Sæsonens første El Clásico venter i denne weekend. Diskussionen er allerede i gang – men weekenden byder på masser af andre kampe...

Lørdag aften går det løs. Det måske største rivalopgør i moderne fodbold. Real Madrid mod FC Barcelona. El Clásico – for første gang i denne sæson.

Sidste sæson bød på en måske lidt devalueret omgang mellem de to med et utal af møder indenfor få uger, hvor nogle opgør var noget mindre betydningsfulde end andre. Lørdagens opgør er i allerhøjeste grad vigtig for de to hold. Real Madrid har skabt et lille hul i toppen af La Liga, og kan med en sejr hjemme på Estadio Santiago Bernabéu sikre sig et forspring på seks points til ærkerivalerne – og dét med en kamp i hånden. Omvendt vil en Barcelona-sejr sende Barcelona til tops – i hvert fald indtil Real Madrid kommer på omgangshøjde i spillede kampe.

Livestream El Clásico: Her kan du se Barcelona - Real Madrid

 

Diskussionen om kampen er allerede i fuld gang – kig forbi http://www.betxpert.com/forum/spilforslag/vis/real-madrid-barcelona-10-12 og giv dit besyv med.

Der spilles dog også masser af andet fodbold i denne weekend, og vi er klar med fodboldanalyser fra Tyskland, England, Frankrig og Italien – og kan også byde på et ishockeytip fra vores brandvarme Mike Larsen (gevinster til odds 12,00 og 6,25 indenfor den seneste måned) samt to MMA-tips fra Loke Barrett.

På fodboldsiden er Martin K. Andersen klar med tre tips til weekendens kampe i den tyske 2. Bundesliga, mens Nicolaj Stage har fundet værdi i hjemmestærke Norwich, der lørdag eftermiddag tager imod Newcastle – der har hentet ét point i de seneste tre kampe (om end det var mod nogle af ligaens bedste mandskaber).

I den næstbedste engelske række, the Championship, kan Janus Bødker byde på tre tips, mens Jens Bøye har udset sig topholdet Montpellier fra den bedste franske række, når de lørdag gæster Valenciennes – værterne er blot nummer 17 i rækken og er ramt af skader, men er samtidig et stærkt hjemmehold, hvorfor den forsigtige DNB-version, med indskuddet tilbagebetalt i tilfælde af uafgjort, er valgt. Jens har derudover smidt en infoanalyse afsted på opgøret mellem Marseille – der i midtugen spille Champions League i Tyskland – og Bordeaux.

Søndag aften står den på italiensk bold når Novara tager imod Napoli, som i midtugen spillede sig videre fra Champions Leagues dynamitpulje. Gæsterne har kun vundet én af de seneste fem ligakampe og er efterhånden i en situation hvor de skal vinde kampe – men spillet kører godt for tiden og Steffen de Vries har på den baggrund fundet værdi i et spil på udesejren.

Mike Larsen har udset sig opgøret mellem EfB Ishockey og Copenhagen Hockey lørdag eftermiddag, og her satses på et målfattigt opgør, der holder sig under 5,5 scoringer.

El Clásico optakt: FC Barcelona - Real Madrid er begge i krise

 

Natten mellem lørdag og søndag går det løs i oktagonen ved UFC 140 i Toronto i Canada. Loke Barrett har udset sig opgørene mellem Claude Patrick og Brian Ebersole samt Frank Mir og Antonio Rodrigo Nogueira, hvor han i førstnævnte har fundet værdi i Ebersole og i sidstnævnte satser på Mir-sejr via KO, TKO eller diskvalifikation.

Flere tips kan nå at komme til i løbet af weekenden – der spilles jo også bl.a. håndbold-VM for damer, hvor der efter en hviledag lørdag venter otte opgør søndag (i President’s Cup – kampene om placeringerne mellem 17 og 24), inden det mandag står på ottendedelsfinale for de danske damers vedkommende (Japan er modstanderen). Vores søsterside NFLXpert vil også i løbet af weekenden være klar med tips til 14. spillerunde i NFL-sæsonen.

Ligger du inde med info eller et godt tip på en kamp, så kig forbi vores Match Center, hvor du kan se om der allerede er startet en diskussion om opgøret. Hvis ikke, så klik ind på kampen, og byd ind med hvad du har at dele med os andre.