Ovenpå fredagens veloverståede playoff-kampe står flere af holdene med det ene ben i slutrunden i Polen og Ukraine.
Otte hold var i aktion i fredagens fire playoff-kampe om hvem der skulle være de sidste hold der skal med til EM-slutrunden i Polen og Ukraine til sommer.
I tre af kampene har vi allerede fået et stærkt fingerpeg om hvilke hold der kan være EM-klar.
Det største skridt tog Irland da man på udebane slog Estland med 4-0 og meget skal derfor gå galt hvis man skal sætte den føring over styr.
Også Kroatien tog et stort skridt mod slutrunden, da man på udebane slog Tyrkiet med 3-0. Tjekkiet fik ligeledes et godt udgangspunkt da man hjemme slog Montenegro med 2-0, men besøget i Montenegro skal lige overstås inden man kan vide sig sikker på noget som helst.
Noget overraskende er den største spænding bevaret i kampen mellem Portugal og Bosnien-Herzegovina der endte i en nulløsning. Portugal har dog hjemmebanefordelen i den sidste kamp, men en udebanescoring fra bosnierne kan gøre det svært for Danmarks gruppemodstander.
Afgørelsen falder på tirsdag
Der er returopgør i alle fire kampe på tirsdag og som tilfældet var i fredags, satser vi her på BetXpert på at kunne afdække alle fire kampe. Analyserne forventes at foreligge i løbet af mandag og tirsdag, så hold et vågent øje med siden.