Med FCK's flotte afsked med Champions League 2006/07 og gruppespillets afslutning, blev den 6. af vores i alt 8 EuroXpert-konkurrencer også afsluttet. Og at det var en af de svære kuponer med mange "nitter" iblandt, afspejlede sig tydeligt i de 610 deltageres pointhøst.

En enkelt deltager, Søren Højberg, lagde sig alene på toppen med 20 points, og løber derfor med 1. præmien i konkurrencen; 1.000 kr. på en konto hos Scandic Bookmakers. Bag sig lagde Søren 4 deltagere på 19 points, mens en enkelt af et stort felt på 18 points også fik del i præmierne på 6. pladsen.

De 6 præmievindere på kupon 6 blev som følger:

1. Søren Højberg 20 p. (1000 kr.)
2. peter gorm petersen 19 p. (600 kr.)
3. Jacob Nielsen 19 p. (500 kr.)
4. Thomas Spendrup Petersen 19 p. (400 kr.)
5. Michael Jørgensen 19 p. (300 kr.)
6. polleg 18 p. (200 kr.)

Vi ønsker tillykke til vinderne, som alle bliver kontaktet i løbet af de kommende dage med information om præmieudbetaling (indsat på en konto hos konkurrencens præmie-sponsor, Scandic Bookmakers).

Alle resultater fra de 16 kampe på kupon 6 kan ses sammen med alle deltageres placeringer på http://www.betxpert.com/competitions/cl

EuroXpert konkurrencen overvintrer nu, men vender tilbage med de sidste 2 kuponer i denne omgang, når de 16 tilbageværende hold spiller 1/8-finaler d. 20.-21. februar og d. 6.-7. marts 2007.

Det betyder dog ikke at vi ligger på den lade side med konkurrencerne - lige nu er der åbent for vores Euro 2006 konkurrence med fokus på damernes håndbold-EM. Med over 20.000 kr. i præmiepuljerne - og gratis deltagelse. Læs mere om Euro 2006 konkurrencerne på www.betxpert.com/competitions/handball

Om EuroXpert konkurrencerne
EuroXpert konkurrencerne afvikles over i alt 8 selvstændige konkurrencer med fokus på de 6 spillerunder i Champions League gruppespillet, samt 1/8-finalerne.

I hver konkurrence er der 3.000 kr. på højkant, sponseret af Scandic Bookmakers. Der kåres 6 vindere for hver kupon, og konkurrencen har således ingen "samle-konkurrence" over de 8 kuponer.

På hver af de 8 kuponer skal man gætte et rigtigt udsagn for hver af de kampe der spilles i Champions League i den pågældende spillerunde. Der er ikke tale om traditionelle "tips-kuponer" - i stedet gælder det om at gætte mellem 3 forskellige udsagn for hver af kampene. Når man sætter sit tip gælder det både om at ramme rigtigt. Hver kamp indeholder udsagn der kan give 1, 2 eller 3 points, men pas på - jo flere points man går efter, des mindre er sandsynligheden for at det indtræffer...

Læs mere om http://www.betxpert.com/competitions/cl