Det bliver ikke meget større end EM på hjemmebane, og vi er i den sammenhæng meget stolte over, at det er lykkedes at forstærke vores EM-dækning samt ekspertpanel med den erfarne Christian Thye.
Vi kan godt allerede begynde at skrue op for EM-feberen og gøre os klar til sommerens store slutrunde, der venter lige om hjørnet.
Vi får en virkelig stærk stjernespiller med på vores EM-hold, da Christian Thye er ny mand i ekspertpanelet, og vi kan blandt andet se frem til en masse EM-tips.
Der vil være fokus på dansk fodbold, men vi kan forvente tip til en række ligaer.
Christian Thye kommer med flotte resultater fra andre spilsider, og herfra skal lyde et stort velkommen til ekspertpanelet.
BetXpert tog en snak med Christian om blandt andet baggrund, betting-edge og netværk.
Vejen til overskud gik gennem engelske telefondamer
Der har ikke altid eksisteret internet eller "Den Lange" nede i kiosken. Christian Thye er fra tiden, hvor man skulle gribe knoglen og ringe til England, hvis man ville spille.
- Jeg har interesseret mig for sport og spil siden barndommen, hvor jeg udfylde tipskuponer sammen med min farfar.
- Jeg begyndte selv at oddse, da tipstjenesten præsenterede "Den Lange" i 90´erne, og sidenhen oprettede jeg en spillekonto hos det udenlandske Londonbet.
- Dette var før, internettet rigtig slog igennem, og dengang skulle man skulle ringe til England og bede en telefondame om at sætte sit tegn; meget old school.
- Min betting var ikke på et videre seriøst plan dengang, men mere underholdning til de kampe, jeg nu skulle se på tv.
BetXpert var med til at slå øjnene op for seriøs betting
På en måde kan man sige, at en cirkel nu er fuldendt. Christian Thye fik nemlig for alvor øjnene op for en mere seriøs bettingtilgang, da han i sin tid blev bekendt med BetXpert.
- Min introduktion til seriøs sportsbetting var faktisk via BetXpert samt et andet dansk site og et norsk ditto.
- Jeg blev inspireret af alle bettingnørderne, der delte tips, og efterfølgende blev jeg selv ekspert på et andet dansk site. Selvtillid til at spille mine egne spil havde jeg dog ikke, før jeg måske havde lavet 100 analyser.
- Jeg har siden været ekspert på endnu en dansk bettinghjemmeside, og samlet set har jeg haft en tilbagebetalingsprocent på 110 over cirka 600 spil fordelt på de to sites.
Profit via de lavere rækker
Christian Thye har fundet ud af, at han primært skal slå bookmakerne ved at spille på de lidt lavere fodboldrækker.
- Jeg har altid set meget fodbold og fandt ud af, at de var noget lettere at slå bookmakerne på de lavere divisionskampe end på de store europæiske ligaer.
- Det er stadig på de lavere danske rækker, at jeg har mine spidskompetencer, selvom bookierne er blevet noget bedre til at sætte odds i dag end for år tilbage.
- Jeg har dog et ok stort netværk fra klubberne og fra andre spileksperter rundt omkring, ligesom jeg selv ser rigtig mange Superliga-, 2. divisions- og danmarksseriekampe på stadion, hvilket jeg vil mene giver mig en egde i forhold til at slå markedet.
- I den forbindelse har jeg oprettet Facebook-gruppen kaldet "Sekundabold" for at skabe mere hype om det at se fodbold på de mindre profilerede danske stadions.
Eurovision og kortspecials
Det er imidlertid ikke kun traditionelle fodboldbets, vi kan se frem til her på BetXpert. Den nye mand i ekspertpanelet har også et godt øje til Eurovision og kortspecials.
- Foruden dansk fodbold har jeg udvidet mit fokus lidt, så jeg også spiller en del på kortspil. Jeg har haft en succesrig evne til at finde spots rundt omkring ved hjælp af holdstats, dommerstats og så ved at vurdere et match-up.
- Jeg håber på at finde nogle gode spots her i de afgørende spillerunder rundt omkring i de europæiske topligaer.
- Endelig plejer jeg at lægge en del kræfter i research på Eurovision. Der ligger rigtig meget nyttig information rundt omkring på diverse Eurovision-Facebooksider, fansider og YouTube, som jeg forhåbentlig kan få noget godt ud af.
- Det er i hvert fald lykkedes mig at lave solidt plus de foregående fem-seks år, og jeg forventer at komme med en stribe spil her på BetXpert den kommende uge op til finalen den 22. maj.
Ergo kommer Christian Thye til at supplere vores i forvejen superskarpe specialspilekspert Highroller, når det går løs ved Eurovision. Alt i alt kan vi se frem til en erfaren bettor, som ved, hvad han laver.
- Brugerne kan se frem til en dedikeret og erfaren sportsbettor, der kender sine styrker og begrænsninger. Det skulle gerne resultere i profit til læserne på den lange bane.
Til sidst er der kun at sige velkommen til Christian Thye. Som ved alle andre af vores eksperter så kan du altid følge hans ekspertanalyser på hans ekspertprofil og på forsiden.
Første tip: Målrigt opgør mellem FCK og Brøndby
Den nye ekspert ligger ikke på den lade sige, når det kommer til at levere spilforslag. Han er således ude med et tip på søndagens brag mellem F.C. København og Brøndby IF.
F.C. København - Brøndby: Over 2,75 mål til odds 1,83 hos bet365*
Eksperten skriver i sin indledning til tippet:
"Lokalopgør i Parken og et FCK-mandskab med meget usikker defensiv organisation. Det bør Brøndby kunne udnytte. Jeg forventer mål søndag eftermiddag."
Herudover kommer han ind på, at begge hold skal bruge sejren, og at FCK's defensiv har Superligaens tredjedårligste forsvar målt på indkasserede mål - kun overgået af nedrykkerne AC Horsens og Lyngby BK.
Du kan læse hele spilforslaget her.