Når Chelseas og Manchester Uniteds spillere lørdag eftermiddag løber på banen på Wembley til FA Cup-finalen, løber de i kæmpers fodspor og med traditionens skygge hængende tungt over sig. Lad os håbe at Rooney, Ronaldo, Drogba og co. mærker Historiens vingesus – selv om man har på fornemmelsen at det eneste nutidens overbetalte fodboldspillere har i hovedet, er playstation samt hurtige biler og ditto kvinder...

Brok til side. Det er første gang det ombyggede Wembley lægger græs til en FA Cup-finale: Fodbolden er kommet hjem!

Mens det nye stadion blev bygget, stod Millenium Stadion i Cardiff for en seks-årig parantes i turneringens imponerende historie. Den sidste FA Cup-finale på det gamle Wembley Stadium blev spillet i år 2000.

Den første finale – og hold nu fast – blev spillet i 1872. Det gør FA Cuppen til Verdens ældste fodboldturnering.

Englands to bedste hold

Med sådan en baggrund, med sådanne traditioner, er det meget passende at det er denne sæsons to bedste Premier League-hold der mødes i årets finale. Manchester United har vundet mesterskabet – for 16. gang i klubbens historie – og Chelsea havnede på andenpladsen efter at have snuppet titlen to år i træk.

Midt i alt det engelske, er dagens finalekamp også en dyst mellem USA og Rusland og mellem Portugal og Skotland. United ejes nemlig af en amerikaner og trænes af en skotte; Chelsea ejes af en russer og trænes af en portugiser. Hvad de to ejere angår, Abramovich og Glazer, har de fået skudt mange ting i skoene, men meget tyder på de faktisk nærer en kærlighed til sporten – og mon ikke de følger ivrigt med under dagens kamp!

Det gør José Mourinho og Alex Ferguson også. De to managers er lige iltre, nåja lad os bare sige det rent ud: Hysteriske. Pudsigt nok havde de indtil for nyligt et relativt godt forhold til hinanden. Ferguson var én af de få der ikke havde ladet sig provokere af Mourinhos selvhævdende og bitchede facon – indtil Chelsea-træneren begyndte at mobbe Ronaldo. SÅ røg der nogle finker af den rødmossede skotske pande...

Analyse og tip

Mindre internationalt bliver det ikke når man kigger på spillerne der kommer fra alle verdenshjørner.

Nogle af Verdens bedste – og dyreste – fodboldben kommer i aktion, og vi kan kun anbefale at man trækker telefonstikket ud. Og trækker køleskabet ind i stuen og slutter det til i stedet for. For her er en kamp man ikke bør gå glip af, og de kolde øl skal helst være indenfor rækkevidde.

Er man til dén slags, bør man da også spille på kampen. Mangler man inspiration, kan det varmt anbefales at man kaster et blik på Mike Larsens analyse (Chelsea er temmelig skadesramt, og umiddelbart ser United ud til at stå med de stærkeste kort). Kampen går i gang kl. 16: http://www.betxpert.com/ekspert/engcup/

Chelsea

London-klubben hører faktisk ikke til blandt de helt store i engelsk fodbold, historisk set. Således har The Blues såmænd kun vundet mesterskabet tre gange.

Men de seneste to gange var i 04/05 og 05/06 – og i dagens fodboldverden er Chelsea i høj grad en stormagt. Det skyldes naturligvis først og fremmest de mange olie-rubler Abramovich har hældt i klubben. Da han kom til i 2003 var Chelsea ikke et dårligt hold, således havde londonerne vundet FA Cuppen i både 1997 (under Gullit) og 2000 (under Vialli), men med den fodboldglade russers kapitalindsprøjtning blev der råd til at tage det sidste skridt op i toppen.

Det blev markeret med José Mourinhos tilgang i 2004. Den portugisiske træner havde vundet Champions League med Porto, og der er ingen tvivl om at det også var det Abramovich hyrede ham til: Til at vinde CL – og naturligvis også Premier League. Det sidste har han gjort to gange, det første kniber det stadig med.

Det kiksede i denne sæson; ligesom det kiksede med mesterskabet. Ligacuppen blev vundet – i februar – men dén finalesejr (over et reservehold fra Arsenal) er man nok temmelig ligeglad med i Chelsea. Det er de tunge pokaler der tæller. Og når nu CL og PL glippede, så vil man i det mindste gå efter FA Cuppen.

En sådan har Mourinho endnu ikke vundet. Chelsea har kun vundet turneringen tre gange. I 1997 og 2000, som nævnt – og i 1970 hvor det blev til sejr over Leeds, et af de helt store hold i den periode.

FA Cup-sejr i 1970

Dengang sikrede Chelsea sig pudsigt nok sejren på Old Trafford, Uniteds hjemmebane. Det var blevet 2-2 på Wembley, og da man dengang ikke brugte straffesparkskonkurrence, skulle der en ekstra kamp til. Den vandt Chelsea med 2-1.

Nøglespillerne på Chelseas 1970-mandskab var målmand Peter Bonetti og angrebsparret Peter Osgood og Ian Hutchinson.

Bonetti blev kaldt ”The Cat” på grund af sine lynhurtige reflekser. Efter endt fodboldkarriere blev han postbud; hvor mange af dagens Chelsea-spillere tager mon dén vej når de er færdige med at spille bold...?

Peter Osgood ("The King of Stamford Bridge”) er nok Chelseas største spiller gennem tiderne, i hvert fald den mest populære. Han scorede i øvrigt i hver eneste runde i 1970-pokalturneringen, inklusive det ene mål i den ekstra kamp på Old Trafford.

Trods sin popularitet, kunne Osgood ikke få en pub, ejet i fællesskab med Hutchinson, til at løbe rundt da hans spillerkarriere var slut. Muligvis fordi pengesager ikke var hans stærkeste side; Osgood var lidt af en playboy (jep, de fandtes også dengang; de hurtige biler og ditto kvinder...).

Hutchinson var en stor og stærk centreforward. Han var den store spiller i den første finalekamp, på Wembley, hvor han scorede på hovedstød – mens han stadig haltede efter at være blevet slagtet af en Leeds-forsvarer – og lagde op til det andet mål med et af sine lange indkast.

Af de tre er det desværre kun Bonetti der er i live i dag.

Manchester United

I modsætning til Chelsea har United masser af pokaler i skabene – og regnes da også som et af England helt store klubber, også historisk set. Det er en historie fyldt med drama – inklusive et flystyrt i 1958 hvor man mistede næsten et helt hold (”The Busby Babes”). Blandt de overlevende var dog Bobby Charlton der siden blev klubbens og landets største spiller nogensinde. Sammen med skotske Denis Law og nordirske George Best var Charlton rygraden på det hold der i 1968 vandt Europa Cuppen for Mesterhold.

Pudsigt nok vandt dette fremragende hold, med Busby ved roret udenfor banen, Charlton ved roret på græsset, kun én FA Cup, i 1963. 3-1 blev det over Leicester, blandt andet på mål af Law der i alt scorede 236 mål i 409 United-kampe.

Det var før George Best kom til. Han debuterede senere samme år og nåede aldrig at vinde FA Cupen. Han blev fyret af United i 1974 – 3 år før klubben vandt sin næste FA Cup.

Det var først i 1990’erne at United for alvor begyndte at æde pokaler. Ni af klubbens 16 mesterskaber er vundet efter Alex Ferguson kom til i 1986. Hans første mesterskab lod vente på sig – det kom i 1992/93 (med danske Peter Schmeichel på holdet – og en purung Ryan Giggs!) – men siden er de kommet i en lind strøm. Det seneste i denne sæson.

Det er det første mesterskab siden amerikanske Malcolm Glazer overtog klubben i 2005.

Også hvad FA Cuppen angår har United især blomstret i de seneste 20-25 år. Ud af 11 titler – engelsk rekord – er hele syv vundet siden 1983, de fem under Ferguson. Der for længst har fået et ”Sir” og et sværdslag af Dronning Elizabeth for sin indsats. Og så kan han være nok så meget skotte.