EM i Cykling 2017 - optakt: Eliten kommer til Herning

EM i cykling foregår i år i Danmark i Herning (2.-6. august), og der er lagt op til en sprinterfest af de helt store. Jesper Carstens kigger nærmere på EM i cykling denne optakt.

Efter at EM i flere år udelukkende bare var et fænomen for de unge ryttere, valgte man sidste år at arrangere et europamesterskab for de allerbedste ryttere i Plumelec. Den første udgave blev en stor succes, da verdensmesteren Peter Sagan løb af med sejren.

I år er det så Danmarks tur til at afholde mesterskabet. Vi deltog ikke i EM sidste år af økonomiske årsager, men det bliver der naturligvis lavet om på i år, hvor vi sender ryttere i alle seks kategorier.

Det er nemlig ikke kun eliten, der skal køre EM i Herning. Der vil være løb for juniorer, U23-ryttere og elite hos både damerne og herrerne, så der er rig mulighed for at opleve noget fantastisk cykelløb.

Desværre byder ruten ikke på de fantastiske grusveje, der udgør GP Herning. Det burde man have gjort i min optik, men ved at satse på en ren sprinterrute appellerer man til den absolutte sprinterelite - og det er måske ikke så skidt igen.

Man kan diskutere, om cykelsporten virkelig har brug for et EM, når der køres VM hvert år, men jeg synes, der er noget charmerende ved landsholdsløb, hvor der er andre ting på spil. Jeg forventer i al fald et spændende EM - også selvom det nok ender i en spurt.

EM i Cykling Odds & Tips

Hold øje med tips fra BetXperts cykelekspert:
Jesper Sørensen

Favoritterne

Løbet i Herning ender efter al sandsynlighed med en spurt. Ruten er flad, og det eneste, der for alvor holdet det fra at ende i en spurt, er, at der er store nationer som fx Spanien, der godt kunne ønske noget andet, ligesom Tyskland kommer med et C-mandskab.

Alexander Kristoff og Edvald Boasson Hagen, Norge

Der bør dog være nok store lande, der er intereserede i spurten, blandt andet Norge, der stiller med to af favoritterne i form af Alexander Kristoff og Edvald Boasson Hagen. Før Tour de France havde man soleklart peget på Kristoff som landets sprinter. Umiddelbart efter Tour de France ville man pege på Edvald Boasson Hagen.

Men så vandt Kristoff endagsløbet i London.

Ok, han slog Magnus Cort i spurten, mens Greipel, Bennett og Viviani alle var længere tilbage, men sejren må give Kristoff en ret god fornemmelse før EM. Og så vidner det bare om, hvad Kristoff kan med holdets støtte. Hele holdet var dedikeret til ham, og han formåede at vinde.

Så hvem kører Norge for?

Man kan argumentere for, at de burde køre for Kristoff. VM ligner i højere grad et løb for Edvald Boasson Hagen, og selvom EM ingenlunde er på samme niveau, så er det en oplagt mulighed for at give Kristoff en bid af kagen, og så køre for Boasson Hagen senere på året. 

Jeg tror dog, at vi skal forvente at se dem begge køre efter sejren. Boasson Hagen virker hurtigere, end han har været de seneste mange år, mens Kristoff trods flot resultat er svær at stole på. Det kan ende med, at de spurter mod hinanden om første- og andenpladsen, men sådan havde jeg nok gjort det, medmindre jeg havde været helt sikker på, at Kristoff har niveauet.

Et vigtigt argument for at de kører hver deres spurt: Norge jagter i øjeblikket 9 pladser til VM, og kæmper med blandt andre Polen og Slovakiet om disse. Derfor har de brug for så mange som muligt, da Polen Rundt kan indkassere en del polske point. Jeg forventer at se begge nordmænd sprinte til stregen.

Norge har to af de største favoritter, og sammen med Italien (og Danmark og Frankrig) kan man forvente, at de kommer til at sætte dagsordenen. Med både Edvald Boasson Hagen, Alexander Kristoff og Sondre Holst Enger, havde jeg nok spillet lidt ud i finalen frem for at bruge alt for mange folk. At sende Sondre Holst Enger afsted på sidste omgang vil være ren luksus for dem.

Jeg tror mest på Kristoffs stabilitet, mens Edvald Boasson Hagen har alsidigheden til at vinde her også, men før Tour de France i år var der næppe mange, der havde sagt, at Hagen var hurtigere end Kristoff. Jeg formoder, at Kristoff er holdets spydspids, og han er min favorit til EM, mens Boasson Hagen må befinde sig bagerst i favoritfeltet på fem ryttere.

Elia Viviani, Italien

Italien stiller til start med Elia Viviani som deres kaptajn. Viviani er sandsynligvis den hurtigste rytter i hele feltet, men han mangler lidt stabilitet, primært fordi han hos Team Sky altid er overladt til sig selv.

Historien er lidt anderledes her ved EM, hvor han har et helt hold til sin rådighed, og i form af Davide Cimolai, Roberto Ferrari, Jacopo Guarnieri og Fabio Sabatini har han fire af de ryttere, som man normalt vurderer som nogle af de bedste leadoutryttere i verden. Det bliver spændende at se, hvem der skal fyre ham af til sidst. Jeg havde valgt Guarnieri, men det er et gigantisk luksusproblem at have, så Italien bør vælge ham, der sidder bedst med i finalen.

Viviani blev forbigået til årets Giro d'Italia såvel som Tour de France (det sidste var ventet), mens Vuelta også kan blive svær hos Sky, hvorfor EM pludselig er blevet vigtigere for italieneren. Kuriøst nok kan hans normale svage holdstøtte blive en hæmsko her: han er simpelthen ikke vant til at have så mange folk foran sig, og det kan betyde, at nogle af tingene ikke sidder helt i skabet for ham.

Viviani er på mange måder en frustrerende rytter, fordi han er ekstremt hurtig. Jeg har tit argumenteret for, at han i ren fart er én af de fem hurtigste i verden. Det holder jeg fast i: men han skuffer ofte, når der er forventninger til ham, ligesom han har svært ved at leve op til farten, når han ofte starter en spurt for langt tilbage.

I London-løbet ugen forinden viste han meget fint, hvad problemet er med ham: Han kom aldrig for alvor med i finalen.

Han kan sagtens blive europamester i det her felt. Jeg har ham som én af favoritterne, og vurderer ham egentligt som hurtigere end Kristoff og Edvald Boasson Hagen, men jeg vil heller ikke blive overrasket, hvis han klokker i spurten.

Bryan Coquard, Frankrig

Jeg har ingen idé om, hvor Bryan Coquard står. Frankrig kommer til EM med et hold, der er centreret omkring ham. Holdet er ikke specielt godt, men deres kaptajn er god, såfremt han har formen.

Men har han formen? Det er virkelig svært at svare på.

I Tour de Wallonie var han bagom dansen i spurterne, men på løbes hårdeste afslutning, 5. etape op ad Mur de Thuin, blev han nummer to bag løbets vinder, Dylan Teuns. Det resultat opnår man næppe uden at være i form.

Han har i det hele taget haft lidt svært ved at gentage sidste sæsons store bedrifter, hvor han så meget hurtig ud. I Tour de France lignede han en topsprinter, og han hev over ti sejre hjem i løbet af de første seks måneder. Han har indtil videre taget fem sejre i år i mindre løb, og i det hele taget virker han ikke lige så formstærk som for et år siden.

Han er dog stadig én af de allerhurtigste ryttere i det her felt, og EM, der arrangeres af franskmænd, kunne tænkes at motivere lidt mere hos Coquard end så mange andre.

Havde ruten været en smule selektiv eller hård, så havde jeg nok haft Coquard som favoritten sammen med Edvald Boasson Hagen, men noget kunne tyde på, at han er lidt sløvere end for et år siden.

Sam Bennett, Irland

Sam Bennett er en rigtig hurtig sprinter. Det kan ingen tage fra ham. Sam Bennett er også en meget hypet sprinter, når man tænker på, hvor lidt han egentligt har fået ud af sin fart indtil videre.

For Bennett er hurtig. Én af de hurtigste i det her løb. Men hans hold, Bora-Hansgrohe, formår ikke for alvor at løfte opgaven for ham. Gang på gang ser man ham tabe spurter, hvor han nok er den hurtigste. Han har det svært i placeringskampen.

Han har dog haft en god sæson med en sejr i Paris-Nice samt et par sejre i Slovenien Rundt. Han kunne have vundet en etape eller to under Giro d'Italia, men der kom lige en Fernando Gaviria i vejen. Her blev det til fire top3-placeringer, og så stabil har han vel aldrig været før.

Irland kommer faktisk med et fornuftigt hold med Mullen, Dunne og Brammeier, men hvor Viviani har fire fuldgode leadouts, mangler Bennett den mand, der skal placere ham i finalen, og det kan blive kritisk i den her spurt i Herning.

Jeg vil dog sige, at han befinder sig i et favoritfelt med fire andre ryttere, og jeg stoler for alvor kun på én - Kristoff - så der er bestemt muligheder. Det er ret åbent, og han har farten til at slå dem alle.

Outsiderne: Cort med gode chancer

Der er en række sprintere i feltet, men ikke mange af dem har en reel chance for at vinde løbet. Én af dem er dog Magnus Cort. Danskeren er hurtig, særligt på denne tid af året, hvilket han senest beviste i RideLondon. Ligeledes kommer han hertil med et fuldt hold, da Danmark er på hjemmebane. Det må ligeledes være en ekstra motiverende faktor.

Som udgangspunkt er han ikke helt på niveau med de fem favoritter, men som jeg nævner et par gange: Der er ingen af dem, der for alvor er stabile. Har de alle en dårlig dag i placeringskampen, så kan Cort sagtens løbe af med EM-triumfen.

Herefter bliver det lidt mere magert blandt outsiderne. Belgien stiller til start med semi-hurtige ryttere som Edward Theuns og Jens Debusschere. De er solide folk i en spurt, men Belgien er ét af de hold, der også vil have interesse i at det ender i andet end en spurt. 

Tyskland stiller med et reservefyldt hold. Deres sprinter hedder Pascal Ackerman, der i år kører sin første sæson som professionel. Han er hurtig, men det er en lang distance. Han blev nummer to ved U23 VM sidste år, og han er hurtig, men han er også uerfaren og har ikke helt fået de store resultater i år.

Herefter følger en lang række solide sprintere: Wouter Wippert, Alexander Porsev, Ivan Savitskiy, Erik Baska. Alle er solide, men ingen af dem er vanvittigt hurtige, og de bør ikke vinde i det her selskab. Det samme gælder spanske Juan Jose Lobato.

Slovenien stiller dog til start med et spændende mandskab. De har mange stærke folk, der ved, hvordan man sætter en spurt op. Spørgsmålet er, om man kører for Luka Mezgec eller Marko Kump. Begge er solide, men ikke de hurtigste. Til gengæld kan de få et ret fint leadout, hvis Pibernik, Koren og Bozic får det til at spille. De vinder næppe, men jeg synes, de har et fedt hold.

Ruten: Sprintervenlig rute i Herning

Da Herning blev præsenteret som arrangør af 2017-udgaven af Europamesterskaberne, var der nok mange, der håbede på, at ruten ville bestå af adskillige grusveje, akkurat som de gør i cykelløbet GP Herning.

Det er et løb, som de danske ryttere ofte nævner, netop fordi det er specielt med de hvide grusveje. Så gør det mindre, at løbet ikke er et UCI-løb, men blot må nøjes med at være et Post Cup-løb - de elsker det. Og det er der en grund til.

Arrangørerne af EM har dog tænkt anderledes. Grusvejene kommer ikke til at fylde en meter. I stedet bliver det et meget sprintervenligt løb. 

Der køres - som stort set altid i disse mesterskabsløb - på en rundstrækning. Denne er 20,1 kilometer lang og kører ad veje som Dalgasgade, Mindegade via Torvet, Bethaniagade og Møllegade. 

Alt efter løbsklassen skal den så passeres X-antal gange. Hos herre elite skal der køres 12 rundstrækninger, hvilket resulterer i 241,2 kilomets kørsel.

Der er ingen udfordringer på ruten udover nogle sving. Ingen bakker. Ingen bjerge. Intet. Hvis en rute kunne skrige "sprintere", så ville denne gøre det. Det kan man så tænke om, hvad man vil.

Der er ingen tvivl om, at arrangørerne har gjort det, så man kan tiltrække sprintereliten. Havde man fokuseret på grusveje, så havde det været mere blandet, hvem der var dukket op.

Jeg forstår rationalet: Man skal have EM til at bide sig fast på kalenderen, og hvis først alle de store profiler stiller op én gang, så vil det sprede sig til de øvrige udgaver af løbet. Men jeg havde håbet, at vi kunne vise en anden side af Danmark.