Wayne Rooney, Frank Lampard, Michael Owen, John Terry, Rio Ferdinand, David James... Er de involveret i aftalt spil i den engelske Premier League og det engelske landsholds kampe? Man tror det er løgn, men en del peger på, at store stjerner kan være indblandet i match-fixing.

BetXperts skribent Torben N. Sørensen er i London og har talt med journalister, der i øjeblikket er i færd med at grave historien og beviserne om aftalt spil i engelsk fodbold frem.

Fodboldens svøbe: Match-fixing

I denne historie er det umuligt at starte med begyndelsen, for det er ikke til at sige, hvor det starter eller slutter. Dette en historie uden egentlig konklusion, og som sådan uden forløsning. Det drejer sig om, hvad der mere og mere fremstår som fodboldens store svøbe - match-fixing. Om, hvad der kan være sandt, og om hvor omfattende, det i givet fald risikerer at være.

For at belyse det, har jeg tilladt mig at springe frem og tilbage mellem ”forskellige historier”, som med fare for, at jeg fremstår som konspirations-teoretiker, på hver deres vis kan være sammenvævede dele af samme problem.

Lad mig vente lidt med at bringe de omtalte fodboldikoner i underrubrikken i fokus og tage udgangspunkt et andet sted.

Mistanke om urent trav i engelske kampe

I disse dage undersøger det engelske fodboldforbund, den engelske gambling-kommission samt det engelske politi alvorlige anklager om aftalt spil i The Championship-kampen Derby-Norwich fra den 4. oktober, League Two-kampen Accrington-Bury fra sidste spillerunde i sidste sæson, samt to ikke navngivne Premier League-kampe fra den igangværende sæson.

Meget peger på, at de to kampe fra den bedste række er Manchester City-Portsmouth og Aston Villa-Portsmouth, men også Manchester United-Bolton er under mistanke.

Mistanken om urent trav i de pågældende kampe blev først vakt ved ”meget usædvanlige spillemønstre” hos spillebørsen Betfair* samt visse store bookmakere og bakkes tilsyneladende op med øjenvidne-beretninger om ”usædvanlige samtaler” før kampene.

Det var i sidste uge. Siden er det kommet frem, at tre yderligere kampe spillet indenfor de seneste 14 dage, to i Premier League samt en i League Two, er blevet indberettet og taget op af politiet som ”mistænkelige”.

The Telegraph sætter fokus på fixing

Årsagen til, at dette for alvor er kommet for offentlighedens lys, er, at den anerkendte avis The Telegraph de seneste uger under temaet ”Football is Fixed” har sat fokus på den tilsyneladende omfattende fixing i engelsk fodbold.

Undertegnede har tilbragt de seneste dage i London og haft samtaler med journalister fra The Telegraph, der er involveret i avisens undersøgelser, og ifølge dem vil de næste par uger sandsynligvis bringe chokerende afsløringer til torvs.

Uregelmæssighederne i betting-mønstrene føres primært tilbage til Sydøstasien, hvorfra der er blevet placeret store summer på netop de udfald, som kampene er sluttet med.

Ifølge det engelske politi regner man med, at hvad man har set af betting-aktvitet i Storbritannien på de pågældende kampe, kun er toppen af isbjerget. Angiveligt skulle summer placeret hos sydøstasiatiske bookmakere og således udenfor britisk kontrol være betragteligt større.

Fantastiske forudsigelser - og begrundelser

Her tillader jeg mig at springe lidt i historien. De færreste kender eksistensen af en betting-service kaldet ”Dietrological”, og forsøger man at finde frem til den pågældende service’ Internet-site, findrer man, at Dietrological ikke gør alverden for at tiltrække opmærksomhed... snarere får man mistanke om det modsatte... og firmaets service er kun tilgængelig for ”registrerede medlemmer”.

Den service, Dietrological giver til sine udvalgte, er ”picks” til engelske Premier League-kampe. Jeg har fået forelagt korte uddrag af nogle Dietrological’s begrundede Premier League-picks i denne sæson. Jeg fik først forelagt disse to:

Fra den 21. september:
”Man City v Portsmouth - Major insider gambling event. Massive Man. City win.”

Og fra den 18. oktober:
“Aston Villa v Portsmouth - A massive corrupt market. I am not allowed to talk about this game but, if I had no choice other than to choose one team or the other, I’d go for +0.5 on Portsmouth. This is very, very hot.”

Resultaterne i de to kampe: 6-0 til Manchester C samt Aston Villa-Portsmouth 0-0 - begge gange viste markedet udtalt tendens mod de foreslåede bets, der begge gik hjem.

Her stopper det imidlertid ikke. Tjek disse udvalgte Dietrological-picks fra spillerunden i den engelske Premier League for halvanden uge siden:

“Middlesboro v Chelsea - We do not agree with the gamble on Boro and prefer Chelsea. Marked will turn for obvious reasons.”

“Arsenal v Everton - We prefer Arsenal and we understand that there is an individual being involved in influencing.”

“Aston Villa v Portsmouth - A massive corrupt marked. I am not allowed to talk about this game but, if I had no choice other than to choose one team or the other, I’d go for +0.5 on Portsmouth. This is very, very hot.”

“Bolton Wanderers v Blackburn Rovers - Bolton are compromised by actions and pressure going against them.”

“Liverpool v Wigan - Nearly as hot as Villa v Pompey - always the same individuals, even if they vary the markets where they corrupt the events. Probable livebetting actions.”

Manchester United v West Bromwich Albion - Draw at Half-Time/ Man Utd at Full Time. Although there is increasingly less mileage in this particular market inefficiency, the bookies require it today.

Newcastle United v Manchester City - Buy City at Draw No Bet. The reasoning for taking the skinny price is obvious. There is a lot of professional money against Newcastle because they are rubbish. But we all are aware that there are possible machinations against our interests.

Jeg vil overlade det til læseren at tjekke resultaterne, men sammenfattende ramte Dietrological rigtigt i ni af Premier League-rundens 10 kampe, den sidste var et ”push”, altså indskuddet tilbage.

GoldChip og Stephen Smith: Den mystiske millionær

Alt dette kan naturligvis have en ganske uskyldig forklaring. F.eks. kan Dietrological bare være gode at til forudse, hvordan fodboldkampe ender. Tankevækkende er det imidlertid, at flere kilder peger på, at manden bag Dietrological er en vis Stephen Smith. Og Stephen Smith er ikke en hvilken som helst herre i britisk sports-gamling.

Stephen Smith er mange-millionær og ejer af spiludbyder-syndikatet ”GoldChip”, et omfattende, men ikke særligt synligt konsortium, som bl.a. menes at have tætte forbindelser til og have fået store investeringer fra Sydøstasien.

Endvidere er Steven Smith personlig ven med Michael Owen og flere andre nuværende eller tidligere engelske landsholdsspillere.

Stephen Smith har en fortid i de britiske retsale med flere sager, hvor han har været anklaget for ulovlig spiludbydelse samt omgåelse af skattelovgivningen, men er aldrig blevet fundet skyldig.

Waynes Rooneys spillegæld

Tidligere i år kom det frem i de engelske medier, at Manchester United-stjernen Wayne Rooney havde en spillegæld til ”GoldChip Ltd” på 700.000 pund (ca. 6,6 mio. danske kroner).

Angiveligt havde Rooney af sin gode kammerat Michael Owen fået et telefon-nummer - Stephen Smiths nummer - hvor han bare kunne ringe, hvis han ville spille et væddemål. Det greb om sig, og det kom til offentlighedens lys, at Rooney i løbet af kort tid havde oparbejdet en spillegæld til Stephen Smith på 700.000 pund.

Denne sommer skulle de to parter have fundet ud af at få gælden ud af verden, men hvorvidt Rooney rent faktisk har været til lommerne, ved ingen.

Stephens Smiths øvrige venner og bekendte...?

Samme Stephen Smith er flere gange i privat sammenhæng blevet set ikke kun med Michael Owen, men også de to Chelsea-landsholdsspillere John Terry og Frank Lampard, og endvidere menes Manchester Uniteds landsholdsmand Rio Ferdinand samt Portsmouths landsholds-keeper David James at høre til Stephen Smiths vennekreds.

Det betyder ikke nødvendigvis at alle disse, eller for den sags skyld nogen af dem, er medskyldige i match-fixing. Men mistanken lurer – og flere af disse spillere (og andre) kan komme i fokus i de engelske medier i den kommende tid.

Andorra-England fixet?

Ifølge vedholdende rygter i London (og jeg skal straks bemærke, at den slags er noget helt andet end beviser) - og disse bakkes op af spillemønsteret omkring den pågældende kamp - så var VM-kvalifikations-kampen den 6. september mellem Andorra og England fixet.

Angiveligt skulle flere engelske spillere have sørget for, at stillingen ved halvleg ville være uafgjort (England vandt 2-0 på to mål kort efter pausen). Pudsigt nok var der fra Asien spillet store summer på X ved pause.

Rygterne peger især i retning af de to Chelsea-folk John Terry og Frank Lampard. Som et kuriosum kan man bemærke, at Lampard tog alle Englands offensive frispark i første halvleg, seks styks, og de fem af dem var umulige afleveringer, der løb ud over baglinien...

GoldChip white-listed i Kina

Som afsluttende bemærkning omkring Stephen Smith og GoldChip, så var GoldChip’s Internet-site i lang tid ”black-listet” af de kinesiske myndigheder, hvilket er sket for en del internationale gambling-sites i Kina. Imidlertid er GoldChip’s kinesiske side blevet gjort tilgængelig igen - og det er ikke kun usædvanligt i Kina, det er faktisk aldrig sket for en spiludbyder før.

Hvorfor, ved ingen. Men man bemærker, at GoldChip-sitet kun kan éntres, hvis man i forvejen er kunde med adgangskode. Hvordan man får en sådan, ved heller ingen.

Jeg gentager lige mig selv fra lidt længere oppe i denne artikel: ... spiludbyder-syndikatet ”GoldChip”, et omfattende, men ikke særligt synligt konsortium, der bl.a. menes at have tætte forbindelser til og have fået store investeringer fra Sydøstasien...

Telegraph enig med Declan Hill

Jeg springer endnu engang i historien. I Declan Hill’s meget omtalte bog om match-fixing i fodbold og andet sport, ”The Fix”, gør Hill bl.a. rede for, at minimum to kampe under VM-slutrunden 2006 i Tyskland var aftalt.

Ghanas spillere skulle i ottendedels-finalen være købt og betalt til at tabe med cifrene 0-3 til Brasilien, og i en anden ottendedels-finale var Ecuador angiveligt købt til at tabe 0-2 til England.

Dér kiksede fixet dog, da Englands angrebsspil under Sven-Göran Eriksson var så ineffektivt og i den kamp næsten ikke-eksisterende, at Ecuador kun tabte 0-1.

The Telegraph mener i lighed med Declan Hill at kunne påvise, at Brasilien-Ghana ganske rigtigt var fixet, mens de i England-Ecuador nøjes med at anse det som ”sandsynligt”.

Det vil givet være chokerende for mange fodboldinteresserede, hvis fix i Premier League og Englands landskampe hører til dagens orden, men meget peger på, at den slags, i England og andre steder, er mere udbredt, end mange, inklusive fodboldforbundene, vælger at tro.

Bayern München indblandet i russisk snyd?

For at blive overbevist, kræver det blot, at man åbner øjnene. I Rusland tyder alt på, at det kommende mesterhold Rubin Kazan mere eller mindre har bestukket sig til titlen, og i Polen er 153 personer med den tidligere landstræner Januzs Wojcik i spidsen blevet sigtet for at have medvirket til aftalt spil. I sidste sæsons bedste polske række blev tre klubber tvangsrykket, fordi de blev fundet skyldige i at aftale resultaterne.

Det er ikke kun i Østeuropa, fixningen har vist sit grimme ansigt. Da den tysker dommer Robert Hoyzer i 2005 stod frem og indrømmede, at han havde medvirket til at fixe adskillige kampe, var det et chok for den tyske fodboldverden, og fix finder tilsyneladende sted også på allerhøjeste niveau med de største klubber og navne involveret.

Ifølge den spanske undersøgelses-dommer Baltasar Garzon er der således beviser for, at sidste sæsons UEFA Cup-semifinale mellem Bayern München og Zenit St. Petersborg var aftalt spil. Bayern tabte ganske enkelt med vilje.

190 mio. kr. ... ”Det var månedens profit”

Garzon er leder af ”Operation Trojka”, som har til formål at undersøge den russiske mafias virksomhed, og Garzon har båndoptagelser, hvor det fremgår, at Bayern München i en ikke nærmere angivet valuta var betalt 50 millioner for at tabe.

I en anden optagelse omkring den russiske mafias og dennes samarbejdspartneres aktiviteter indrømmede en anklaget ”mellemmand” fra et asiatisk spille-syndikat følgende overfor Garzon (følgende konservation mellem dommeren og den asiatiske bookmaker-mellemmand er viderebragt flere steder i europæisk presse, bl.a. i den spanske sports-avis AS):

Garzon: ”Hvor mange penge tjente du?”
Anklagede: ”20 millioner pund (ca. 190 mio. danske kroner).”
Garzon: ”På et år?”
Anklagede: ”Nej, det var månedens profit.”
Dommeren: ”Du beholdt dem alle sammen selv?”
Anklagede: ”Nej, jeg betalte spillerne 6 millioner (ca. 56 mio. kroner).

Ned i casinoet og ud af landet

Det er interessant at notere sig, hvad der efterfølgende er sket med sagen vedrørende Zenit St. Petersborg-Bayern München-kampen. Man burde vel tro, at Bayern og Zenit nu ville være under kraftig undersøgelse fra UEFA og deres respektive nationale forbund, men meget lidt - eller rettere intet - er sket.

Sidste år var en anden sydøstasiatisk ”match-fixer”, Lim Bee Wah, under anklage i retten i Frankfurt for at forsøge at fixe en tysk 2. Bundesliga-kamp. Lim Bee Wah blev arresteret, efter en afrikansk 2. Bundesliga-spiller havde henvendt sig til myndighederne og fortalt, at han var blevet tilbudt penge af Wah, hvis han ville medvirke til at fremskaffe et ønsket resultat.

Det tyske politiet overvågede skjult Lim Bee Wah i to uger og fandt, at han i den tid havde forsøgt at fixe ikke færre end 10 kampe. Mens retssagen fandt sted, sluttede en af de kampe - i 1. Bundesliga - som Wah havde forsøgt fixet, med præcist det resultat, som store indskudssummer fra Sydøstasien blev placeret på.

Hvad der videre skete, er følgende: De tyske myndigheder besluttede overraskende at frigive Wah mod en kaution på 30.000 euro (225.000 kroner) samtidigt med, at de til Wah tilbageleverede for 150.000 euro (1.125.000 kroner) konfiskerede casino-chips.

Efter at Wah blev løsladt, tog han sporenstregs hen til casinoet, indløste chips’ene og forsvandt ud af landet, og er ikke blevet set i Europa siden.

”For stort, for langt ude...”

Jeg vil afslutte denne artikel med et uddrag af Declan Hills ”The Fix”. Dette er fra starten af hans omfattende undersøgelser om match-fixing, og hvordan det foregår:

”Jeg stod udenfor døren til hotelværelset og var usikker på, om det var klogt at gå ind. Så bankede jeg på. En asiatisk mand åbnede, og jeg gik ind. I værelset var der to asiatiske mænd og en smuk kvinde, der - fuldt påklædt - lå henslægt på sengen. Der var to telefoner på bordet. De havde en form for møde, og det var tydeligt, at de ikke anså min tilstedeværelse for truende. Det var en af de mest usædvanlige konversationer, jeg nogensinde havde oplevet.”

”Mens vi snakkede, ringede en af de to telefoner hver tredje eller fjerde minut. Chin tog den, og forklarede mig, at han enten var i færd med at fixe en fodboldkamp eller modtog informationer om allerede fixede fodboldkampe i The South-East Asian Games, og om en Bundesliga-kamp, der var tæt på kickoff. For ligesom at understrege, at han ikke bare pralte, fortalte han mig, hvad den tyske kamps slut-resultat ville blive.”

”Uanset, så var det ikke det, der var det egentlige formål. Chin hævdede, at han kunne få spillere i en hvilken som helst liga eller en hvilken som helst turnering i verden til at medvirke til fix. Ikke en hvilken-som-helst kamp eller en hvilken-som-helst spiller, men han kunne altid fixe nogle kampe i de forskellige ligaer. Der er korrupte spillere i alle ligaer, understregede han.”

”Hvad er den største kamp, du nogensinde har fixet?, spurgte jeg ham.”
”Det ved jeg ikke, svarede han. Hvad er størst? OL eller VM?”
”Jeg troede ikke på ham. Det synes for bizart, for stort, for langt ude, for umuligt, at en kamp ved en VM-slutrunde eller De olympiske Lege skulle være fixet. Det fortalte jeg ham så.”
Han så fornærmet ud. Så sagde han: Okay, se mens jeg gør det.”

”Jeg forlod den aften hotelværelset i total forvirring over, hvad jeg havde oplevet. Min skepsis var restattet af forundring. Og den tyske Bundesliga-kamp sluttede præcist med de cifre, Chin havde fortalt mig, den ville.”