Ekspertpanelets januar har været intet mindre end en ren rutsjebanetur, men efter en tirsdag med fuldt hus står panelet atter noteret for et plus...

2013 fik en fantastisk start for BetXperts ekspertpanel, men efter små to uger med solidt plus fulgte en forfærdelig periode, der ikke bare formøblede overskuddet, men også sendte januar i minus.

Tirsdag blev det så vendt igen. Rutsjebaneturen for panelet ramte et foreløbigt højdepunkt med en pletfri tirsdag - ni af ni tips gik hjem, ét blev annulleret (kamp udsat), og ét langtidsspil fandt sin afgørelse.

Med tre fodboldtips, to cykeltips, to ishockeytips og to tennistips blev spillene også spredt pænt ud på forskellige sportsgrene - og yderligere blev altså Lars Baes' odds 5 på at David Ferrer ville nå semifinalen ved Australian Open afgjort med positivt udfald efter et drama i fem sæt.

Dagen noterede samlet et overskud på 13,95 enheder for de ti afgjorte spil - Mike Larsens odds 3,25 på EfB Ishockey +0,5 hos Aalborg Pirates var højdespringeren sammen med Ferrer-tippet.

Fuldt hus på denne måde er naturligvis ikke hverdagskost, og onsdagen har allerede budt på ét tabt spil (men også ét vundet), og samlet står ekspertpanelet noteret for et overskud på 4,16 enheder for januar måned.

Onsdagen byder på kvartfinalekampe ved håndbold-VM - herunder Danmark-Ungarn kl. 20.45 - mens vi også kan byde på et tennistip fra Heilbronn Challenger og fem fodboldtips, herunder to til Capital One Cup-semifinalen mellem Swansea og Chelsea.

Overblik:

Ekspertpanelets præstationer: http://www.betxpert.com/ekspert/statistik/alle

Aktuelle tips: http://www.betxpert.com/ekspert/tips

Senest afgjorte tips: http://www.betxpert.com/ekspert/panel/arkiv