Med torsdagens sejr over Elfsborg er Esbjerg sikret mindst en andenplads i Europa League-gruppe C og kvalifikation til 1/16-finalen. Inklusive sejrsbonus giver det 4,5 mio kr...


Da Esbjergs indskiftede Martin van Buhren i 71. minut pressede Elfsborgs Marcus Rohdén til at score i eget mål, fik kasseren i den vestjyske klub euro-tegn i øjnene.

Torsdagens Europa League-kamp endte med 1-0-hjemmesejr til Esbjerg der nu står med 9 point for 4 kampe og er sikret mindst en andenplads i Gruppe C. Det vil udløse en bonus fra UEFA på 200.000 euro plus kvalifikation til 1/16-finalen der også giver en bonus på 200.000 euro.

Dertil kommer en bonus på 200.000 euro for sejren over Elfsborg, og sammenlagt betyder det svenske selvmål altså en Esbjerg-gevinst på 600.000 euro, dvs 4,5 mio kroner. Hvilket pynter på et i forvejen nydeligt vestjysk regnskab:

"Med baggrund i aftenens sejr over IF Elfsborg og den følgende kvalifikation til knockout-runden for de tilbageværende 32 hold i Europa League opjusterer EfB Elite A/S forventningerne til årets resultat før skat for 2013 til 31-34 mio. kr. mod tidligere 29-32 mio. kr", skriver Esbjerg i en pressemeddelelse.

EL-gevinsten kan blive endnu større - hvis Esbjerg også får point i de sidste to grupperunder og måske endda tager førstepladsen (Salzburg har dog 12 point og har hjemmebane mod vestjyderne i sidste runde).

Spørgsmålet er så om Esbjerg kan omsætte EL-gejsten til Superligaen hvor vestjyderne har tabt fire kampe i træk. På søndag gælder det hjemmekampen mod mesterholdet FC København (der også har europæisk succes - FCK vandt i midtugen over Galatasaray i Champions League).

Næste Superliga-kamp: 11/11 17:00 Esbjerg - FC København

Esbjerg Uafgjort FCK
4,00 3,65 2,00

Næste Europa League-kamp: 28/11 21:05 Esbjerg - Standard Liège

Esbjerg Uafgjort Standard Liège
1,95 3,35 3,40
Unibet Unibet Unibet