De danske håndbold-darlings har gjort det over al forventning og vandt endda deres mellemrunde-gruppe med den overraskende sejr torsdag over Ungarn. I dag kl. 19.30 venter så de russiske hunbjørne i semifinalen, mens ungarerne kl. 17 får fornøjelsen af det skræmmende norske hold, der torsdag med Gro Hammerseng (10 scoringer) i spidsen rundede mellemrunden af med at vinde knusende 41-18 over Slovenien.

Med semifinale-deltagelsen har Danmark sikret sig deltagelse i såvel VM i Rusland næste år som det næste EM om 2 år i Sverige.

Dagens modstandere fra Rusland blev verdensmestre i 2001, men har ikke siden vist noget, der ligner mesterskabsspil. Holdet fik dog en god optakt, da det i en træningsturnering kom i finalen og kun tabte på straffekast til Norge. Holdets største stjerne er stregspilleren Liudmila Bodnieva, der stort set altid er en sikker scoring, når hun får bolden; enten netter hun selv eller også får hun tilkæmpet sig et straffekast. Ved EM har russerne kun lidt eet nederlag: 24-25 til Norge.

Følg med på BetXperts håndboldside, hvor Ole Kusk (der torsdag fik 4 rigtige ud af 4 tip og nu er oppe på en tilbagebetaling på 118%) har analyseret begge semifinaler:
http://www.betxpert.com/ekspert/hb/