Gårsdagens EM kvartfinalen mellem Portugal – England var et fodbolddrama ud over det sædvanlige både for spillerne, tilskuerne og for verdens største spilleselskab Ladbrokes.

Hvis Sol Campbells kontroversielle mål i de døende minutter ikke var blevet underkendt og England dermed havde vundet 2-1, havde Ladbrokes måtte udbetale gevinster i omegnen af 28 millioner danske kroner.

Ladbrokes modtog et rekord stort antal spil på kampen. Specielt de engelske kunder var fulde af selvtillid på Englands vegne, og langt de fleste havde satset på sejr til England. Resultatet 2-1 til England var samtidig det mest spillede på ciffertips.

Desuden var der spillet heftigt på Wayne Rooney som første målscorer. Men da den unge komet måtte forlade banen allerede 27 minutter inde i kampen anslås det, at hele den engelske spilleindustri undgik en samlet gevinstudbetaling på omkring 2.8 millioner kroner.

Til gengæld er der en mand i London der har haft armene ekstra meget i vejret da Michael Owen scorede kampens første mål. Den heldige mand havde satset på Owen som første målscorer til odds 8.00 hos Ladbrokes og vandt en gevinst på 230.000 kroner.

"Ladbrokes undgik en rekordhøj udbetaling alene på gårsdagens kamp og efterfølgende hvis England havde gået hele vejen og vundet EM. Men vores London-kontor ærgrer sig naturligvis over at Beckham og co. røg ud i går - både som fans og fordi spilleinteressen på England aldrig har været så stor, som den vi har oplevet de seneste dage” udtaler Richardt Funch, manager for Ladbrokes i Danmark.