Ladbrokes valgte i 2004 at udfordre det danske spillemonopol og anlagde sag mod Skatteministeriet med påstanden om, at staten driver et ulovligt økonomisk monopol der åbenlyst strider mod EU traktaten.
Sagen er formentlig den største af sin art på dansk jord nogensinde og i morgen onsdag d. 15. november kl. 13.00 afsiges der dom i Østre Landsret.
Vi indkalder derfor til pressemøde i morgen kl. 14.30 i
Moltkes Palæ
Dronningens Tværgade 2
1302 København K
I Gyldenløve Salonen
Her vil dommen og dens konsekvenser blive gennemgået. Til stede på pressemødet vil være Ladbrokes danske direktør, Richardt Funch samt Ladbrokes advokat i sagen, Lars Karnøe fra Lett advokatfirma.
Sagen kort:
11. december 2003 Ladbrokes søger hos Skatteministeriet bevilling til at kunne etablere sig og drive spillevirksomhed i Danmark baseret på sports- og hestevæddemål.
20. februar 2004 Ladbrokes modtager et skriftligt afslag fra Skatteministeriet med begrundelsen om, at der kun findes én bevilling og den er i forvejen givet til en anden (Danske Spil*)
30. juni 2004 Ladbrokes stævner Skatteministeriet med påstanden om, at den danske spillelovgivning og tilhørende monopol er i strid med EU traktaten.
8. – 16. august 2006 Retsmøderne afholdes i Østre Landsret mellem Ladbrokes advokat og Skatteministeriets Kammeradvokat.
15. november 2006 Østre Landsret afsiger dom i sagen
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+