Den danske spillemyndighed har fået medhold i Fogedretten: Internetudbyderne skal blokere for ulovlige betting-sites...

Ifølge den nye danske spillelov der trådte i kraft 1. januar 2012, kan Spillemyndigheden henstille internetudbyderne til at blokere for den umiddelbare adgang (*) til betting-sites der ikke har dansk licens.

De danske internet-udbydere har dog hidtil afvist at følge Spillemyndighedens henstillinger.

Men det er de tvunget til nu. Fogedretten har beordret internetudbyderen "3" til at blokere for 12 navngivne hjemmesider, der udbyder spil i Danmark uden tilladelse. Blokeringen skal etableres inden der er gået 14 dage.

Spillemyndigheden forventer at andre internetudbydere vil følge denne kendelse og ligeledes blokere de 12 hjemmesider.

En række andre websites har på ulovlig vis udbudt spil til danskere, men har valgt at stoppe på opfordring fra Spillemyndigheden.

De 12 hjemmesider:

casinoredvegas.com

bet-at-home.com

coolhandpoker.com

casinotropez.com

winner.com

titanpoker.com

europacasino.com

casinodelrio.com

casinobellini.com

casinomel.com

casino-alhambra.com

amazingvideopoker.com

Kilde: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2062036

*Bemærk: Der er tale om en DNS-blokering der KAN omgås.