6, 14-20

Transfer-status: Pil lidt opad. Væk er den stærke midtbanemand Mbia, spørgsmålet er om norske Tettey kan udfylde pladsen. Til er dog også kommet den farlige angriber Bangoura.

Generelt
Rennes skuffede en smule i sidste sæson – spillede for mange uafgjorte. På hjemmebane var det dog vældigt godt (kun eet nederlag). Men det kneb med at sejre ude.

Bliver det bedre denne gang? Mjah, nok cirka samme placering. Et solidt mandskab, lidt et gammelmands-hold. Stærk defensiv, kniber mere i offensiven. Ny træner er i øvrigt Antonetti, kommet til fra Nice. Også en gut der går op i en solid organisation.

I mål har man stærke Douchez, ligaens bedste i sidste sæson.

I forsvaret kompetente folk som Peter Hansson, Fanni, Mangane, Bocanegra..

Midtbanen har mistet dynamiske Mbia – og håber så at norske Tettey kan tage over. Men man har også Lemoine og Cheyrou, fx

Og på den offensive midtbane har man stadig erfarne og kreative Leroy. Og på venstrekanten hurtige Thomert.

I angrebet har man hentet Moreira tilbage fra Grenoble og Wiltord tilbage fra Marseille og har nu endnu flere gammelmands-angribere. I forvejen har man jo Pagis. Man har dog også unge Briand og Sow.

Træningskampe, seneste nederst:
R – Angers 2-0
R – Caen 1-3
Saint-Etienne – R 2-0
R – Nantes 0-0
Valenciennes – R 0-0

Til:
Alexander Tettey (midtbane. 24 år. Rosenborg, fast).
L.Badiane (angreb. 22 år.Clermont, fast. 6 mål i 34 kampe)
I.Bangoura (angreb. 24 år. Dynamo Kiev, fast. 13 mål i 25 kampe)
Boye (forsvar. Hearts of Lions, Ghana)
K.Bru (forsvar. 20 år. Clermont, fast)
Doumbia (midtbane. 19 år. Châteauroux, reserve)
Inamoto (midtbane. 29 år. Eintracht Franfurt, fast/reserve)
Katongo (midtbane. 25 år. Châteauroux, reserve)
Moreira (angreb. 32 år. Grenoble, fast. 4 mål i 31 kampe, 29 fra start)
N'Guessi (angreb. 21 år.Créteil)

Fra:
Brahimi (reserve)
B.Dembélé (reserve. Boulogne-sur-Mer)
Esteban (reserve.Servette Genève)
Lasimant (reserve.Sedan)
Mbia (midtbane, fast. Marseille)
Sorlin (reserve.PAOK Salonique)


Saint-Étienne

Placering i 08/09: Nr 17
11-7-20, 40-56. Hjemme: 9-4-6, 25-23. Ude: 2-3-14, 15-33

Transfer-status: Pil nedad. Topscorer Gomis er væk, sammen med et par andre.

Generelt
Med nød og næppe undslap Saint-Ètienne nedrykning i sidste sæson. Tjah, noget kunne tyde på at der er udsigt til endnu en bundkamp. I hvert fald ser truppen noget svækket ud.

Væk er således den rutinerede venstrekant Dernis. Desuden kreative Matsui. Hårdtkæmpende Machado. Tre dygtige midtbanefolk.

Og væk er ikke mindst topscorer Gomis.

Og hvem har man hentet? Kompetente N’Daw til midtbanen – hvor også er kommet den talentfulde Sako.

Men alt i alt en svækkelse.

Truppen er dog stadig på papiret ok (men det hjalp ikke meget i sidste sæson). I angrebet folk som Ilan, Gigliotti, Payet og Mirallas. På midtbanen Landrin, Matuidi. I forsvaret Tavlaridis, Benalouane, Varrault… Og i målet har Janot fået konkurrence fra Caens Planté.

Tjah. Ser man på navnene, kunne det ligne en midterplacering. Men ser man på sidste års placering og ser på transfer-situationen, ligner det endnu en bundkamp.

Træningskampe, seneste nederst:
S-E – Dinamo Bukarest 2-0
Grenoble – S-E 1-3
S-E – Rennes 2-0
Marseille – S-E 1-0
Sochaux – S-E 1-0

Til:
M.Faye (angreb. 21 år. Tours, fast. 1 mål I 26 kampe)
G.Fernandes (midtbane. 22 år. Manchester City, fast/reserve)
Houri (midtbane.Arles)
Moulin (målmand.Arles)
N'Daw (midtbane. 25 år. Nantes, fast)
Planté (målmand. 28 år. Caen, fast)
B.Sako (midtbane. 21 år. Châteauroux, fast. 8 mål i 35 kampe)

Fra:
Machado (midtbane, fast. Porto)
Dernis (venstrekant, fast. Montpellier)
Gomis (angreb, fast. Lyon)
Grax (angreb, reserve. Guingamp)
Matsui (offensiv midtbane, fast/reserve. Grenoble)
Viviani (målmand, reserve. Grenoble)


Sochaux

Placering i 08/09: Nr 14
10-12-16, 40-48. Hjemme: 8-7-4, 24-17. Ude 2-5-12, 16-31

Transfer-status: Pil lidt ned – eller lidt op? Væk er tre stamspillere, herunder topscorer Erding. Men meget opvejes ved at den tidligere kapajn og forsvarsstyrmand Bréchet er vendt hjem. Dertil kommer den gode midtbanemand Sène og en dygtig serbisk forsvarer.

Generelt
Sochaux havnede i den grå zone i sidste sæson; det kunne dog være gået værre, havde det ikke været for en god slutspurt.

Faktisk er truppen ikke så dårlig, man burde kunne undgå nedrykning (bedre end midte eller lidt lavere, bliver det nok ikke), og måske endda bundkamp. I hvert fald hvis man undgår at få helt så mange skader som i sidste sæson.

Og faktisk ser defensiven styrket ud selv om midterforsvarer Afolabi og midtbanemand Pitau er væk. Tilbage efter et år i PSV er nemlig den knalddygtige forsvarsstyrmand Bréchet. Og Pitaus plads på midtbanen kan passende snuppes af dygtige Sène der også er vendt tilbage efter et år væk fra klubben.

Desuden: Til er kommet den interessante serbiske forsvarer Stefanovic, højreback (netop på dén plads havde man store problemer i sidste sæson) eller midterforsvar. Med ham, Bréchet og Faty eller Perquis samt talentfulde Carlao til venstre, ser forsvaret godt ud.

På den offensive midtbane har man fortsat dygtige Dalmat.

Fremme har man mistet topscorer Erding (11 mål i 36 kampe), men Sverkos (8 mål i 18 kampe) viste især i slutningen af sæsonen at han kan tage over. Der er også en gut som Maurice-Belay, en god oplægger.

Truppen er ikke særligt bred, og skader kan igen ødelægge meget – men ideal-opstillingen ser ikke helt skidt ud. Om end der mangler nogle flere målskytter.

Træningskampe, seneste nederst:
Dijon – S 0-3
S – Grenoble 2-1
Strasbourg – S 0-1
S – Eskisehirspor 0-1
S – Saint-Etienne 1-0

Til:
Bréchet (midterforsvar. PSV Eindhoven, fast)
Enza-Yamissi (forsvar. Nîmes, reserve)
Josse (forsvar. Angers, reserve)
Sène (defensiv midtbane. Guingamp, fast)
Stevanovic (højreback. 26 år. Partizan Belgrade, fast)

Fra:
Afolabi (midterforsvar, fast)
Birsa (reserve.Auxerre)
Daf (højreback, fast/reserve)
El Bounadi (reserve)
Erding (angreb, fast. PSG)
J.Gavanon (reserve. Cannes)
Isabey (midtbane, fast/reserve. Dijon)
Pichot (forsvar, fast/reserve. Strasbourg)
Pitau (midtbane, fast. Montpellier)
F.Santos (angreb, reserve)
O.Thomas (reserve)
K.Traoré (reserve.Caen)
Mathis (midtbane, reserve. Guingamp)


Toulouse

Placering i 08/09: Nr 4
16-16-6, 45-27. Hjemme 10-8-1, 26-8. Ude 6-8-5, 19-19

Deltager i Europa League-kvalifikation. 20. og 27. august. Derefter evt gruppespil.

Transfer-status: Lille pil opad. Positiv udskiftning på målmandsposten, en forsvarer er væk, men midtbanen styrket.

Generelt
En flot placering for Toulouse i sidste sæson. Og det bør også blive til noget lignende denne gang – i hvert fald top6 – hvis man kan holde fast i stabiliteten (kun 6 nederlag) samtidig med at topscorer Gignac fortsætter med at lyne.

Truppen er lidt bedre end sidste år (Søren Larsen er der stadig, men har stadig ikke udsigt til synderligt meget spilletid).

Førstekeeper Carasso er taget til Bordeaux, men afløses af endnu mere talentfulde Pelé.

Og midtbanen har fået stærke Machado.

Det ser dog umiddelbart bekymrende ud at Mathieu er væk, for hvem skal nu spille venstreback? Man finder nok ud af noget, men ideelt ser det ikke ud.

Træningskampe, seneste nederst:
Rodez – T 1-1
T – Montpeliier 2-2
T – Marseille 1-1
T – Deportivo 2-0

Til:
A.Devaux (midtbane. 24 år. Boulogne, fast)
Dupuis (angreb. 22 år. Rodez)
Luan (midtbane. 21 år. Sao Caetano)
Machado (midtbane. 23 år. Saint-Étienne, fast)
Nounkeu (forsvar. 23 år. Pau)
Y.Pelé (målmand. 27 år. Le Mans, fast)

Fra:
Bergougnoux (angreb, reserve)
C.Carrasso (førstemålmand. Bordeaux)
Mathieu (venstreback/-kant, fast. FC Valencia)
Ouasfane (reserve. Angers)


Valenciennes

Placering i 08/09: Nr 12
10-14-14, 35-42. Hjemme 10-4-5, 27-18. Ude 0-10-9, 8-24

Transfer-status: Pil nedad. Målfarlige Darcheville er væk.

Generelt
Valenciennes placerede sig fornuftigt i sidste sæson, som sædvanligt primært pga den solide hjemmebane. På udebane: Nul sejre! Dog mange uafgjorte.

I denne sæson bliver det nok også højst en midterplacering, og måske bliver det til en bundkamp. Truppen ser ikke særligt god ud.

Væk er den rutinerede angriber Darcheville der scorede 4 mål i 10 kampe i foråret. Man har stadig Audel og Pujol, men de scorede kun 7 mål hver i hele sidste sæson.

Midtbanen har fået en række nye folk, men mest fra L2.

I forsvaret er der dog kompetente folk som Bisevac og Schmitz. Men alt i alt ser det ikke overvældende ud.

Valenciennes vil nok igen være ok på eget græs, men ret dårligt på fremmed.

Træningskampe, seneste nederst:
V – Kortrijk 1-1
Lorient – V 3-3
V – Waregemt 1-2
V – Rennes 0-0

Til:
Ben Khalfallah (midtbane. 26 år. Caen, fast)
Cohade (midtbane. 24 år. Strasbourg, fast)
Gomis (midtbane. 25 år. Caen, fast)
Kadir (angreb. 25 år. Amiens, fast)
W.Martinez (forsvar. Reims, fast/reserve)
Tae-Hee (midtbane. 18 år. Reading)

Fra:
Belmadi (midtbane, fast/reserve)
Darcheville (angreb, fast)
Grondin (målmand, reserve. PSG)
Jeovânio (midtbane, fast/reserve)