Der er mange bud på en topscorer ved EM i Frankrig, men hvem skal man satse på? Hvordan spottes den bedste værdi? Vi har analyseret statistik fra en række slutrunder og leverer en checkliste til brug i jagten på vinderen af Den Gyldne Støvle - og så giver vi vores bud på en række outsidere til topscorertitlen.
Müller, Ronaldo, Griezmann, Harry Kane eller en helt fjerde...
Det er sand stjerneparade af angribere, der fylder listen af topscorerkandidater til EM i Frankrig 2016.
Men hvem af dem skal man spille på - og skal man i det hele taget spille på en af favoritterne?
Vi har dykket godt ned i statistikkerne og udpeger i denne analyse en række afgørende faktorer, du skal tage højde for i jagten på den store målscorerværdi.
Se i øvrigt også vores store EM-sektion med optakter og analyse af samtlige hold, forventede trupper og startopstillinger.
|
Odds - Topscorer ved EM 2016 i Frankrig |
Bedste odds | Bookmaker |
| Thomas Müller (Tyskland) | 9,00 |
 |
| Cristiano Ronaldo (Portugal) | 9,00 |
 |
| Antoine Griezmann (Frankrig) | 12,00 |
|
| Robert Lewandowski (Polen) | 17,00 |  |
| Harry Kane (England) | 17,00 |  |
| Romelu Lukaku (Belgien) | 21,00 |
|
| Olivier Giroud (Frankrig) | 21,00 |
|
| Diego Costa (Spanien) | 26,00 |
|
| Paco Alcacer (Spanien) | 34,00 | |
| Alvaro Morata (Spanien) | 34,00 | |
| Marco Reus (Tyskland) | 35,00 | |
| Zlatan Ibrahimovic (Sverige) | 35,00 | |
| Mario Götze (Tyskland) | 41,00 |
|
| Mario Mandzukic (Kroatien) | 41,00 |
|
| Wayne Rooney (England) | 41,00 | |
| Graziano Pelle (Italien) | 51,00 | |
Hvad kræves af en topscorer?
Mål, selvfølgelig, men anskuer vi det lidt bredere, så skal der både masser af spilleminutter og masser af scoringschancer til før en spiller kan drømme om at hjemtage Den Gyldne Støvle fra Frankrig. Basal klasse og et CV med masser af mål er ikke altid nok.
I forsøget på at spore os ind på EM-topscoreren, kan man som udgangspunkt tage afsæt i en identifikation af de bedste angribere på kontinentet. Den tilgang indeholder imidlertid en række faldgruber.
Zlatan-effekten
Det er et faktum, at de dygtigste målscorere ikke altid spiller på de bedste landshold. Hvis en given spillers landshold ikke har en realistisk chance for spille mere end de 3 indledende gruppekampe, så kan spilleren være nok så god. Slutrunde-topscorer bliver han næppe.
Et godt eksempel er Zlatan Ibrahimovic. EM i Frankrig 2016 bliver hans fjerde slutrunde. Forud for alle slutrunder har bookmakerne listet den svenske verdensstjerne lige under de allerbedste på topscorer-markederne. Ved VM 2006 blev Sverige slået ud i 1/8-finalen efter 4 kampe. Undervejs scorede de blå-gule beskedne 3 mål - Zlatan scorede ingen af disse og forlod altså slutrunden aldeles målløs.
Siden har Sverige deltaget i to EM-slutrunder og begge gange er de rejst hjem efter 3 kampe i gruppespillet. I begge slutrunder scorede Zlatan 2 mål. Hans evner er ubestridte, men for at Zlatan skal blive topscorer, skal Sverige altså gerne nå en del længere end gruppespillet. Spørgsmålet er blot om holdet, udover Zlatan, har kvaliteterne hertil.
Ronaldo-effekten
Et andet aspekt man skal holde øje med er at nogle spillere kan være godt scorende på klubholdet, mens han på landsholdet har en betydeligt dårligere scoringsrate, fx pga. en anden placering/rolle i forhold til holdets taktik, eller hvis han står i skyggen af mere fremtrædende medspillere.
Et godt eksempel herpå er portugisiske Danny (fraværende ved EM 2016 pga. skade). Til dagligt ernærer han sig i russiske Zenit, og har gennem en årrække markeret sig som én af de bedst scorende midtbanespillere i Europa, bl.a. i Champions League. På landsholdet har han dog, trods en status som næsten fast starter, ikke scoret siden 2011 (10 kampe fra start, 5 indhop). Står en vis Cristiano Ronaldo mon i vejen?
Schürrle-effekten
Den modsatte situation af ovenstående kan også gøre sig gældende, nemlig hvor en spiller "træder op" når han spiller på landsholdet, og markerer sig anderledes stærkt scoringsmæssigt i forhold til når han spiller på klubholdet.
Tyske Andre Schürrle er et godt eksempel herpå; gennem de seneste 5 sæsoner har han på klubniveau i først Leverkusen, siden Chelsea og Wolfsburg scoret i gennemsnit hvert 256. minut. På landsholdet er der i samme periode gået 97 minutter mellem hver scoring (13 mål på 1264 minutter).
Stjerneparade-effekten
I den indledende oddsliste så vi stor repræsentation af spillere fra de største VM-favoritter; Tyskland, Spanien og Frankrig. En spiller fra et hold som huser andre potentielle topscorere vil alt andet lige - teoretisk - ende med at skulle dele holdets slutrunde-mål med disse andre spillere.
EM-favoritterne fra Tyskland har fx både Müller, Götze og Reus repræsenteret i ovenstående liste, hvor Portugal og Italien kun har en enkelt. Endvidere forventes Tyskland også at have angriberen Mario Gomez med i EM-truppen. Foruden førnævnte Schürrle og de unge talenter Kruse og Draxler.
Går Tyskland hele vejen, vil de sandsynligvis score en del mål undervejs, men det vil i teorien kræve flere specielle omstændigheder/tilfældigheder undervejs hvis en stor andel af disse mål ender med at tilfalde én spiller i den stjerneparade af potentielle målscorere de samlet set stiller op med til EM. Udover at det naturligvis øger rotations-risikoen for de enkelte spillere.
Sådan gik det sidst: EM 2012
Det endte som bekendt med en ganske aparte situation, hvor hele 6 spillere delte titlen med blot 3 scoringer, heriblandt Gomez, Torres og Ronaldo fra ovenstående liste af forhåndsfavoritter. De øvrige tre var Balotelli (odds 25 før slutrunden), Mandzukic (odds 41 før slutrunden), samt overraskelsen Dzagoev fra Rusland, som mange bookmakere end ikke havde haft odds på, men som hos britiske bookmakere kunne spilles til pæne odds 81 inden slutrunden.
EM's topscorer-historik
Vi tager derfor vores afsæt der for at have nogenlunde sammenlignelighed. Der spilles ikke om bronzemedaljer ved EM, så kun finaleholdene har opnået de maksimale 6 kampe, mens alle hold har spillet mindst 3 kampe via gruppespillet.
Vi opdeler oversigten i gruppespil og knockoutfase, for at se om topscorerne scorer mest i den ene eller anden fase af slutrunden. Desuden ser vi på hvor meget den pågældende spiller deltager i holdets kampe undervejs, samt hvor stor en andel af holdets mål den enkelte topscorer har stået for.
| År | Topscorer | Hold-plac. | Mål (min) Gr.spil | Mål (min) Knockout | Spilletid | Andel af holdmål | Str. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2012 | 3 - Balotelli (Ita) | 2 | 1 (141) | 2 (280) | 421/570 | 3/6 | 0 (0) |
| 3 - Ronaldo (Por) | SF | 2 (270) | 1 (210) | 480/480 | 3/6 | 0 (0) | |
| 3 - Dzagoev (Rus) | Gr. | 3 (253) | 0 (0) | 253/270 | 3/5 | 0 (0) | |
| 3 - Mandzukic (Kro) | Gr. | 3 (270) | 0 (0) | 270/270 | 3/4 | 0 (0) | |
| 3 - Gómez (Tys) | SF | 3 (226) | 0 (55) | 281/450 | 3/10 | 0 (0) | |
| 3 - Torres (Spa) | 1 | 2 (151) | 1 (38) | 189/570 | 3/12 | 0 (0) | |
| 2008 | 4 - Villa (Spa) | 1 | 4 (180) | 0 (154) | 334/570 | 4/12 | 0 (0) |
| 2004 | 5 - Baros (Tje) | SF | 3 (208) | 2 (175) | 383/465 | 5/10 | 0 (0) |
| 2000 | 5 - Kluivert (Hol) | SF | 2 (270) | 1 (180) | 450/480 | 5/13 | 0 (1) |
| 5 - Milosevic (Jug) | QF | 4 (218) | 1 (90) | 308/360 | 5/8 | 0 (0) | |
| 1996 | 5 - Shearer (Eng) | SF | 4 (255) | 1 (240) | 495/510 | 5/8 | 1 (1) |
| Minutter pr. mål | 78,77 | 158,00 | 77,36% | 44,68% | |||
Der bemærkes en meget markant forskel mellem scoringsraten i gruppespil og i knockout fasen, hvor alle topscorere bortset fra Balotelli har scoret flest mål i gruppespillet. Ingen EM-topscorer har siden 1996 formået at score mere end to gange i fasen fra kvartfinalen til finalen.
Bortset fra den noget aparte topscorer-situation i 2012, sker det ofte at topscorerens hold når mindst semifinalen. Ud af totalt 12 spillere, som har fået tildelt topscorerværdigheden siden 1996 (enten alene eller delt) er kun 3 spillere fra hold der ikke er nået semifinalen.
Endelig er det påfaldende at topscorerne har deltaget i 77% af holdets samlede spilleminutter, svarende til godt og vel 70 minutter pr. kamp.
Det indikerer på den ene side, at topscorerne for en stor dels vedkommende er faste startere, men på den anden side er Torres fra 2012 en kraftig undtagelse fra denne regel, da han trækker det samlede gennemsnit betragteligt nedad med hans deltagelse i blot 33% af Spaniens spilleminutter under EM 2012.
Udvidet perspektiv: topscorer-historik fra VM
Det er selvfølgelig bedst at sammenligne EM med EM, men hvordan ser billedet ud hvis vi kigger på de seneste VM-slutrunder, som også har haft deltagelse af en del af de hold, der optræder ved EM i Frankrig?
Udvidelsen af EM fra 16 til 24 hold gør det også mere relevant at skele til tidligere VM-turneringer, da EM 2016 nu indeholder én ekstra runde i form af 1/8-finaler. Præcist som ved VM.
For at holde et nogenlunde sammenligningsgrundlag, skuer vi så langt tilbage at strukturen er ensartet, dvs. gruppespil på 3 kampe og herefter 4 knockout-runder. Præcist som ved EM-slutrunden i år (dog med den forskel at der til VM spilles bronzekamp). Dette giver os et afsæt i 1986.
| År | Topscorer | Hold-plac. | Mål (min) Gr.spil | Mål (min) Knockout | Spilletid | Andel af holdmål | Str. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2014 | 6 - Rodriguez (Col) | QF | 3 (225) | 3 (175) | 400/450 | 6/12 | 1 (1) |
| 2010 | 5 - Müller (Tys) | 3 | 1 (227) | 4 (246) | 473/630 | 5/16 | 0 (0) |
| 5 - Forlan (Uru) | 4 | 2 (270) | 3 (390) | 660/660 | 5/11 | 1 (1) | |
| 5 - Sneijder (Hol) | 2 | 1 (263) | 4 (390) | 660/660 | 5/11 | 0 (0) | |
| 5 - Villa (Spa) | 1 | 3 (270) | 2 (365) | 635/660 | 5/8 | 0 (1) | |
| 2006 | 5 - Klose (Tys) | 3 | 4 (235) | 1 (351) | 586/630 | 5/14 | 0 (0) |
| 2002 | 8 - Ronaldo (Bra) | 1 | 4 (235) | 4 (318) | 553/630 | 8/18 | 0 (0) |
| 1998 | 6 - Suker (Kro) | 3 | 2 (270) | 4 (360) | 630/630 | 6/11 | 1 (1) |
| 1994 | 6 - Stoichkov (Bul) | 4 | 3 (270) | 3 (374) | 644/660 | 6/10 | 3 (3) |
| 6 - Salenko (Rus) | Gr. | 6 (201) | 0 (0) | 201/270 | 6/7 | 2 (2) | |
| 1990 | 6 - Schillaci (Ita) | 3 | 2 (142) | 4 (360) | 502/630 | 6/10 | 1 (1) |
| 1986 | 6 - Lineker (Eng) | QF | 3 (266) | 3 (180) | 446/450 | 6/6 | 0 (0) |
| Minutter pr. mål | 84,53 | 100,26 | 91,81% | 51,49% | |||
En markant forskel ved VM i forhold til EM er at VM-topscorerne har fået mange spilleminutter, og i gennemsnit deltaget i 92% af deres holds spillede minutter. Faktisk er det i VM kun Thomas Müller i 2010 der skiller sig ud med en lav spilletid-procent (75).
At topscorerne står for en stor andel af holdets mål (samlet 51,49%) er ikke ulogisk i sig selv, men i to tilfælde har én mand stort set båret et helt hold (Lineker med samtlige Englands 6 mål i 1986 og Salenko med 6 af Ruslands 7 i 1994).
Den oplagte scoringschance som et straffespark nu engang er, har haft en vis betydning for topscorerværdigheden ved VM gennem årene. I 1994 var det for Stoichkov og Salenko afgørende at sætte hhv. 3 og 2 af deres 6 scoringer ind på straffespark.
Topscorer checkliste
Med de observationer vi har gjort ovenfor, nærmer vi os en checkliste for at identificere en potentiel EM-topscorer:
- Er spilleren fast starter?
- Deltager spilleren som regel i alle 90 minutter?
- Er spilleren straffesparksskytte?
- Kan spilleren tegne sig for ca. halvdelen af holdets mål?
- Møder spillerens hold svagere modstandere i gruppespillet, som han kan score 2-3 mål imod?
- Er der risiko for at spilleren spares i en evt. ubetydelig sidste gruppekamp?
- Kan spillerens hold nå knockout-fasen?
- Kan spillerens hold nå semifinalen?
Dødt løb og top-spil
Inden vi sætter ovenstående checkliste i kraft ved at kaste et blik på en håndfuld potentielle topscorere som vi på BetXpert holder øje med frem mod slutrunden, vil vi lige dvæle ved et par yderligere fakta.
For VM har der gennem en række år hersket en gylden regel om at man skulle score 6 mål for at blive topscorer. Denne regel har holdt stik i 6 af de seneste 8 VM-slutrunder.
En tilsvarende regel er sværere at give for EM, ikke mindst fordi turneringen nu udvides og kommer til at rumme én ekstra kamp for dem der når allerlængst. Fra 1996 til 2004 skulle der 5 EM-scoringer til at blive topscorer, men de seneste to slutrunder har 4 hhv 3 mål været nok.
Samler vi imidlertid VM og EM under ét, så er 2 af de seneste 3 slutrunder siden 2010 endt med delte topscorere. Dette er oddsmæssigt interessant, da det betyder at man som spiller ikke får fuld gevinst, eftersom reglen om "dødt løb" træder i kraft; det odds man har fået på en given topscorer reduceres i forhold hvor mange spillere der deler topscorerværdigheden.
Antager vi at vi har at gøre med en decideret tendens, hvor marginalerne indenfor international fodbold er blevet så små, at der igen i år er "risiko" for, at vi kommer til at se delte topscorere, kan man passende spørge sig selv om der overhovedet er idé i at gå efter favoritterne? Kommer reglerne om dødt løb i spil, er det immervæk sjovere at få reduceret et oprindeligt odds på 41 end odds 10.
Som vi så ovenfor, var 3 af de 6 EM-topscorere i 2012 at finde udenfor feltet af absolutte favoritter til titlen, dvs spillere til odds på den gode side af 20-25. Det samme var tilfældet ved VM 2010, hvor kun David Villa var blandt forhåndsfavoritterne, mens spil på Forlan, Sneijder og Müller var til langt mere attraktive odds.
Skulle det alligevel ende med at én spiller trækker det længste strå og bliver ene-topscorer, så taler et andet element for at styre udenom de absolutte favoritter: på topscorer-markedet tilbyder en del bookmakere det såkaldte Each way (E/W) væddemål, som er et vinder/plads-spil der på dette marked hedder "1/4 for 4" over en bred kam.
Det betyder helt konkret at du får 1/4 af vinder-oddset hvis din spiller ender i Top 4 på topscorerlisten (og du vel og mærke har spillet en ekstra indsats på each-way varianten). En kraftig overvejelse værd med den store jævnbyrdighed der er set de senere år.
Spændende outsidere
For illustrationens skyld, har vi herunder udvalgt et par navne som vi holder ekstra øje med frem mod EM med sigte på nærmere analyse når vi kommer helt tæt på slutrunden. Hovedvægten er anlagt på spillere udenfor det absolutte favoritfelt, evt. med each way spil for øje.
For alle opgørelser er anskuet samtlige landskampe spillet siden 1. januar 2014.
| Kriterie/Spiller | Perisic (Kro) | Janko (Øst) | Kokorin (Rus) | Sigurdsson (Isl) |
|---|---|---|---|---|
| Aktuelt odds | ||||
| Kampe fra start |
17 af 19 |
13 af 15 | 18 af 19 | 14 af 15 |
| Spilletid pr. kamp | 81 min. | 67 min. | 82 min. | 87 min. |
| Straffespark? | Nej | Nej | Ja | Ja |
| Mål-andel 1 | 11 af 39 | 10 af 29 | 7 af 36 | 7 af 25 |
| Gruppemodstandere 2 | Tyr Tje Spa | Ung Por Isl | Eng Svk Wal | Por Ung Øst |
| Rotations-risiko | Lav | Lav | Lav | Lav |
| Chance for 1/8-finale 3 | 74% | 80% | 74% | 62% |
| Chance for semifinale 3 | 15% | 17% | 11% | 7% |
1 Holdmål i alle kampe spilleren har deltaget i, uanset ind- og/eller udskiftning i kampen.
2 Holdets modstandere i gruppespillet i nævnte rækkefølge.
3 Udtrykt i procentvis chance ud fra bookmakernes gennemsnits-odds for pågældende marked.
Ovenstående liste skeler til en vis grad til at slutrunde-strukturen er lidt speciel på ét punkt: 2'erne i Gruppe A, B, C og F møder hinanden i 1/8-finalerne (2'erne i Gruppe D og E møder derimod gruppevindere fra E og F). Dette giver alt andet lige en øget sandsynlighed for yderligere avancement for de formodede 2'ere i disse grupper.
Læs vores store EM-sektion med optakter og analyse af samtlige hold, forventede trupper og startopstillinger.
