EM i kvindefodbold finder sted i England fra den 6. juli til den 31. juli. Danmark er blandt de 16 deltagende lande, og BetXpert bringer her forskellige odds på Danmarks EM i kvindefodbold.
Det danske kvindelandshold er havnet i en meget svær gruppe ved EM i England. Gruppen er endda døbt flosklen 'Dødens gruppe', og de danske kvinder skal op mod Tyskland, Spanien og Finland.
Danmark spiller første gruppekamp mod Tyskland fredag den 8. juli klokken 20.00, og det gør de på Brentford Community Stadium i London. Til daglig er stadion hjemmebane for Thomas Franks tropper i Premier League.
Ved seneste EM i Holland i 2017 havde Danmark en fremragende slutrunde, og de spillede sig hele vejen frem til finalen. Finalen tabte Danmark med 2-4 til de hollandske værter.
Odds på Danmark - Spanien ved EM for kvinder
Herunder finder du de bedste odds på Danmark ved EM i kvindefodbold 2022 og også de bedste odds på Danmark - Spanien. Danmark skal vinde for at gå videre i turneringen.
Odds på Danmark - Spanien ved EM i kvindefodbold: (1X2) | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Danmark | 13,00 | |
Uafgjort | 6,00 | |
Spanien | 1,33 |
Specialodds på Danmarks EM i kvindefodbold 2022 | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Danmark vinder EM i kvindefodbold | 151,00 |
Odds på EM i fodbold for kvinder: Danmark - Spanien er senest opdateret onsdag den 13. juli klokken 10.01.
Spil på EM i kvindefodbold hos Danske Spil
Som det kan ses ovenfor, så er Spanien storfavoritter til at hente sejren mod Danmark lørdag aften. Spanierne kan nøjes med uafgjort, mens Danmark som nævnt skal vinde for at gå videre fra gruppen.
Hvis du tror, at Danmark kommer i EM-finalen for anden gang i træk, kan du få odds 11,00 på dette hos Danske Spil*. Danmark er dog som nævnt i en meget hård gruppe, så vejen til endnu en finaleplads er svær. Det var den dog også dengang i 2017, hvor Danmark højst overraskende slog Tyskland på vejen til finalen.
Lige nu er der ingen spilforslag på EM i kvindefodbold her på BetXpert, men hvis du er interesseret i at læse odds tips fra BetXperts ekspertpanel, kan du finde dem alle her.
Det er tiende gang, at Danmark er med ved et EM på kvindesiden, og andenpladsen fra EM i 2017 er det bedste resultat i EM-historien. Tidligere har Danmarks kvindelandshold også hentet to tredjepladser. Det gjorde de i både 1991 og 1993, men her skal det nævnes, at der i begge tilfælde blot var fire hold med i turneringen.
Danmark kvalificerede sig til EM i meget overbevisende stil. Ni sejre, en uafgjort og nul nederlag blev det til. Og målscoren lød på voldsomme 48-1. Danmark indkasserede det enlige mål mod Italien på udebane i 1-3-sejren. Det var i øvrigt netop Italien, der formåede at hente uafgjort mod Danmark. Det gjorde de i den sidste kvalifikationskamp den 1. december 2020, hvor det endte 0-0.
Den danske trup til EM 2022 i England
Herunder kan du se de 23 udtagede danske spillere til EM i kvindefodbold.
Målvogtere:
Lene Christensen, Rosenborg BK
Katrine Svane, AGF
Laura Frederikke Worsøe Nielsen, Odense Q
Forsvarsspillere:
Katrine Veje, FC Rosengård
Luna Gevitz, BK Häcken
Sara Thrige, AC Milan
Simone Boye Sørensen, Arsenal
Stine Ballisager Pedersen, Vålerenga
Rikke Sevecke, Everton
Sara Holmgaard, Turbine Potsdam
Midtbanespillere
Janni Thomsen, Vålerenga
Karen Holmgaard, Turbine Potsdam
Kathrine Møller Kühl, FC Nordsjælland
Sanne Troelsgaard, Reading FC
Sofie Svava, Real Madrid
Sofie Junge Pedersen, Juventus
Angribere:
Mille Gejl, BK Häcken
Pernille Harder, Chelsea
Rikke Marie Hansen, Madrid CFF
Signe Bruun, Lyon
Stine Larsen, BK Häcken
Nadia Nadim, Racing Louisville
Sofie Bredgaard, FC Rosengård
Nadia Nadim var det store samtaleemne forud for landstræner Lars Søndergaards trupudtagelse, og hun blev det så sandelig endnu mere, efter hun fik en plads i den danske EM-trup.
Den 34-årige Nadim har været udskældt siden hendes ambassadørskab for VM i Qatar blev offentliggjort, og i forbindelse med udtagelsen til EM kunne hun ikke længere undgå pressens kritiske spørgsmål. Det kom hun dog ikke så heldigt ud af. Nadim svarede blandt andet "Selvfølgelig er det pissenederen og ærgerligt" i forhold til de tusindvis af døde migrantarbejdere i forbindelse med stadionbyggerierne i Qatar.
Danmarks kampe ved EM i kvindefodbold 2022
Danmark indleder som nævnt EM-slutrunden den 8. juli klokken 21.00 mod Tyskland på Brentford Community Stadium. Herefter gælder det Finland den 12. juli klokken 18.00 på Stadium MK, og sidste gruppekamp mod Spanien spilles på Brentfords stadion den 16. juli klokken 21.00.
Hvem sender EM i kvindefodbold? Det gør både DR1 og TV 2. Danmark - Tyskland vises på DR1. Det samme gør Danmark - Finland, mens kampen mod Spanien bliver sendt på TV 2.
Inden EM skal Danmark spille et par testkampe. Her skal de op mod Brasilien i Parken den 24. juni og Norge den 29. juni. Opgøret mod Norge spilles i Viborg.