Fjerde runde i Europa League-gruppespillet står for døren. Vi er klar med analyser og tips til aftenens kampe...
FCK leverede en artig lille overraskelse da de hentede 2-2 i Tyskland i tredje spillerunde i EL-gruppespillet mod Hannover 96. I aften gælder det så det omvendte møde når de to hold indtager Parkens græstæppe til det første af to opgør med dansk deltagelse i EL.
De forsvarende danske mestre skal meget gerne have mindst ét point med fra kampen hvis drømmen om videre kvalifikation skal leve videre. Efter tre kampe er FCK ét point bag såvel Hannover som Standard, der topper gruppen. Der er dog også lidt grobund for optimisme efter den dårlige stime på fem kampe i træk uden sejr er blevet brudt og fulgt op med sejre over Brøndby i pokalturneringen og senest OB i ligaen. I begge tilfælde var der dog tale om kriseramte hold - og ikke et mandskab af Hannovers kaliber.
Hannover fulgte 2-2-kampen mod FCK i sidste runde op med en overraskende sejr over ellers suveræne Bayern München i ligaen, men har siden måttet lade livet i pokalturneringen efter forlænget spilletid inden et nederlag i ligaen i weekenden - holdet var dog svækket en smule til kampen, og ser stærkere besat ud i aften.
Læs Martin K. Andersens infoanalyse af kampen her og byd gerne ind via kommentar-funktionen, hvis du har en idé til at spil til kampen.
Mens FCK må påtage sig en svag favoritværdighed i en på papiret ret lige kamp, er situationen en helt anden for sidste års sølvvindere i Superligaen. OB har blot hentet fire points i de sidste ni kampe og skal møde et hollandsk Twente-mandskab, der ikke har tabt sine seneste 11 kampe i alle turneringer, og vandt med hele 4-1 da de gæstede Odense i sidste spillerunde.
Twente vil spille sig videre i turneringen med en sejr, og mod det kriseramte - og trupmæssigt svækkede (Eric Djemba-Djemba er ikke med) - OB-mandskab vil alt andet end hollandsk sejr være en pæn overraskelse.
Læs vores infoanalyse af kampen her.
I Skotland tager Celtic imod franske Rennes i et bundopgør i gruppe I, hvor begge hold blot har hentet to points i de første tre runder af gruppespillet. Celtic har hentet to sejre og én uafgjort i hjemlandet siden det omvendte møde, men spillet har ikke været imponerende, og i weekenden blev det til et skuffende 0-0-resultat mod Hibernian. Rennes kommer også ind til kampen med et skuffende resultat fra ligaen efter de i weekenden tabte 0-1 ude mod Toulouse.
I et på papiret ret lige opgør vurderer Jens Bøye, at værdien er at finde på gæsterne, men der vælges "draw no bet"-versionen, hvor indskuddet betales tilbage ved uafgjort - Celtic Park er således ikke noget nemt sted at hente en sejr. Læs analysen og se tippet her.
Et andet fransk mandskab - Paris St. Germain - er storfavoritter når de hjemme på Parc des Princes tager imod slovakiske Slovan Bratislava. Slovakkerne hentede deres første point i gruppespillet i sidste spillerunde, da de på hjemmebane fik 0-0 mod netop PSG, men det er i den forbindelse værd at bemærke, at franskmændene undervejs fik to mand vist ud, som derfor sidder over med karantæne.
PSG er massive favoritter, men Slovan har tidligere leveret fine resultater på udebane (uafgjort mod APOEL i CL-kvalen og mod Roma i EL-kvalen), så værdi på PSG er der ikke umiddelbart i oddsene. Læs infoanalysen af kampen her.
Flere andre EL-kampe afvikles i aften (og flere analyser kan komme til). Få overblik over kampene via vores Match Center og byd gerne ind via forum hvis du ligger inde med et godt spil på en eller flere af disse. Husk at oprette tråden via Match Center, så det også fremgår heraf at der er en diskussion i gang om kampen.