Denne weekend byder BetXpert på en lang række tips og analyser - bl.a. på det spanske rivalopgør og et par højoddsere...
Der er masser af fodbold på programmet denne weekend inden de store klubturneringer holder en lille pause til fordel for landskampene.
Lørdag har både Torben N. Sørensen og Martin K. Andersen taget et kig på Bundesligaen, hvor førstnævnte ikke er så overbevist af HSV's seneste resultater og anbefaler et spil den modsatte vej, på hjemmeholdet Greuther Fürth. Martin K. Andersen går også imod favoritten når han anbefaler et spil på Wolfsburg ude over Schalke 04 til hele odds 8.
Bolden ruller også i England og her er der tips fra Premier League helt ned til League 2 - og alt derimellem. Alle tre PL-eksperter har tips ude; Nikolaj Petersen peger bl.a. på at Swansea ikke kan holde Reading fra at score, Jesper Ambrosius tror på en storsejr til Chelsea over Norwich mens Nicolaj Stage anbefaler et spil på Everton ude over Wigan.
Anders Jørgensen kigger på både Championship, League 1 og 2 og forudser bl.a. en tæt kamp mellem MK Dons og Portsmouth.
Derudover byder lørdag på både dansk, tyrkisk, spansk og brasiliansk fodbold, så der er nok at tage af.
Søndag overskygger det spanske opgør mellem Barcelona og Real Madrid de fleste andre kampe. Barcelona er kommet klart bedst fra start og kan med en sejr distancere Real Madrid med hele 11 point. Det er tidligt på sæsonen, men kampen kan allerede nu give et fingerpeg om mesterskabet skal lande hos Barcelona. Hjemmeholdet har dog forsvarsfravær og Morten Frydendal anbefaler et spil på at Real Madrid får point.
Inden El Clasico er der dog både engelsk, tysk (1. og 2. Bundesliga), spansk og dansk fodbold på programmet. Bl.a. anbefaler Nikolaj Petersen et spil på at Esbjergs Martin Braithwaite scorer hjemme mod FC København.