Det bliver en vild fodbold-søndag fyldt med storkampe som Chelsea-Arsenal, PSG-Monaco og BIF-AaB. Vi serverer oddsforslag til de spændende topbrag.
Fodbold-folket bliver forkælet denne søndag, hvor vi får fornøjelsen af at følge topklubberne i aktion.
Vores rundrejse begynder med London-braget på Stamford Bridge, hvor Premier League-førerholdet Chelsea tager imod Arsenal.
Specielt Arsenal er til eksamen. De har i tidligere opgør vist svagheder, når de kommer under pres mod de øvrige tophold. Arsene Wenger måtte således indkassere et 0-6 nederlag i seneste møde mod Chelsea-stjernene.
Og med en imponerende sæsonstart fra Chelsea er der nu igen høje forventninger til Mourinhos mandskab, der tager favoritværdigheden mod The Gunners.
Søndag 5. oktober kl. 15:05
Vores ekspert Jesper Møgelby har da også fidus til en Chelsea-sejr, og har fundet værdi i odds 2,19 hos Nordicbet* for en Chelsea-sejr på 1 eller 2 mål.
Se ekspertanalysen til kampen her.
Kan Roma udfordre den italienske trone?
- Roma´s Radja Nainggolan, til Sky Sport Italia
Juventus har været solidt placeret øverst i det italienske Serie A-hierarki og hentet tre scudetto-mesterskabet i træk. Men sidste års sølvvindere fra Roma har ambitioner om at vælte Den Gamle Dame fra tronen.
Francesco Totti og Roma-kammeraterne kan tage et stort skridt mod at bryde Juve-dominansen, hvis de kan hente alle tre point i topopgøret i på Juventus Stadium.
Men det er bestemt ikke en nem opgave at indtage fortet i Torino, hvor Juventus er ubesejrede siden januar 2013.
Begge hold har været i ren opvisningsstil og kommer med 5 Serie A-sejre i træk i de første 5 spillerunder. Men Juventus måtte opgive den uovervindelige stime og indkasserede et 0-1 nederlag til Atletico Madrid i Champions League-kampen mod de spanske mestre.
Roma var også på farten i midtugen, hvor de slap fra opgøret mod Manchester City med et flot uafgjort 1-1 resultat.
Kan Roma igen hente point i en svær udebanekamp?
Søndag 5. oktober kl. 18:00
Mark Mameli har kigget nærmere på oddsene for topbraget og anbefaler odds 2,05 hos Bet365* for halvgarderingen X2.
Se ekspertanalysen til kampen her.
Agger-effekten slår igennem?
Der er også lagt op til et meget afgørende opgør på Brøndby Stadion, hvor mestrene fra AaB kommer på besøg. Begge hold har brug for sejren, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at blande sig i medaljekampen.
Der må være bekymring i begge lejre op til denne sene søndagskamp. Efter svingende præstationer i sæsonstarten kan Thomas Frank og Kent Nielsen nu konstatere, at FC Midtjylland allerede har oparbejdet et forspring på hele 13 point.
Hos Brøndby har Thomas Kahlenberg haft et usikkert greb om dirigentstokken, mens hverken Johan Elmander eller Daniel Agger levet op til de skyhøje forventninger fra fansene.
Elmander sad udenfor i en række kampe af personlige årsager og forsøger nu at finde sig til rette i BIF-offensiven. Hjemvendte Agger har brugt det meste af tiden på grønsværen med at vise strækøvelser, og har virket meget hæmmet af en drilsk skade.
De nordjyske gæster er dog heller ikke alt for stærkt kørende. AaB har ikke fundet takten fra sidste sæsons guldmarch og den smalle trup kan have problemer med at holde fokus på både Superligaen og udfordringerne i Europa League.
Nicklas Helenius kæmper med at komme tilbage i målform og sikrede AaB en 1-0 sejr over portugisiske Rio Ave i midtugen. Kan AaB bygge videre på den EL-sejr eller vil Agger-maniaen fra lægterne blæser gæsterne omkuld?
Søndag 5. oktober kl. 19:00
Tommy Shearer har mest tiltro til Brøndby og anbefaler odds 2,20 hos Tipico for hjemmesejren. Oddsene for hjemmeholdet er dog faldet, men der kan stadig vrides lidt værdi ud for Brøndby-sejren.
Se ekspertanalysen til kampen her.
Målfattigt Ligue 1-opgør i Paris?
Vi slutter vores søndagstur af med et smut til Paris, hvor PSG tager imod Monaco på Parc des Princes.
Barcelona blev besejret med 3-2 af et taktisk klogt PSG-mandskab, der forstod at udnytte svaghederne i det katalanske forsvar.
Men PSG risikerer at må stille uden offensive profiler som brasilianske Lucas, argentinske Lavezzi og den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic.
Monaco har mistet både strikeren Radamel Falcão og kreatør James Rodriguez, og sæsonstarten har ikke været opløftende. Det er blot blevet til en placering på 12. pladsen, og det er kun blevet til 7 sæsonmål i de første 8 spillerunder.
Monaco hentede 0-0 i Rusland mod Zenit i midtugens Champions League-kamp og nu skal de forsøge at bremse PSG-offensiven.
Søndag 5. oktober kl. 21:00
Jens Bøye har fundet værdi i odds 1,95 hos Tipico for Under 2,5 Scoringer i kampen.
Se ekspertanalysen til kampen her.