Fredag aften starter finaleserien i Metal Ligaen, hvor SønderjyskE er favoritter til guldet i serien mod lokalrivalerne fra Esbjerg. Mike Larsen har kigget på finalen og bringer her en grundig gennemgang af holdene, hvor han også kommer med nogle tanker om, hvor de gode spil ligger.
SønderjyskE er i den forventede finale, hvilket der ikke er noget overraskende i. Man har været dominerende i kampene mod Rødovre, som blev sendt ud med 4-1 i kampe. Lidt overraskende blev Frederikshavn sendt ud med samme cifre. SønderjyskE var dominerende i de sidste kampe i begge serier, hvor sejrene blev sat på plads.
Mod Frederikshavn var de første 3 kampe meget tætte, men SønderjyskE havde marginalerne på sin side. I kamp 4 var det Frederikshavn, der ville sejren mest, men det momentum fik SønderjyskE hurtigt pillet ud af Frederikshavn.
Esbjerg har været en mindre overraskelse i slutspillet i år. Man vidste godt, at de havde et godt og stærkt hold, men spørgsmålet var mere, hvordan defensiven ville reagere i kampene.
Yutaka Fukufuji lagde lige små 15% mere på sit spil i kampene, og når han havde en dårlig dag eller var skadet, så havde man en ung målmand, Nicolaj Henriksen, der virkelig steppede op og viste storspil.
Esbjerg udspillede Herning og var langt bedre i sin coaching, end Herning var. Inden serien var det en mindre overraskelse, hvis Esbjerg ville gå videre, men efter 6 actonsfyldte kampe, så var det fuldtud fortjent, at de gjorde det.
Keepers
I SønderjyskE kan man sige, at tredje gang er lykkens gang. I løbet af sæsonen har man haft 3 forskellige udenlandske målmænd inde over holdet. Først da Joni Myllokoski kom til holdet, så det ud til, at man havde fundet den rette målmand. Han har spillet et godt slutspil indtil videre, hvor det er blevet til en redningsprocent på 91,60 samt 2,06 mål imod pr. kamp. Statistikken er blevet dårlige end efter kvartfinalerne, men Frederikshavn var som ventet farligere end Rødovre foran mål.
Hos Esbjerg var målmanden Yutaka Fukufuji udskældt i grundspillet, da han gav for mange returpucke, og han lukkede for mange mål ind i kampene, så man ville ikke komme langt i slutspillet, hvis han blev ved med det. Han tog kritikken til sig, og steppede virkelig op i kampene mod Odense i kvartfinalerne, og siden mod Herning, der dog fik prikket lidt flere mål ind på ham.
Han ligger med en redningsprocent på 91,1 efter 9 kampe i slutspillet samt 2,60 en mål imod pr. kamp. Det er repræsentabelt efter hans grundspil, hvor han lå med en redningsprocent et stykke under 90,0 samt over 3 mål imod pr. kamp.
Som reserve har man unge Nicolaj Henriksen, der kom ind i et par kampe, da Fukufuji var skudt i sænk i den ene, mens han blev skadet i en anden kamp. Hans stats er ikke prangende, men da han kom ind, så steppede backerne lige op i et højere gear og gav sig det ekstra defensivt for at hjælpe. Redningsprocent på 89,7 og 2,40 mål imod pr. kamp er nydeligt af en ung målmand.
Backs
Den sønderjyske defensiv styres af de danske landsholdsbacks, Mads Bødker og Michael Esksen, der begge har holdt et solidt niveau store dele af sæsonen. Der har været enkelte smuttere, men det er ikke noget, som man ligger mærke til over hele sæsonen.
Tyler Gotto er en god offensiv back, der har lavet en del point i løbet af sæsonen. Defensivt arbejder har han også godt denne sæson. Han scorer ikke mange mål, men han har et godt blik for medspillerne på isen og får en del point på den konto.
Anders Overmark er en god back, der er en kriger på isen, men nogle gange dummer han sig på isen, og dermed får han sat resten af holdet under pres.
Daniel Galbraith og Alexander Ribbenstrand (der dog er skadet i øjeblikket) er gode backs, der også har spillet godt i slutspillet. I stedet for Ribbenstrand er det unge Marc Sørensen, der har fået en del spilletid på backsiden. Han er et talent, der kan blive en af de bedre backs i ligaen.
SønderjyskE har en stærk defensiv bredde, hvor man har en ung back som backup, der dog ikke har fået den store spilletid i denne sæson endnu.
Esbjergs defensiv styres af Kyle Wharton, der har været en markant forstærkning af Esbjerg i denne sæson, da han kom til klubben. I starten lukkede man en masse mål ind, men det gjorde ikke det store, da man også scorede masser af mål. Dog fik man lukket modstanderne meget bedre ned, da Wharton kom til klubben.
Han nåede at spille 12 kampe i grundspillet, og alligevel nåede han at blive den bedste +/- spiller i klubben, hvilket vil sige, at han er på isen ved flere scoringer for end imod holdet. Han var savnet i serien mod Herning, men da Herning også glemte at spille defensivt, så gik det alligevel meget godt.
Wade Bergman har fået mere plads fremad isen med Whartons ankomst, og han har udnyttet det til at lave hele 13 points i slutspillets 10 kampe for Esbjerg.
Shinya Yanadori har spillet et fornuftigt slutspil indtil videre i den defensive del, mens han ikke har produceret det store offensivt. Det er dog ikke hans kendetegn med mange points, men derimod en spiller, som man ikke ligger så meget mærke til, når han er på isen.
Anders Krogsgaard, Andreas B. Pedersen samt Rasmus Vad Christensen lignede ellers spillere, der måtte kæmpe om at undgå at blive den 7. back i truppen, men de har alle sammen spillet en ganske solid sæson i det vestjyske i år, og de fortjener alt den spilletid, som de får i øjeblikket. Dog kan de have en kort lunte, hvis de bliver tirret nok, så det er noget, som man skal have fokus på op til kampene.
Kasper Jensen er ellers en god dansk landsholdsback, men han har ikke spillet en særlig god sæson, hvor han er gledet ud som 7. back i truppen. Han er den spiller i truppen, der er dårligst i +/- statistikken i grundspillet, og de unge danske spillere har overhalet ham stille og roligt.
Offensiv
Den sønderjyske offensiv byder på flere spillere fra den øverste hylde, som vi nok kan tage fra i den danske liga. Derudover er der også et par spillere, der har kvaliteterne til at spille i en bedre liga end den danske, så de er med til at trække niveauet op. En del udenlandske spillere udgør offensiven, men der er også flere gode danske spillere samt talenter, der er på vej frem.
Cory Quirk og Patrick Asselin er farlige målscorere, der scorer en del mål i kampene, og ligner spillere, der kunne spille i andre ligaer end den danske. Især Quirk har været farlig i førstekæden, hvor han sammen med Thomas Spelling og Kim Lykkeskov udgør en farlig trio. Spelling har et godt skud, men også en teknik og en hurtighed, der gør, at han kan afgøre kampene på egen hånd.
Kim Lykkeskov er ligeledes farlig for modstanderen, men han er også en kriger, der ikke giver op i jagten på pucken, og kan trække nogle fejl fra modstanderen på den konto.
Nick Dineen og Warren Peters er arbejdsmænd ligesom Lykkeskov, og de får også skrabet nogle point på kontoen i løbet af sæsonen. Begge spillere er mest fysiske spillere, men det ser ud til, at de har fået lagt låg på det, og dermed er de en god gevinst for holdet.
Af danske spillere har især Mads Lund haft et rigtig godt slutspil, hvor hans store arbejdsiver har givet pote i flere omgange denne sæson. Alene i slutspillet har han lavet 9 point i 10 kampe, hvilket næsten er mere end han lavede i hele grundspillet, hvor det blev til 15 point i 35 kampe. Måske kunne han være en farlig joker i landsholdstruppen på yderste mandat.
Henrik Nielsen er et ungt talent, der dog ikke har fået meget spilletid i slutspillet i år, men han har dog vist flotte takter, når han har været på isen i kampene. 3 mål i 10 kampe er det blevet til, hvilket er rigtig flot af en spiller, der har rykket lidt mellem 3. og 4. kæden i slutspillet.
Steffen Frank har dog været en mindre skuffelse i mine øjne. Han har tidligere sæsoner spillet i 1. kæden, hvor det blev til en masse mål, men i denne sæson er han gået noget i stå, og man ser ikke samme produktion fra ham.
Jarmo Jokila kom ind på holdet mod slutningen af grundspillet, og han lignede en spiller, der gav det ekstra bredde på holdet, og dermed styrke holdet. Han har ikke helt levet op til forventningerne, og triller mest rundt i 4. kæden, hvor unge Henrik Nielsen har sendt ham ned på det seneste.
I Esbjerg har man 2 farlige kæder, hvor man har de 4 udenlandske spillere krydret med et par af de unge danske spillere, der kæmper en vis del ud af bukserne, og skaber dermed den plads, der skal til for at de udenlandske forwards kan score mål.
Andrew Clark og Mark Derlago er topscorerne for Esbjerg i dette slutspil, og når de er tændte, så er de farlige for alle hold. Begge spillere ligger med et snit på over 2 point pr. kamp efter 10 kampe, hvilket må siges at være uhørt i slutspillet. Det er meget muligt, at de ikke kan fortsætte dette, da man kommer til at spille mod en stærkere modstander i finalen, end det forholdsvis trætte Herninghold, som de mødte i semifinalen.
Som 3. mand i den kæde har man unge Michael Binderup, der kæmper og kæmper, og han har en stor andel i, at den kæde bare klikker sammen på isen. Han er ikke noteret for mange point i slutspillet – faktisk kun for 6 point og det har alle været assists.
Aaron Lee og Scott Howes udgør den udenlandske duo i 2. kæden i Esbjerg, og ligesom Clark/Derlago, så er det et par spillere, der bare klikker på isen. Målmæssigt er det Lee, der er topscorer for Esbjerg, mens Howes har været en god spiller, der har fået en masse ud af at spille sammen med Lee.
Umiddelbart tror jeg ikke, at der har været et mål fra Lee, hvor Howes ikke har fået en assist på. Som center imellem de 2 wings har man unge Søren Nielsen, der har fået en masse erfaring af at spille sammen med sådan erfarne spillere. Ligesom Binderup, så har han ikke fået en masse point, men det er blevet til 3 mål og én assist i 10 kampe.
En meget arbejdssom 3. kæde med Lasse Bang, Esben Nielsen og Niklas Andersen, hvor Andersen er et af de større talenter, som man har i Esbjerg i flere sæsoner. Han har en fremragende teknik, og har tidligere på sæsonen spillet sammen med de udenlandske spillere. Han går umiddelbart en stor fremtid i møde, hvor det måske endda kan blive til NHL.
Hvis man skal have et bevis på bredden i Esbjerg, så er det næsten, at Esbjergs kaptajn, Sune Hjulmand, kun kan bruges i 4. kæden, hvor han dog får noget spilletid, når man er i overtal. Hjulmand er en rutineret spiller, og mere eller mindre er en institution i Esbjerg.
SE Arena - Granly Arena
SønderjyskE har en stærk hjemmebane, hvor der ikke er mange hold, der får noget med hjem fra. I grundspillet var man 11-4-3 på hjemmebane, hvor det var Odense, Frederikshavn og Herning, der alle fik en sejr med hjem i ordinær tid. En stærk hjemmebane, hvilket man også viste i kampene mod Rødovre og Frederikshavn i slutspillet.
6 kampe og 6 sejre med en samlet målscore på 34-10, hvilket må siges at være ganske imponerende i slutspillet, hvor der normalt ikke scores så mange mål. En stærk offensiv og et publikum, der er gode til at ligge pres på dommerne i kampene, så de måske dømmer de små udvisninger til modstanderen, mens SønderjyskE slipper.
I grundspillet var Esbjerg 9-3-6 på hjemmebane, hvor det var Herning og SønderjyskE, der tog to sejre hver, mens Odense og Rungsted tog en sejr hver i Esbjerg. De 3 uafgjorte kampe er alle vundet i overtid eller straffeslag.
Alt i alt en god hjemmebane, hvor de fleste hold måtte skøjte hjem uden point, men man havde igen problemer med deres modstander i semifinalen; Herning (3-0 i kampe) og finalemodstanderen, SønderjyskE.
I slutspillet har Esbjerg spillet 5 hjemmekampe, og det er endt med 4-1-0 i kampe, hvor den uafgjorte kamp endte med en sejr i overtid.
Indbyrdes opgør
27.01.2015 Esbjerg Energy - SønderjyskE 1-3 (0-0, 1-0, 0-3)
19.12.2014 SønderjyskE - Esbjerg Energy 4-1 (0-1, 2-0, 2-0)
14.11.2014 Esbjerg Energy - SønderjyskE 2-7 (1-4, 0-3, 1-0)
30.09.2014 SønderjyskE - Esbjerg Energy 4-2 (2-0, 1-2, 1-0)
SønderjyskE har haft overtaget på Esbjerg i denne sæson, hvor man har vundet de 4 kampe i grundspillet. At det fortsætter er langt fra sikkert, for Herning havde samme statistik mod Esbjerg i semifinalen, men endte som bekendt med at tabe klart.
Historisk set, så har SønderjyskE vundet 15 af de seneste 17 kampe mod Esbjerg, så man har i hvert fald det psykologiske overtag. Begge Esbjerg sejre er dog kommet i Vojens, så man skal stadig have fuld fokus på kampene på hjemmebane.
Formen
SønderjyskE har været godt kørende på det seneste, hvor man sejrede med 4-1 i begge serier mod hhv. Rødovre Mighty Bulls i kvartfinalen samt mod Frederikshavn White Hawks i semifinalen. Op til slutspillet sejrede man i 10 af 11 kampe, så man har kun tabt 3 af de seneste 19 kampe, hvilket må siges, at man har ramt formen på det rette tidspunkt.
Dan Ceman har været en del af gamet i mange år, så han ved, hvad der skal gøres for, at man rammer niveauet på det rigtige tidspunkt. Han var også træneren bag guldet sidste sæson, hvor man brød en tradition i dansk ishockey, der hed, at hvis man vandt grundspillet, så vandt man heller ikke guldet. Kun én gang indenfor de seneste 5 sæsoner inkl. denne sæson, er det sket, og det var SønderjyskE sidste sæson.
Esbjerg har været overraskende stærke i slutspillet, hvor de har vundet 8 af 10 kampe, da man slog Odense efter 4 kampe, mens man brugte 6 kampe på at sende Herning ud af slutspillet. I den sidste kamp mod Herning viste man stor styrke ved at komme fra 0-3 efter små 6 minutter til 10-4, da kampen var slut.
Op til slutspillet sejrede man i de sidste 5 kampe - uden, at man reelt set havde noget at vinde ved det, så man har vundet 13 af de seneste 15 kampe, som man har spillet.
Samlet vurdering
Umiddelbart ligner SønderjyskE det bedste bud på en mester. De er omkring 65/35 favoritter i min bog, hvis Yutaka Fukufuji er klar til kampen, ellers er det mere. SønderjyskE et bedre hold på stort set alle pladser, og de har hjemmebanefordelen.
De skal dog ikke tage let på Esbjerg, da de har vist, at de sagtens kan gå ind at straffe et hold, der kun kommer med 90%. Esbjerg har et spændende hold, der har drillet de fleste i denne sæson, hvor man har scoret en masse mål, mens man også har lukket en del mål ind.
Esbjergs mulighed ligger i, at SønderjyskE kommer ind til serien med en arrogant holdning og en attitude, der siger, at nu skal vi nok pille Jer fra hinanden i løbet af kort tid. Så bliver det en svær serie for SønderjyskE, men det tror jeg heller ikke, at de kommer til at gøre.
SønderjyskEs træner Dan Ceman er dog en rutineret træner, og har været i gamet i flere år, så det er i hvert fald ikke noget, som han kommer til at gøre.
Meget afhænger også af, om holdene bliver ramt af skader i de første kampe, og om spillere, der er skadet i øjeblikket er blevet klar til kampene.
Oddsmuligheder
| SønderjyskE | Uafgjort | Esbjerg Energy |
| 1,68 | 4,60 | 4 |
 |
|
 |
Odds på første kamp, fredag 3. april, kl. 19,30
Jeg giver som skrevet SønderJyske 65/35 for serien. Det er dog svært at sige, hvilken retning, som jeg vil gå i mine tips. Er Yutaka Fukufuji stadig skadet, så kunne SønderjyskE sejr og/eller over 5,5 mål være en god mulighed, men ellers er det svært at sige på nuværende tidspunkt. Esbjerg har fået deres stærke defensive back, Kyle Wharton tilbage på holdet efter hans skade, hvilket styrker Esbjerg en del defensivt.
Hver kamp vil der blive kigget objektivt på alle kampene, og se om der er nogle tendenser, som bookmakerne måske har overset.
Se godt efter spil fra vores hockey-ekspert Mike Larsen. Se dem her
