Der er lagt op til spænding på søndag, når det kinesiske grand prix - det tredje i 2015-sæsonen - afvikles. Det seneste løb i Malaysia kastede en kæmpe overraskelse af sig, da Vettel snød de andre i feltet og førte sin Ferrari til sejr. Derfor bliver det spændende at se, hvorvidt tyskeren kan gentage denne bedrift i Kina.

Kinas Grand Prix 2015

Shanghai International Circuit er en bane med et specielt layout, da den besidder sæsonens længste langside. Dermed kan kørerne se frem til at holde speederen uafbrudt i bund intet mindre end 1.400 af banens 5.400 meter. Resten af banen er dog temmelig udfordrende, hvoraf særligt svingkombinationen 1-2-3 er blandt mange køreres favoritsektioner.

Vejrmæssigt kan vi se frem til en tør, kold weekend med temperaturer i underkanten af 20 grader. Dette ser ud til at kunne favorisere Mercedes, der med rette er favoritter til sejren i weekenden. Ferrari har dog klare chancer for at kunne drille endnu engang, men jeg synes det ser svært ud.

Som i sæsonens første to løb vil vi kunne se frem til en tæt konkurrence om placeringerne i midten af feltet, hvorfor jeg forventer et spændende løb på søndag.

Udvalgte vinderodds 

Kinas Grand Prix, vinder                                                     Odds Bookmaker
Lewis Hamilton (Mercedes) 1,75
Cashpoint
Nico Rosberg (Mercedes) 4,00
Ladbrokes
Sebastian Vettel (Ferrari) 10,00
NordicBet
Kimi Raikkonen (Ferrari) 20,00
NordicBet
Valtteri Bottas (Williams) 41,00
Bet365
Felipe Massa (Williams) 51,00
Bet365

Spiltanker

Vettel-Rosberg

Jeg begyndte allerede at have tænker om dette match up umiddelbart efter det seneste løb blev afviklet. Dette skyldes, at Mercedes bør have en stærkere bil i Kina, end de havde i Malaysia på grund af udfordringer med køling og dækslid i det seneste løb.

Temperaturerne ser ud til at være en del lavere i Kina, hvilket vil afhjælpe begge problemer en del. Desuden er banen i Shanghai slet ikke så slem ved dækkene, som det var tilfældet i Malaysia.
Vettel kommer dog med en god spand selvtillid i ryggen og sidder i en god bil. Han er ikke uden chancer i dette match up, men jeg spår Rosberg til at være pæn favorit. Partybets åbnede i odds 1,70 på Rosberg i dette match up, hvilket var spilbart, men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt den nye linje på 1,60-ish er spilbar. Dermed afventer jeg resultaterne fra træningerne, før jeg kommer med en nærmere CV.

Hülkenberg-Perez

De to Force India-kørere har klaret sig fint i sæsonen indtil videre taget de enorme problemer, holdet mødte i sæsonoptakten, i betragtning.

De bliver matchet temmelig tæt af bookmakerne med en fordel til Hülkenberg, hvilket også er helt retfærdigt taget tyskerens flotte resultater igennem sin karriere i betragtning. Jeg har ham umiddelbart som cirka 60/40-favorit i dette match up, hvorfor jeg vil holde et vågent øje med oddsene op til weekendens løb.

Saintz Jr.-Verstappen

Dette er en intern duel på Toro Rosso-holdet, der må betegnes som værende placeret lige i midten af feltet.

Begge kørere er debutanter, der har taget sporten med storm i de første to løb. Derfor er det også en enormt interessant duel, der kan udspille sig mellem de to på søndag.

Grundet at de begge er så nye i feltet, så er det svært at vurdere, hvorvidt banens layout og vejret er til fordel for den ene eller den anden, hvorfor jeg umiddelbart har dem som en fuldstændig lige duel.

Hvem tror I kommer til at dominere Kinas Grand Prix?