500 års fred, og hvad har Schweiz produceret? Kukuret... Jep, men også et ganske godt fodboldhold. Det nyttede dog intet i gårsdagens EM-åbningskamp mod Tjekkiet hvor Schweiz først mistede anfører Frei der grædende måtte forlade banen og turneringen med en knæskade, og siden ufortjent tabte opgøret med 0-1.

Senere på aftenen vandt Portugal 2-0 over Tyrkiet.

For BetXpert var det en blandet start på turneringen. Vi havde spillet på en smal tjekkisk sejr, så det var ok, men vi havde også spillet på en smal portugisisk sejr, og så var det jo lidt bittert med et ekstra mål i stort set sidste sekund. Endvidere må vi erkende at vores spil på Frei som schweizisk topscorer ikke går hjem...

Men fortvivl ikke. EM er kun lige gået i gang, og vi har masser af skud i bøssen. I dag gælder det Gruppe B-kampene Østrig-Kroatien og Tyskland-Polen.

Her bør EMs formentligt svageste nation, trods hjemmebane, få det svært mod et godt kroatisk hold. I den anden kamp er Tyskland klar favorit og bør da også kunne tage sejren; men det kan blive sværere end som så.

Se vores tip til de to kampe: http://www.betxpert.com/ekspert/euro08/  

Tjek også Torben N. Sørensens EM-spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/  


Konkurrence og EM-guide


Det kan varmt anbefales at man benytter sig af vores omfattende EM-guide der indeholder en kampplan og en grundig analyse af hvert hold. Vi har gennemgået alle trupper og vurderet holdenes chancer, og trupnyt – skader og andet – opdateres løbende: http://www.betxpert.com/euro08/

Og du bør heller ikke gå glip af vores store EM-konkurrence hvor vi i samarbejde med Sportingbet stiller i alt 48.000 kr. på højkant, fordelt på fire del-konkurrencer. Kupon 1 er lukket nu (man kan følge stillingen), men kupon 2 er åben indtil d. 11. juni, kl. 18 – og derefter følger to yderligere kuponer: http://www.betxpert.com/euro08/comp/


Synd for Schweiz

Det var ikke nemt at være schweizer i går under EM-åbningskampen mod Tjekkiet. Trods status af værtsnation var Schweiz undertippet mod verdensranglistens nr 6, men alligevel var det schweizerne der satte sig på kampen og havde mest spil og chancer – selv efter at anfører Frei, emblematisk topscorer, grædende måtte forlade banen og turneringen med en ledbåndsskade i knæet (koster nok en pause på 6-7 uger).

Og alligevel endte det med en tjekkisk sejr på 1-0. Temmelig uretfærdigt, men sådan er fodbold ind i mellem. Det var såmænd ikke fordi Schweiz spillede fremragende, men holdet leverede en engageret og solid indsats (dog kneb det med effektiviteten i front, og træner Kuhn virkede ikke helt som om han var opgaven voksen; man kunne fx godt have ønsket sig lidt mere vovemod til sidst). Det slående ved kampen var Tjekkiets dårlige indsats. Bevares, forsvaret spillede godt, især klassekeeper Cech og midterforsvaret styret af Ujfalusi. Men generelt var det en ynk. Ingen kreativitet på midtbanen, ud over fra FCK-højrekanten Sionko, og ingen slagkraft i angrebet. Dog hjalp det at udskifte en ringe Jan Koller med Svěrkoš i anden halvleg. Det gav i hvert fald et mål da Svěrkoš udnyttede een af holdets meget få chancer, men ellers var han nu mest at finde på egen banehalvdel mens Tjekkiet kæmpede for at køre 1-0-sejren i hus. Her trak holdet sig for langt tilbage og overlod alt for meget initiativ til Schweiz.

I det hele taget var den enlige centerforward på en grum uriaspost i en meget defensiv 4-5-1-formation. Tjekkiet hverken ville eller kunne noget. Trist at se.

Men fint nok for BetXperts spil. Vi havde blandt andet satset på netop en 1-0-sejr til Tjekkiet.


Fortjent sejr til Portugal

Portugal, derimod, både kunne og ville. Uden at spille sprudlende angrebsfodbold – det er trods alt Big Phil Scolari der står ved roret – var Ronaldo, Deco og co. klart mere initiativrige end tyrkerne i lørdagens anden kamp. Man havde forventet en defensiv indstilling fra Tyrkiet, men dog håbet at de havde mere at byde på offensivt end nogle gode lange afleveringer af Nihat og en endeløs række af film-forsøg, frispark og kiksede afslutninger fra Tuncay Sanli. Midtbaneregissør Emre gjorde ikke meget væsen af sig, og det var lige før højreback Altintop var den mest markante figur i det offensive spil.

En fortjent sejr til Portugal på 2-0, omend det for BetXperts skyld godt kunne være blevet ved 1-0 (det havde nemlig givet os odds 3,75) som jo var stillingen indtil dommerens tredje tillægsminut.