Torsdagens Champions League-lodtrækning i Monaco var ikke just gunstig for FC Københavns chancer for at gå videre fra gruppespillet. Skæbnegudinden placerede den danske repræsentant i Gruppe B: Real Madrid, Juventus og Galatasaray hedder de skræmmende modstandere...
Dermed får københavnerne der pt ligger sidst i den danske Superliga, fornøjelsen af superstjerner som Cristiano Ronaldo og Gareth Bale (hvis dennes skifte fra Tottenham til Real Madrid går igennem), Pirlo og Tevez samt Drogba og Sneijder.
En anden vældigt interessant gruppe er Gruppe G hvor Barcelona, Milan, danskerklubben Ajax og Celtic skal slå deres folder. De forsvarende CL-mestre fra Bayern München har fået Manchester City – en temmelig grum modstander fra tredje seedingslag, men også mere upåagtede hold som CSKA Moskva og Plzen. Og ligesom i sidste sæson har den nyrige franske storklub PSG (andet seedingslag) fået en relativt nem gruppe i Benfica (sidste år var det Porto), Olympiakos og Anderlecht.
Den sjoveste gruppe ligner umiddelbart F hvor Arsenal skal hygge sig med ligeledes angrebsivrige Dortmund (finalist i sidste sæson) samt Marseille og Napoli der også ser farlige ud.
Favorit til at vinde turneringen er de forsvarende mestre fra Bayern München, efterfulgt af Barcelona, Real Madrid og Chelsea. Og så er Manchester United sjovt nok en tak højere på favoritlisten end bysbørnene fra City selv om det er omvendt i Premier League - måske fordi United har fået en nemmere Gruppe i dette års CL-gruppespil.
FC København er nr sjok på oddslisten (sammen med Austria Wien) og er altså havnet i gruppe med listens nr 3, 7 og 22 (ud af i alt 32).
Her er de otte grupper:
GRUPPE A |
Manchester United |
Shakthar Donetsk |
Leverkusen |
Real Sociedad |
GRUPPE B |
Real Madrid |
Juventus |
Galatasaray |
FC København |
GRUPPE C |
Benfica |
Paris Saint-Germain |
Olympiakos |
Anderlecht |
GRUPPE D |
Bayern München |
CSKA Moskva |
Manchester City |
Viktoria Plzen |
GRUPPE E |
Chelsea |
Schalke |
Basel |
Steaua Bukarest |
GRUPPE F |
Arsenal |
Marseille |
Dortmund |
Napoli |
GRUPPE G |
Porto |
Atlético Madrid |
Zenit |
Austria Wien |
GRUPPE H |
Barcelona |
Milan |
Ajax |
Celtic |