Sponsoreret indhold fra Danske Spil
Folketingsvalget 2015 er med gårsdagens valghandling nu et overstået kapitel, og mange politikere vågner i dag op til en ny virkelighed.
Danske Spil* har fulgt valgkampen tæt og oplevet en massiv interesse for at gamble på de mange spil-muligheder folketingsvalget på Oddset.
- Omsætningen på folketingvalget har vi samlet opgjort til 4 millioner kroner, siger Hans-Henrik Busk Stie Content Manager på Oddset.
- I forhold til folketingvalget i 2011 er spilinteressen mangedoblet. En af grundene er formentlig den, at der længe var nærmest ”dødt løb” imellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (A), hvilket gjorde det høj-interessant at spille på og bakke sin favoritkandidat op.
- Ydermere har vi i år haft et markant større politisk spiludbud end tidligere og holdt odds åbne helt indtil kl. 21 i aftes, fortæller Hans-Henrik Busk Stie.
Kampen om statsministerposten har isoleret set været det væddemål, som danskerne har spiller mest på. Helt nøjagtigt blev der omsat for 1.5 millioner kroner på Danmarks kommende statsminister, men også andre spiltyper har tiltrukket danskernes opmærksomhed.
- De enkelte partiers procentuelle andel af stemmerne har været yderst populært at spille på, ligesom den politiker med flest personlige stemmer også har trukket rigtig store indskud, siger Hans-Henrik Busk Stie.
Endnu er alle væddemål ikke blevet afgjort, men Oddset-spillerne står til en pæn gevinst på flere fronter.
- At Alternativet kom ind i folketinget kom bag på os, men ikke på Oddset-spillerne. De lurede tidligt, at Uffe Elbæk (Å) og co. kunne opnå mindst 2% af stemmerne, hvilket isoleret set gav en gevinst på en kvart million kroner til de danske gamblere.
- Derudover var Dansk Folkepartis kanonvalg også noget, som passede Oddset-spillerne rigtig godt, fortæller Hans-Henrik Busk Stie.