BetXpert har oprustet på diverse fronter – og vi tør godt love vores trofaste læsere at den kommende tid vil byde på en masse tip her på siden.
I denne weekend vil der således være analyser af Vuelta España i cykling og af alle de store fodboldligaer plus en række mindre. I næste uge NFL (genfødes på BetXpert!) og fodboldlandskampe. Og snart er der også bevægelse i håndbolden og ishockey-pucken. Og i travhestene (her har vi fået en gammel kending tilbage).
Man kan se en oversigt over de aktuelle analyser på forsiden eller ved at benytte menupunktet Analyser/Tips foroven. Ser du ingen tip fra en sportsgren/liga, kan du gå ind på den konkrete side via denne oversigt – og skrive dig på en mailingliste; så får du et praj når nye tip smides på.
Fodbold à la carte
I denne weekend går den italienske Serie A og den spanske Primera i gang med den nye sæson, og dermed har vi efterhånden fået alle fodboldligaer i sving efter sommerferien.
Og vi dækker det meste af det. Vi har folk på Serie A, Primeraen, Bundesligaen, Premier League og den franske Ligue 1. Foruden de danske rækker, de nedre engelske ligaer, 2. Bundesliga, Serie B, Allsvenskan, Tippeligaen, Den skotske Premier League, de nedre skotske rækker...
Samt naturligvis Brasilien og Sydamerika som sådan, ved kyndige Frank Pilantra. Og altmuligmanden Torben N. Sørensen der finder tip i mange ligaer og især er ferm til de europæiske klubkampe.
Vuelta España
Carlos Sastre tog sejren i Tour de France; kan han også gøre det i Spanien Rundt? Det store etapeløb der starter denne lørdag og slutter d. 21. september, har bl.a. deltagelse af sidste års Tour-vinder Alberto Contador (der ikke deltog i denne sommers franske rundtur), og han ligner en knaldhård konkurrent.
Ligesom under Touren, vil Esben Billum og Mikkel Condé forsyne vores læsere med analyser og tip. De to gennemførte det franske storløb med en tilbagebetaling på ikke mindre end 131%. 30 ud af 43 tip gik hjem.
NFL: Genfødsel
I et par år har BetXpert været uden NFL-tip, men nu har vi samlet den ovale bold op igen. Når sæsonen går i gang – på torsdag i næste uge – står to eksperter klar med analyser og tip: Jonathan Morell og Peter Jensen. Sidstnævnte er kommet ind i panelet via vores egen talent-rugekasse, brugertip-systemet.
Harpiks og is
De danske håndboldligaer går i gang med den nye sæson d. 7. september. Og den danske ishockey-liga følger d. 11. september (Elitserien d. 15. september og NHL i oktober).
På begge områder har vi dygtige folk til at komme med spilforslag.
Og det gælder naturligvis også de andre sportsgrene vi dækker: Tennis, golf, speedway, snooker, boksning og svømning (hvor Anders Jensen havde et forrygende OL). Samt ikke mindst vintersport – der først for alvor går i gang i oktober.
Trav
Og så er der jo de der krikker! Vores gamle travekspert Alex Christensen er vendt tilbage til folden og vil forsynes folket med en række fiffige staldtip.
Mangler stadig folk
Selv om vi har oprustet, mangler vi stadig dygtige folk. Vi vil gerne have en MBL-ekspert og gerne dække fodboldligaer som den hollandske Æresdivision og den belgiske Jupiler League. Samt have ekstra folk til de store ligaer, dvs. Serie A, Primeraen, Bundesliga og Premier League. Og til den danske SAS Liga.
Og i øvrigt også meget gerne flere tennisfolk.
Læs mere om hvordan du kan blive ekspert hér.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+