”Uha, det er det værste tidspunkt at indkassere et mål på!”
Tanken bag postulatet er formentlig, at et indkasseret mål vil få spillerne til at skændes indbyrdes, mens træneren med ét skal ændre sit taktiske oplæg til anden halvleg. Imens kan det førende hold nyde pausen med bekræftende skulderklap og visheden om, at sejren nu nærmest er halvvejs i hus.
Men holder udsagnet til et virkelighedstjek eller skal det stilles op på hylden ved siden af de mange øvrige af fodboldens klichéer?
Spørg psykologen
Til at besvare spørgsmålet har vi allieret os med psykologerne Peter Ayton og Anna Braennberg, som i bogen ”Myths and facts about football” har set nærmere på fænomenet pauseføringer.
Ayton og Braennberg har analyseret 355 Premier League-kampe i perioden fra 1992 til oktober 1995, der alle havde det til fælles, at der stod 1-0 til det ene hold ved pausefløjtet.
Herefter har de inddelt kampene efter, hvornår føringsmålet blev scoret: enten i det første kvarter, det midterste kvarter eller det sidste kvarter.
Idéen er, at hvis det virkelig er bedre at score mål kort tid før pausefløjtet, må de hold, som har bragt sig foran i første halvlegs sidste kvarter altså oftere vinde kampene, end de hold der har scoret til 1-0 i enten det første eller andet kvarter af kampene.
Men se bare her hvordan de 355 kampe fordeler sig, når de sættes op i et skema efter, hvordan kampen endte for det førende hold:
|
Sejr |
Uafgjort |
Nederlag |
|
|
0.-15. min. |
63% |
29% |
8% |
|
16.-30. min. |
67% |
24% |
9% |
|
31.-45. min. |
65% |
26% |
9% |
Med andre ord holder udsagnet altså ikke og fortjener prædikatet ”indholdsløs kliché”.
Det kan så være ret så nyttig viden at holde sig for øje næste gang, der skal sættes penge på et livespil hvor det ene hold er kommet bagud på ”det allerværste tidspunkt”...
Sårbar lige efter scoring?
Og nu vi er ved livebetting, kan vi lige nå at aflive endnu en kliché – nemlig den om, at et hold skulle være ekstra sårbart umiddelbart efter at have scoret selv.
Påstanden kommer ofte fra kommentatorer, mens det scorende holds træner ofte gestikulerer heftigt og maner til skærpet fokus fra spillernes side.
Men hvordan undersøger man påstanden?
Ayton og Braennberg har analyseret samtlige de 127 kampe i Premier League, der endte med 1-1 i sæsonerne 1994/95 og 1995/96.
Herved har man altså udvalgt kampe, hvor det er lykkes for begge hold at score. Ayton og Braeenberger har herefter analyseret hver enkelt kamp og set på, hvordan det er gået, efter det ene hold har bragt sig foran.
Uanset hvornår i kampen denne scoring er faldet, har de inddelt den resterende tid af kampen i fire perioder.
Og resultatet er klart: man er ikke mere tilbøjelig til at indkassere mål umiddelbart efter en scoring.
Faktisk faldt det udlignende 1-1-mål kun i 17% af tilfældene i den første af de fire perioder, viser undersøgelsen.
27% faldt i den anden periode, 25% i den tredje periode og 31% i den fjerde og sidste periode.
Trænerne kan med andre ord godt tage den lidt med ro, efter deres hold har bragt sig foran.
Og tv-kommentatorerne bør måske genoverveje brugen af klichéen!
