Så skal vi have afgjort, hvem der snupper billetterne til den afgørende EM-finale på Wembley. Fodboldekspert Frank Pilantra har kigget på nærmere på oddsene på de to semifinalebrag.
Det kan kun blive underholdende og dramatisk, når Spanien og Italien får lov til at starte semifinale-festen, inden vi kommer til det ventede opgør mellem England og Danmark.
Det har været en fantastisk EM-turnering med masser af mål og spænding, og vi kan håbe på, at holdene bliver ved med at køre på med den optimistiske, målsøgende spillestil.
Der er scoret i alt 135 mål i de hidtil 48 EM-kampe, hvilket giver et yderst flot gennemsnit på 2,83 mål per EM-kamp. Af de 48 kampe er 26 opgør endt med over 2,5 mål.
Tendens-tip: Der bliver scoret 2 eller 3 mål i semifinalerne
I 7 af de hidtil 12 kampe i knock-out fasen er der scoret enten præcis 2 eller 3 mål, og vi kan også komme til at opleve samme mønster ved semifinalerne.
Vi oplevede samme tendens ved EM 2016, hvor hele 9 af de 15 knock-out kampe endte med enten 2 eller 3 mål.
Italien-Spanien: 2 eller 3 mål i kampen til odds 2,03 hos Nordicbet*
England - Danmark: 2 eller 3 mål i kampen til odds 1,99 hos Nordicbet*
Der kommer gang i kortene
Selvom der står meget på spil for holdene, så er der ikke lagt op til brutalt spil eller nedslagtninger i semifinalerne, da Spanien, Italien (fem kort hver) og England og Danmark (fire kort hver) har vist fair play.
Der er dog ingen karantænefare ved at modtage et gult kort i semifinalerne, da tidligere kort er blevet slettet efter kvartfinalerne. Det er klart, at en udvisning giver karantæne i finalen, men ellers er der ingen grund til, at spillerne holder sig tilbage i nærkampene.
Der er finalebilletter på spil, hvilket kan betyde, at dommerne må til lommerne for at slå ned på de professionelle frispark, brokkerier eller tidsudtrækning. Og skulle vi få en dansk matchvinder på Wembley, så må han gerne trække et gult kort for at smide trøjen i glædesrus :-)
Tendens-tip: Over 4 kort i semifinalerne
Både ved EM 2012 og ved EM 2016 fik vi over 4,5 kort i begge semifinaler; faktisk gik det helt amok i semifinalen i 2012 mellem Portugal (5 kort) og Spanien (4 kort).
Italien - Spanien: Over 4 kort asian odds 2,10 hos Bet365*
England - Danmark: Over 4,5 kort odds 2,90 hos Unibet*
Hold øje med det engelske luftangreb
Spanien er det mest scorende hold ved EM 2020 med deres 12 mål, mens Italien og Danmark begge har scoret 11 gange ved denne slutrunde.
England har blot scoret otte mål, men de er suverænt det hold, der har scoret flest mål på hovedstød.
Hele fem af deres otte mål er scoret på hovedstød, hvilket senest gik udover Ukraine, da både Harry Kane, Harry Maguire og Jordan Henderson scorede på hovedstød.
Den manglende kreativitet fra en central 10'er kan betyde, at England i semifinalen igen vil satse på indlæg til Harry Kane og så hive de store drenge fra midterforsvaret med frem ved standardsituationer.
England - Danmark: Første mål scores på hovedstød til odds 6,50 hos Bet365*
Danmark har også et par tricks i ærmet ved dødbolde, hvilket gav en drømmestart i
kvartfinalen mod Tjekkiet, hvor Thomas Delaney headede bolden i netmaskerne til 1-0 efter et indstuderet hjørnespark. Vi ser gerne en gentagelse på Wembley.
Hold øje med BetXperts EM 2020-spilforslag fra vores ekspertpanel til semifinalerne.