Bankshot er tilbage med tip til basketball. Ikke NBA, men VM og Eurobasket.
For anden gang på tre dage er en tidligere ekspert vendt tilbage til BetXpert-folden. Forleden var det en tidligere NBA-ekspert der nu slår sine folder som tennismand; i dag gælder det en basket-ekspert der er blevet ved sin læst.
Se hans comeback-tip her: Onsdag 15:30 Lokomotiv Kuban - Darussafaka: 1
Bankshot, der er tilbage på BetXpert efter to og et halvt års pause*, vil komme med tip til VM i basketball, europæiske klubturneringer samt fx den tyrkiske liga . Ikke til NBA (som han også kom med tip til engang), og det er der en god grund til.
Bankshot fortæller:
”Mit navn er Selcuk Yildirim og jeg er 34 år. Jeg er bosat i København sammen med min kæreste og til daglig arbejder jeg som world wide produkt manager samt produktudvikler hos JOE & THE JUICE hovedkontor i indre København.
Efter et par års pause fra både Betxpert og betting-verdenen, så er jeg tilbage med fornyet energi og motivation. Min pause fra betting skyldtes en hektisk periode på jobbet. Nu er tingene mere stabile, og tiden er der.
Jeg vil gerne tilbage til Betxpert, da det er den klart bedste portal i Danmark samtidig med at der holdes en klar struktur for eksperter og brugere.
Jeg har interesseret mig for basketball i mange år og fulgt både amerikansk og international basketball intenst. Jeg vil denne gang primært have fokus på europæisk basketball, da jeg har en chance for at se kampene og ikke ødelægge en sund dagsrytme. Hvad NBA angår, var jeg i årevis ude i at vende om på dag og nat.”
* Bemærk at der er en fejl i Bankshots statistik her hvor tre brugertip sat i august står som eksperttip. Vi er ved at rette fejlen.