Superligaen er 15 runder gammel, og i toppen af den ligger Brøndby med 33 point. Den øjeblikkelige førsteplads giver dem favoritværdigheden hos bookmakerne, og faktisk har Brøndby ikke været større favoritter til mesterskabet siden 2009, hvis man vurderer det ud fra bookmakernes odds. 

I weekenden blev det til en derbysejr for Brøndby mod ærkerivalerne fra FCK. Og det var endda i Parken, hvor FCK ikke havde tabt til Brøndby i Superligaen siden 2004. Sejren betyder, at Brøndby nu er 11 point foran FCK i ligaen, mens de er 1 point foran FC Midtjylland på andenpladsen og 3 point foran FC Nordsjælland på tredjepladsen. 

Sejren over forhåndsfavoritten til mesterskabet har nu medført, at Brøndby er markant større favoritter til mesterskabet end FCK. Og faktisk har oddset på, at Brøndby vinder Superligaen ikke været så lavt siden 2009. 

"Det er længe siden, at Brøndby har ligget så lavt i vinderoddset. Sidst var i foråret 2009, hvor de startede året som etter i Superligaen, men siden blev overhalet af både FCK og OB," siger oddsansvarlig ved Danske Spil*, Peter Emmike, til BetXpert.

"Brøndby var også favorit alene før weekendens runde, men vi har sænket oddset yderligere nu, hvor vi er gået fra 2,60 til 2,20. Det gør vi selvfølgelig, fordi forspringet fra Brøndby og FCM til FCK nu er stort. Det bliver meget svært for FCK at lukke et hul på 11 point, for vi skal også huske, at de altså skal overhale flere hold. Og hvis man må være lidt grov, så skal de jo også lige finde stabilitet i spil og resultater, før de kan begynde at snakke om mesterskab igen i FCK," fortsætter Peter Emmike. 
 
Det lave odds på Brøndby som mestre er også historisk hos Nordicbet*, der ligeledes har odds 2,20 på et mesterskab til holdet fra Vestegnen. Her har oddset ikke været så lavt siden 2008, oplyser bookmakerens pressechef i en pressemeddelelse. 
 
"Sejren over FCK var det sidste hak i bæltet, Brøndby manglede for at påtage sig favoritrollen. Mens Zornigers mandskab tidligere har formået at matche FCK, må man blot konstatere, at de for første gang siden mesterskabet i 2005 er et niveau over FCK både i tabellen og på grønsværen," siger Thomas Holm. 
 

FC Midtjylland er førsteudfordrer

Begge bookmakere er enige om, at det er FC Midtjylland, der er førsteudfordrer til mesterskabet og ikke FCK. 

"Brøndby og FCM henter resultaterne lige nu. Brøndby er enormt godt organiseret i forsvaret lige nu, og de er åbenlyst svære at score mod, så derfor har vi dem som favoritter snært foran FC Midtjylland, som også bare vinder og vinder. Vi tror, at bredden i Brøndbys trup er lidt stærkere end FCM’s, som lige nu ligner et hold, der er meget afhængige af deres angrebsduo," siger Peter Emmike fra Danske Spil*

"Selvom Ståle skulle få lov til at gå transferamok til januar er 11 point et stort gab. Brøndbys trup emmer af spillelyst, og det er tydeligt, at spillerne trives i Zornigers system. Kun FC Midtjylland kan nærme sig samme niveau, hvorfor vores odds også afspejler, at det bliver et tæt kapløb mellem FC Midtjylland og Brøndby", siger Thomas Holm fra Nordicbet*

Brøndbys næste kamp i Superligaen er søndag den 19. november, hvor FC Nordsjælland kommer på besøg. Her får Brøndby mulighed for yderligere at distancere en konkurrent til mesterskabet. 

Odds på vinderen af Superligaen 2017/18:

Bedste odds Bookmaker
Brøndby 2,20
NordicBet
FC Midtjylland 2,50
Unibet
FC København 9,00
888sport
FC Nordsjælland 16,00 Unibet
Hobro 301,00 888sport
OB 301,00 888sport
AC Horsens 401,00 888sport
AaB 501,00
Bwin
Lyngby 801,00 Unibet
AGF 1000,00 Danske Spil
SønderjyskE 1500,00 Danske Spil
Randers FC 3001,00 Bwin
Silkeborg 4501,00
Bet365
FC Helsingør 5001,00 Unibet