Livet er for kort til kvindefodbold, lyder det ofte. Her på BetXpert er vi uenige. Vel er der en del knoldesparkere, men fx er en spiller som USAs Mia Hamm teknisk klart bedre end Dennis Rommedahl (og næsten lige så hurtig)...

Ved EM i kvindefodbold, der går i gang denne søndag og fortsætter til d. 19. juni, er Mia Hamm af naturlige årsager ikke med, men det er andre dygtige spillere. Således er finalisterne fra VM-2003 blandt deltagerne: Tyskland og Sverige.

Danmark deltager også og skal i den indledende pulje møde Sverige, Finland og værtsnationen England. De to bedste i puljen går videre til semifinalerne mod de bedste fra den anden pulje, hvor Tyskland og Norge må være favoritter foran Frankrig og Italien.

Danmark er bestemt ikke favorit - selv om den nye træner, Peter Bonde, har erklæret: "Vi går efter guldet..." Søndag kl. 18 møder Bondes piger Sverige, og vores naboland, der er både EM- og VM-sølvvinder, fremstår helt klart som det stærkeste hold.

Læs analysen af kampen - og se det medfølgende tip: http://www.betxpert.com/ekspert/lk/#48351

Danmark-England spilles onsdag, og lørdag venter så sidste puljekamp, mod Finland. Alle Danmarks kampe ved slutrunden kan følges på TV2 Zulu, som også viser semifinaler og finale.