DreamHack Valencia er ikke årets største turnering, men tre danske hold har fundet vej til turneringen, der kan ende med at blive ganske spændende.
Mens eliten netop har kæmpet mod hinanden i Köln, er der plads til de lidt mindre hold i DreamHack-turneringen i Valencia. Her er det umiddelbart franske G2 og danske North, der starter turneringen ud som favoritterne.
Turneringen får deltagelse af otte hold, hvoraf hele tre af dem er danske, så hvis man nyder at følge med på den danske scene, så er eventet i Valencia afgjort interessant.
Det bliver heller ikke mindre interessant af, at flere hold dukker op efter flere rokader. Det kommer jeg nærmere ind på længere nede i teksten.
DreamHack Valencia 2018 - odds og tips
Hold øje med aktiviteten på BetXpert. Der er mange dygtige personer udi Counter Strike, der ofte plejer at byde ind med værdispil.
Hold | Odds | Bookmaker |
---|---|---|
G2 | 3,15 | |
North | 3,60 | |
Virtus Pro | 9,00 | |
AGO | 9,00 | |
Heroic | 11,00 | |
Luminosity | 21,00 | |
Fragsters | 34,00 | |
Giants Gaming | 75,00 |
Odds er senest opdateret den 10. juni kl. 20.00.
Favoritterne ved DreamHack Valencia 2018
DreamHack Valencia indledes med to grupper - gruppe A og gruppe B. North, Heroic, AGO og Giants er placeret i gruppe A, men G2, Virtus Pro, Luminosity og Fragsters er placeret i gruppe B. Fra hver gruppe går de to bedste hold videre, og det fungerer sådan, at man skal vinde to kampe for at komme i slutspillet, mens man ryger ud, hvis man taber to kampe.
I slutspillet spilles der BO3 i både semifinaler og finaler. Det er ingenlunde den største turnering, men med tre danske hold er den - set med danske briller - relativt interessant.
Favoritterne er franske G2. Holdet har gennemgået lidt ændringer på det seneste, hvor ShoX en overgang var ude af holdet, men siden kom han tilbage. Med sig tog han vennen og tidligere G2-træner, SmithZz og belgieren Ex6TenZ, og dermed udgør de holdet sammen med bodyy og KennyS. Der er meget kvalitet på holdet, og selvom det er et "nyt" hold, så viste de lovende takter i Köln.
Her slog de blandt andre Na'Vi, der senere gik hen og vandt turneringen, men i slutspillet kunne de ikke stille meget op mod tyske BIG, der også strøg hele vejen i finalen. Det er dog det hold med mest kvalitet.
De presses umiddelbart mest af danske North. North vandt en turnering for lidt tid siden, men har siden valgt at bænke AWP'eren Mertz, som de ellers hentede op fra reserveholdet. Der var store forhåbninger til Mertz, men til denne turnering bruger de i stedet spanske Mixwell, og måske går North i en mere international retning, efter at deres ren danske setup har haft meget svært ved at få gennembruddet siden stiftelsen af holdet.
På sine bedste dage er North - anført af Kjaerbye - et meget stærkt hold, men niveauet er for ustabilt. De leder og leder efter en løsning på deres ustabilitet, og i tidens løb har de sagt farvel til meget talent. Har de, hvad der skal til? Måske - men jeg synes, de er for ustabile til, at jeg tør røre dem til oddset.
Virtus Pro er også svære at blive kloge på, og også de har ændret lidt på rosteren. De har sagt farvel til Snax , og dem foreløbige stand-in er morelz. De spiller som nat og dag - hvem ved, hvad der kommer ud af dem.
Det synes lidt at være temaet ved denne turnering. Hvem ved, hvad der kommer til at ske? Det samme gør sig gældende for Heroic, der har ophævet kontrakten med norske Rubino efter en drilsk skade, og i stedet hentet den danske IGL, AcilioN. Han har spillet og trænet med dem i noget tid, så den udskiftning fungerer måske upåklageligt her, men det er ikke sikkert, at det er nok.
Danske Fragsters får svært ved at vinde turneringen her, men det er en god mulighed for at opleve det danske talent stavn på nær hold. Han er rigtig talentfuld, og kan han få tur i den, kan han måske drille nogle hold.
Personligt ser jeg meget frem til at følge Luminosity. Det brasilianske hold har ikke været specielt prangende på det seneste, men de har netop tilføjet LUCAS1 og HEN1, der er et dygtigt tvillingepar fra Brasilien. Med lidt held kan de nå langt i turneringen, og skulle jeg sende mine penge i retning af noget i den her turnering, så vil jeg umiddelbart synes bedst om et vinderspil på LG til odds 21,00 hos Bet365*.