Champions League-finalen spilles i Den Evige Stad i Italien den 27. maj. Men hvilke to klubber skal dyste om trofæet? Det afgøres i denne uge hvor semifinalernes returkampe finder sted, begge i den engelske hovedstad.
Tirsdag blev den første finaledeltager fundet: Manchester United.
Onsdag aften tager Chelsea så imod Barcelona i en kamp der tegner særdeles spændende efter 0-0 i det første opgør. For ganske vist har Chelsea nu hjemmebanefordel, men netop dét betyder vel at den engelske klub ikke kan køre den samme ultra-defensive stil som i Katalonien. Og så kan Xavi, Messi og co. måske få plads til at gøre hvad de gjorde mod Real Madrid i weekenden.
Måske, måske ikke. Chelsea er ikke Real. Og Barca-defensiven er uden Puyol og Marquez.
Læs Torben N. Sørensens analyse af Chelsea-Barcelona på denne side.
Tirsdag: Arsenal-United 1-3
Tirsdag aften blev den første finaledeltager fundet - og det blev som ventet Manchester United - mens impotente Arsenal måtte stå skuffet tilbage. Cristiano Ronaldo og co. havde på hjemmebane kun vundet med 1-0, men været spillemæssigt overlegen. Og overlegenheden gentog sig på Arsenals hjemmebane, nu blot med flere scoringer.
Der skulle et decideret uheld (unge Gibbs gled, så Park havde frit skud) samt et målmandsdrop til, men så var United også foran med 2-0 - og da var der kun gået 10 minutter.... Siden blev føringen udbygget, og Arsenals reducering (på straffe, i øvrigt tvivlsomt dømt) var og blev kun kosmetisk.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+