Med gruppespillet afsluttet og en EM-fri onsdag tager vi et kig på hvordan slutrunden hidtil er gået for BetXpert - for eksperter og brugere...
Gruppespillet er veloverstået, nogle nationer er sendt hjem mens andre står i den spændende knockout-fase, begyndende med kvartfinalerne torsdag-søndag.
I dag onsdag er der EM-fri og det giver lejlighed til at tage et kig tilbage på de 24 overståede kampe og gøre status for gruppespillet.
BetXperts ekspertpanel har hidtil leveret 36 tips og anbefalinger (og tre info-analyser), hvoraf 25 er gået hjem. Det er der kommet et overskud på 10,78 units ud af og en tilbagebetalingsprocent på meget pæne 130%.
Derudover er der en række langtidsspil der endnu lever, og alt i alt ser EM hidtil ud til at være godkendt fra et bettingsynspunkt her på BetXpert.
Brugerne spæder også til
Også brugerne har været særdeles aktive under slutrunden med en lang række brugertips. Af de mere spektakulære havde brugeren Jelleroni allerede i januar luret, at Tobias Mikkelsen ville være at finde i den danske EM-trup - en luring der gav hele 25 gange pengene igen.
Også brugeren Kellogs har haft held med et par af de højere odds og ramte senest Zlatan Ibrahimovic som første målscorer i Sveriges kamp mod England.
Indtil videre ser det altså ud til at EM 2012 har været indbringende for både eksperter og brugere på BetXpert, og det er jo ikke så skidt.
Vi holder dog tungen lige i munden og fortsætter det hårde arbejde. Allerede nu kan du læse om torsdagens semifinale mellem Tjekkiet og Portugal, hvor Uffe Andreasen har fundet et spændende spil:
Hold desuden øje med siden i den nærmeste tid da vi naturligvis dækker samtlige af de sidste syv kampe ved dette EM.